Husene på Sorøvej i Stenmagle by – med start fra nord.
Sorøvej 59 – matr. 24r: Huset bygget som aftægtsbolig for Holmsgård i 1952. Købt af kommunen til lærerbolig ved centralskolens start i 1958. Senere købt til privatbolig.
Sorøvej 57 – matr. 24a: Holmsgård. En af de 5 gårde, der blev tilbage efter udskiftningen. Brændt i 38-39, men genopført i 1941. – Se særkilt afsnit om vejen mod nord over Holmsgårds jord. Ejes i dag af tømrermester Gert Nielsen.
Sorøvej 55 – matr. 48g, 1g, 1o, 48h, 24k: Jorden købt i 1910 og butikken bygget i 1912 af Alfred Jensen. Solgt i 1914 til Søren Sørensen, der drev den som alsidig landhandel og grovvarehandel. Forretningen drives som købmandsforretning. På matr. 1o har ligget et sprøjtehus, som er nedrevet før 1928. Jorden blev i 1928 solgt til ejeren af 48g (måske erhvervet af kommunen i 1883). 1g solgt til 48g i 1911. Sønnen Frede Sørensen drev købmandshandel helt frem til 1995. Den flotte og markante hjørnebygning ejes i dag af tømrermester Gert Nielsen.
Stenmaglevej 5 – matr. 48b: Da huset faktisk ligger ved Sorøvej, men med indkørsel ad den gamle hovedvej fra Stenmaglevej, er den medtaget her. Huset var kommunens fattighus, men bruges i dag af Stenmagle Bylaug. Se særskilt afsnit om dette hus.
Frk. Ravns købmandsforretning i 1940.
Sorøvej 51 – matr. 48c: I dette hus har der været købmandsforretning til starten af 1990’erne. I den nordlige ende lejlighed til udlejning. Lejligheden i denne ende var oprindelig ”sal” til udlejning, bl.a. til sognerådsmøder. I 1950’erne var der samtidig både købmand, bageriudsalg og barberstue i dette hus. Der har været forretning her siden omkring 1860 og måske før. En gennemgang af næringsbeviserne giver tilladelse til Fritz Henrich Jørgensen som detaillist (dette navn forekommer i mange af byerne her omkring næsten samtidig, således også i bl.a. Assentorp). Frederik Chr. Busch 1866-67, P.S. Bredahl som detaillist og brændevinshandel (skulle søges særskilt) fra 1883, siden Anna Sørine Grasshoff fra 1. marts 1886. Hun gifter sig med Sonne Povelsen, men med særejendom. Hun bliver enke igen og søger om tilladelse til salg af margarine fra 1889, foruden mandens forretning med detailhandel og brændevin. I 1890 sælger hun til snedkermester P. Dahl København. Fra 24/2 1890 er det Stenmagle Brugsforening med tilladelse til salg af brændevin. Brugsen flyttede senere samme år til Stenmaglevej 3 (matr. 24g). Fra 29/11 (eller 30/12) 1890 Chr. Vilh. Mouritsen som detaillist og med brændevinshandel. Mouritsens enke fortsætter forretningen efter mandens død med sønnen Oskar som købmand, mens hun selv har en mindre manufakturhandel i forretningens nordlige ende (selvstændig indgang) med kjolestoffer, linned, strikkegarn og sygarn. Manufakturhandelen blev nedlagt, da Cecilie Mouritsen solgte det hele til Thora Ravn den 4. april 1930. Efter Ravns død sælger arvingerne 1. april 1948 til Chr. Nielsen, som havde forretning lige overfor. I årene 1941-48 havde Karl Nielsen barbersalon i den nordlige ende af butikken. Da Chr. Nielsen køber købmandsforretningen, køber Karl Nielsen hans hus (Sorøvej 82) og fortsætter sin barbersalon til 1958, hvor salonen lukkes, da Karl Nielsen bliver pedel på den nybyggede centralskole. Chr. Nielsen sælger købmandshandelen til Erling Olsen i 1960 som drev forretningen, sidst som Hoki-købmand til starten af 1990'erne. Frede Sørensen i nr. 55 havde så den eneste købmandsforretning i Stenmagle, og da han drejede nøglen om i 1995 var det slut med forretninger i Stenmagle.
