Artikler / Kammergave
Artikel til lokalaviserne fra Lokalhistorisk Arkiv Stenlille – november 2014

 
Kammergave i Munke Bjergby Sogn
 
Præstesønnen fra Tersløse, landinspektør Johannes Schytte, der stod for opmåling og udskiftning af bl.a. Munke Bjergby (1792) og Tersløse (1794), fæstede i 1789 en gård på matrikel nr. 14 af Munke Bjergby By og Sogn tilhørende Sorø Akademi.
Senere blev gården flyttet ud på marken mod vest mod Tersløsegård, som Ludvig Holberg havde ejet i årene 1745-54, og som ved Holbergs død tilfaldt Sorø Akademi. Jordkvaliteten på markerne var blandt akademiets bedste.
I 1796 fik Schytte en del af Tersløsegårds jorder (90 tønder land) lagt til sin fæstegård. Samtidig blev han arvefæster og fik derved rådighed over gården, også i fremtiden. Det var Chr. VII´s rentekammer, der bestemte, at således skulle det være, og Schytte skulle ikke betale noget for det nye jordareal. Det var således en gave, og navnet Kammergave opstod. Årlige afgifter skulle dog betales til Sorø Akademi.
Allerede i 1798 solgte Schytte, som havde Hellestrup i Kirke Flinterup Sogn i forpagtning, Kammergave til Marius Nicolai Bagger, forvaltersøn fra Fodbygård og landbrugsuddannet.
Ved forskellige handeler overgik der fra Tersløsegård store arealer til Kammergave, som blev proprietærgård. At erhverve Kammergave med den gode jord var en pengeanbringelse. Efter Bagger kom der, som årene gik, ikke mindre end 12 forskellige ejere, indtil godsejer Peter Johansen de Neergaard til Førslevgård købte gården i 1884.

Kammergave 1902-1912
I 1902 finder vi Christian Ulrik Petersen Friis, født i Flensborg, som ejer af Kammergave. Da Peter Johansen de Neergaard havde ejet Kammergave i årene 1884-1895, havde Petersen Friis været forpagter; senere havde han været forpagter på Løvegård.
I 1896 overtog Neergaards nevø Svend Spandet, forvalter på Idagård, proprietærgården, hvor han flyttede ind. I 1902 flyttede han til Turebylille som forpagter og solgte da Kammergave til Petersen Friis, der havde gården indtil 1912. Petersen Friis var aktiv indenfor kvægavl, og som de Neergaard og Svend Spandet interesseret i avlsarbejde.
Gårdens areal var dengang på 465 tønder land, deraf ager 380, eng 75, mose 6 og have og gårdsplads 4 tønder land. Agermarken blev drevet i en 8 marksdrift. Jorden var stærk lermuld med mergelunderlag. Besætningen bestod af 160 køer af rød dansk malkerace, 80 stykker ungkvæg og kalve, 4 tyre samt 20 heste, 4 plage og føl. Mælken fra gårdens mejeri solgtes til København.
På gården arbejdede der 1 forvalter, 1 fodermester, 1 forkarl, 2 elever, 5 karle, 3 piger og 7 daglejere. Til ejendommen hørte 8 huse med jord i alt 60 tønder land og 3 jordløse huse samt en mindre gård med 31 tønder land på matrikel 15 af Munke Bjergby By.

24 husmandsbrug på Kammergaves jord
Efter Petersen Friis var Niels, Marius og Laurits Stengaard ejere i 12 år. I 1924 blev der oprettet husmandsbrug på mellem 8½ og 11 tønder land – 20 brug i Tersløse Sogn og 4 brug i Munke Bjergby Sogn. Staten havde ved vedtagelsen af en række jordlove gjort det lettere at oprette nye husmandsbrug. I 1919 kom loven om lensafløsning – godserne kom i fri handel. Nogle godser skulle aflevere en del af deres jord til husmandsbrug. Frederik Christian lensgreve Moltke, Bregentved, købte 143 ha af Kammergaves jordareal til udstykning. Lensgreven kunne derefter fastholde det meste af jorden på en anden af godsets besiddelser nærmere Bregentved.
Derefter solgte Stengaard´ene Kammergave med de 185 tønder land, der var tilbage, til Jens Frederik Jensen fra Møn, hvis store interesse var planteavl. Jensen rejste til Feddet som forpagter i 1928 og solgte da gården til Karl Gjerløf Nielsen fra Veddelevgård ved Roskilde.