Sorøvej 49 – matr. 25c: Tidligere forskole, bygget 1909 og nedlagt 1958, hvorefter den blev privatbolig. Billedet er fra 2004, hvor der vist ikke er nogen tvivl om hvilken begivenhed, der blev fejret.
Vejen fra Stenlille og Ostrup gik har oprindeligt gået langs skellet til forskolen og bagom købmandsforretningen, fattighuset og endt i Stenmaglevej mellem nr. 3 og nr. 7 (= nuværende indkørsel til Fattighuset).
Her ses kommunekontoret "Flagsbo" med den hvide forskole bagved
Sorøvej 47 – matr. 25i: ”Flagsbo” er bygget som enkesæde til Flagsmosegård i Engkrogen. Huset blev købt af Stenmagle kommune i 1948 til kommunekontor og som bolig for kæmneren (= kommunekassereren), som ansættes fra dette tidspunkt. Ved overgang til storkommunen Stenlille blev huset solgt til privatbolig i 1970.
Sorøvej 43 og 45 – matr. 25v og 25x: To ens huse, bygget i 198 af kommunen, som lærerboliger til den nybyggede centralskole.
Sorøvej 41 – matr. 25a: Lynggården. Udflyttet fra bygaden (Stenmaglevej) i 1904. Staldbygningerne brændt 1911.
Sorøvej 35-37 – matr. 25u: Stenmagle skole. I en årrække til ca. 1973 kaldet Stenmagle Centralskole, bygget i 1958, som en udvidelse af den oprindelige skole, matr. 25q (bygget 1923). Efter dette byggeri i 1958 nedlagdes skolerne i Assentorp og Vandløse samt forskolen i Stenmagle. Det oprindelige byggeri blev vedtaget af skolekommissionen i 1938, men blev som så meget andet, udskudt pga. krigen. Nybyggeriet påbegyndtes i 1956. Skolen blev udvidet med en fløj mod vest i 1963 og i 1973 med en børnehaveklassebygning. Der var i 70’erne og ind i 80’erne folkebibliotek på skolen. Se afsnittet om skoler.
Sorøvej 31 – matr. 25r: Forsamlingshuset. Bygget i 1938 af en kreds af andelshavere fra egnen, med gdr. Chr. Rasmussen, Sejrsgaard i Engkrogen, som første formand og lærer Hans Jensen, "Flagsbo" og senere Galtebjerg (ansat ved Stenlille private Realskole) som kasserer. På pladsen ved forsamlingshuset blev der i 1952 bygget et andelsfrysehus, som blev nedlagt i 1988.
Sorøvej 27 – matr. 25d: Udstykket 14.12.1908 til grisehandler Jacob Chr. Hansen.
Sorøvej 25 – matr. 16a: Før udskiftningen - og langt tilbage i 1600-tallet - lå der en mølle uden jord på stedet. Om Stenmagle mølle skrives 1586: Den består af 2 længer og 1 hestemølle, 1 vindmølle helt brøstfældig, ingen avl. I flere perioder fæstede møllerne ødegårde i byen. Ved udskiftningen blev matr.16 tillagt møllen som ”Møllegården” og udflyttet fra selve byen. Nuværende bygninger er fra 1928 efter en brand.
Sorøvej 70 – matr. 16i og 16f: Overfor Møllegården, på dennes jord, ligger ”Bakkehuset”, der er en landbrugsejendom med bygninger fra 1917 efter en brand. Ejendommens jord er oprindelig fra Dalsgård, som i mange år har drevet jorden. På et tidspunkt lå der også vindmølle her, inden den efter en brand blev opført på 12c.