Karl Gjerløf Nielsen på gården i 37 år
Af samtlige 23 ejere er Gjerløf Nielsen foreløbig den, der har ejet Kammergave i længst tid. Med sin landbrugsfaglige uddannelse, bl.a. som elev og senere forvalter på Næsgård Agerbrugsskole, blev Karl Gjerløf Nielsen ”en dygtig landmand hos hvem teori og praksis indgik en skøn forening”, som Folketidende skrev i december 1948, da Gjerløf Nielsen blev valgt til formand for Sorøegnens Landboforening. Han istandsatte, byggede og forbedrede stuehus og avlsbygninger. Lokalt blev han formand for Munke Bjergby Sogns Menighedsråd.
Kammergave havde nu 175 tønder land, heraf ager 132, eng 40 og have og gårdsplads 3 tønder land. Gårdens marker var fordelt i Munke Bjergby, Tersløse og Skellebjerg sogne. Der var 45 køer og et tilsvarende antal ungdyr, 25 søer og 365 svin samt 5 jyske arbejdsheste. Mælken leveredes til Dianalund Andelsmejeri. Der hørte 4 huse til gården.

Kammergave fra 1965
Niels Jonsen Krabbe til Frederiksdal på Lolland købte Kammergave i 1965 og solgte det videre i 1969 til brødrene Wibholm fra Binnitze Gods ved Maribo. Efter brand blev maskinhus, sostald og svinestald genopbygget i 1970. Fra 1971 til 1981 var ejeren cand.mag. og landmand Jens Galskjøt, der i 1981 købte Langebækgård og solgte Kammergave til læge, psykoterapeut og uddannet landmand Michael Hammen/Fonden Den selvejende Institution Kammergave.
Michael Hammen drev med stor energi stedet som et privat botilbud for 10 beboere med 7 pædagogiske medarbejdere. Der var nu omkring 200 tønder land, som blev drevet økologisk med forvalter og fodermester.
I 2004 opførte man en løsdriftsstald til 100 køer og 80 kvier. Mælken leveredes og leveres stadig til Øllingegård i Skævinge. Beboerne kunne vælge at deltage i arbejdet med landbrug, have, gartneri, køkken og værksteder m.v.
Michael Hammen afgik ved døden den 20. marts 2014, efter at han var flyttet fra Kammergave, hvor han havde boet i den tidligere fodermesterbolig, der nu er indrettet til kontorer og mødelokaler. Hammen var til sin død medlem af bestyrelsen. Han oprettede bostedet med sit hjerteblod, og i dag arbejder man på stedet med stor respekt for det arbejde, som Hammen lagde på Kammergave i mere end 30 år.

DSI Kammergave
I dag er Susan Bahl leder af det socialpædagogiske/terapeutiske botilbud DSI Kammergave, Tersløsevej 22, for 12 beboere med forskellige psykiatriske diagnoser. Der er dertil 4 beboere i udslusningsbolig i Dianalund. Der er ansat 16 på botilbuddet. Stedet er godkendt af og under tilsyn af Socialtilsyn Øst.
Der lægges vægt på, at beboerne også en del af dagens timer deltager i praktisk arbejde, og man kan vælge sig ind på følgende moduler for en måned ad gangen: udehold, køkkenhold, vedligehold, gartneri og jagt og vildtpleje. Beboerne har således mulighed for tæt kontakt med mange forskellige dyr og kan deltage i arbejdet med planter. Kammergave ønsker at være selvforsynende. Landbruget ledes af en driftschef og en fodermester. Både gartneri og landbrug (p.t. med 80 køer) drives fortsat økologisk.
Niels G. Sørensen, Lokalhistorisk Arkiv Stenlille
 
Oplysninger til artiklen er bl.a. hentet fra Holger Jørgensens og Helge Torms udførlige beskrivelse af Kammergave i Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 2007.

 
Tryk på billedet herunder for at se det i stor størrelse.

Arbejdsstyrken med familier i festtøjet er samlet til høstgilde på Kammergave 1905. Yderst til venstre midtfor ses proprietær Chr. Ulrik Petersen Friis og hans hustru Agnes.
 
Fest på Kammergave
Lokalhistorisk Arkiv Stenlille | Hovedgaden 37, 4295 Stenlille