Sorøvej 68 – matr. 12c: Stenmagle Mølle. Har i dette århundrede været en større virksomhed med bageri, melfabrik (mølleri) og grovvarehandel. Efter en brand i 1957 ophørte bageriet (samarbejde med Sorø brødfabrik). Møllen blev i øvrigt genopbygget i 1958 som mølleri og grovvarehandel, - mølleriet indtil 1967 og grovvarehandelen til 1968. Møllebygningerne anvendtes i mange år herefter til keramisk industri og er senest nu overtaget af Tagsnedkeren.
Sorøvej 66 - matr. 16d: Beboelsen til møllen blev solgt fra møllen i 1968. Oprindeligt lå stuehuset til møllen på vestsiden af landevejen, men kom til at ligge på samme side som møllen efter en vejudretning gennem hele Stenmagle by i 1959-61.
Ostrupvej 3-11 – matr. 15b, f, g, i, d: Langs Ostrupvej ligger huse, som alle er bygget af folk med tilknytning til Stenmagle Mølle. Jorden solgt således: 15b i 1896, 15f i 1908, 15g i 1925, 15i i 1925 og 15d i 1902. Nr. 15f har senere i mange år tilhørt en træskomand.
Sorøvej 72 – matr. 25b: Stenmagle Missionshus. Bygget i 1894 og nedlagt som missionshus i 1980-81. Herefter er bygningen overgået til privat beboelse. Ved indkørslen kan på billedet ses den gamle mindesten, sat af pastor Beck sidst i 1920'erne. Der står "Danmark mit fædreland. 1920".
Erna fra Hellemosegård på Mejerivej i Stenmagle, har i 2010 talt med pastor Reinholt, der kunne fortælle, at stenen blev flyttet i 1981 til den gamle skoles grund, i hjørnet af græsplænen mellem kirkekontoret og kirken. Her kan den stadig ses.
Matr. 4 b - bag Sorøvej 74. På denne plads har i flere århundreder ligget en lang hvid bygning. Denne bygning kender ingen hele forhistorien på. Senest har den dog været skole. Efter nogles udsagn er det en rest af ”Stenmagle Gods”. Dette har nu nok ligget længere ned i byen ved det nuværende kryds, men ingen ved det. Embedsbogen for Stenmagle skole giver følgende oplysninger: Den gamle skole var oprindelig degnebolig (men degnen boede omkring 1730 i Nyrup?). Murene var meget svære af gamle røde munkesten.
Begrebet degn afskaffedes ved lov i 1814. Degnen forsvandt ved embedets ledighed. Den lokale lærer/skoleholder overtog kirkegangen. Dette skifte skete i Stenmagle allerede i 1812 ved embedets ledighed. Jonas Christian Brøns var lærer ved Stenmagle skole 1812-1829. Han var medhjælper 1810-1812.
Skoleholdet blev flyttet op i den daværende degnebolig ved kirken, hvor man sandsynligvis holdt skole i den øverste ende (nærmest kirken). I 1845 tilbyggedes et nyt skolelokale i den nederste ende, da læreren klagede over, at det forhenværende var for dårligt. Der blev holdt skole i den nye tilbygning til 12.10.1923. Dog blev der bygget en ny forskole i 1909. Den gamle skole blev solgt til graveren i 1923. Bygningen blev anvendt til privatbolig til 1955, hvor den blev revet ned. Brønden blev fyldt og grunden reguleret til brug for kirken i 1978. Lærer Askegård skriver om bygningen, som han selv underviste i: Lavt er der til loftet, men lunt er der mellem de svære solide mure af gamle røde munkesten.
Sorøvej 74 – matr. 4c: Kirkekontor, tidligere graverbolig. I 1930 solgtes et mindre stykke jord af Stenmagle kommune og et stykke af præstegårdens grund ”nemlig den gamle indkørselsvej samt…” et mindre stykke jord, i alt ca. 550 kvm, hvorpå der bygges. Den blev solgt til graverbolig i 1959. Mellem denne og lærerboligen (matr. 1c) var der oprindelig en lindealle ind til den tidligere præstegård (lå fra den lille trægruppe, der i dag er bag kirkens toiletbygning, og op til kirkegårdsmuren). Alleen blev fældet i 1960. Kun 1 træ står tilbage.
Sorøvej 76 – matr. 1c: Opr. lærerbolig, bygget i 1963 i forbindelse med en udvidelse af skolen. Huset er bygget dels på gadejord og dels på præstegårdsjord.
Sorøvej 78 – matr. 48d: På denne plads lå der et hus allerede ved byens udskiftning i 1782. Grunden er dels præstegårdsjord og dels en udstykning fra matr. 48a i 1865. Fra 1896 boede her ringer og graver Lars Larsen og derefter hans datter og svigersøn, Anna og Chr. Jensen til 1978.
Sorøvej 80 – matr. 48e og f: Gammelt hus. På grunden lå også et hus ved udskiftningen af byen i 1782. Grunden frastykket i 1865 (se 48a). Her boede fra ca. 1945 - ca. 1975 slager og kreaturhandler Johannes Christensen og før ham Chr. Petersen, røgmand og slagter, hvis kone var damefrisør. Alle grundene med matrikelnummeret 48 ligger som en smal strimmel kilet ind mellem præstegården og Lynggården. Det fremgår ikke nogen steder, men meget tyder på, at jorden nok oprindelig var gadejord (fællesjord). Efterfølgende skar en ny vej fra forrige århundrede det hele i stykker, så der blev nogle mærkelige rester tilbage.
Sorøvej 82 – matr. 48a: Husets beliggenhed var indtil 1960 i niveau med vejen. Vejen gennem byen blev reguleret og gjort bredere i 1959-61. I en stor del af århundredet har der været flere slags forretninger i dette hus (samtidig med, at der var butikker i huset overfor). Først isudsalg, så brødudsalg (Chr. Nielsen fra Stenmaglevej 21) og senere kolonialhandel, alt sammen samtidigt til sidst. I 1948 blev bygningen afhændet til barbersalon og Chr. Nielsen fortsatte i forretningen overfor.
Sorøvej 84 – matr. 1: Præstegården lå oprindelig helt oppe ved præstegårdsmuren og med indkørsel langs en lindealle i skellet til kirkekontoret, hvor Sorøvej 76 (matr. 1c) nu ligger. Gården var i meget ringe stand, da der i 1914 kom en ny præst til byen. Han nægtede at flytte ind i den gamle fugtige bygning. Gården blev så flyttet mod nord i 1917. Efter udskiftningen er der tillagt byens gårde 5 tdr. hartkorn, mens præstegården fik 9. I tidens løb er flere stykker solgt fra. I 1918 solgtes 4 tdr. land mosejord til slagter Gryholdt og 3 andre bønder (matr. 25m).
Den gamle præstegård
Den nye præstegård
Sorøvej 86 – matr. 1d: Præsteforpagterbolig fra 1902. Da Pilip Beck kom til Stenmagle i 1914, drev han selv landbruget. Huset blev lejet ud, i mange år til en Jens Jensen. Privatbolig fra ca. 1935.
Sorøvej 90 (Mejerivej 2) – matr. 1r: Grunden på hjørnet, købt i 1960 og blev bebygget med en lærerbolig i 1961. Solgt igen til privat beboelse fra 1974.
Sorøvej 92 – matr. 24h: Tidl. mekanikerværksted, oprindeligt smede- og cykelværksted, bygget i 1923 af Ertmann, samtidig med at hans smedeværksted på Mejerivej 10 blev nedlagt.
Sorøvej 94 – matr. 24l: Huset bygget i 1934 af købmand Søren Sørensen til sine svigerforældre.
