1700-tallet

Fra 1747 er der igen skole på (Sorø-)godset efter 10 års pause, men godsets økonomi svarer slet ikke til denne elevtilgang. Det er nedgangstider for godset på grund af dårlig ledelse, sjuskede regnskaber og iøvrigt hårdhændet behandling af godset. Landsbyernes bønder kan stadig ikke betale rimeligt i landgilde.

Denne voldsomme nedtur smitter af overalt. I 1734 blev Stenlille kirke “siunet og besigtet” af præsten, degnen og to lægmænd. Her er hele kirkesynet medtaget til at vise bøndernes levevilkår i århundredet forud, for det er tydeligt, at det er skader, som er sket over en lang årrække.

Anno 1734 d. 19. september Blef Stenlille Kirche siunet og besigtet af Tvende undertegnede Sognemend, Niels Pedersøn, Smed af Tiörnetved og Olaf Pedersøn af Saltofte, og fandlis som følger:

1. Kirche-Gulved behøves nesten over alt omleggis, helst oppe mod choëret, hvor er et stort Huller af en Graf, som er falden og siunchen.
2. Endeel Ruuder mangler her og der på Kirche-Vinduerne.
3. Er een stor Refne i Muuren på Buen, som schal holde Hvaldningen, lige over Prædiche-Stoelen.
4. Paa dend Synder-Muur er der een stor Spreche ned i Vinduet og siunis at hafvet gifvet Sig noget ud, hvor ellers en Bielche for lang tid siden er indlagt med Ancher paa, at schulle holde dend.
5. Lige over Kirche-Gulved på dend Midterste-Hvaldning er Buen, som Hvaldningen hvilder på lidet refnet.
6. Hvaldningen udj Tornet, er refnet oven på, og fare ved.
7. Kloche-Verchet er meget brøstfeldig, og mange steder rådden.
8. Dend største Kloche, foruden at dend er refnet, er ellers dens behøring taget af Klochen, at en ej ringis, hvor over SogneFolchene besværger sig.
9. Paa gaulen af Tornet er en stor Spreche og Refner som begynder fra det øverste Liud-hull og lige ned i Vinduet.
10. Dend Nordouste Rende over Vaabenhuuset mangler eendel Tagstene, som ere afblæste.
11. Paa dend Synder-Side er 6 á 8 Deche-Stene borte af ringmjuren, og paa dend Norden-Ringmuur er på 3de Steder Støcher udfalden ind af Kirche-Gaarden og behøver reparation.

Dette saaledes at være testerer

Steenlille Kirche ut supra Niels Pedersøns Nafn Olaf Pedersøns Nafn

Weersondt ?     N. Chrystalsin     M.Henrichsen Dorph

I vinteren 1736/37 ramte en “overmåde stor storm Sjælland .......  Det usædvanlige vejrlig haver dels omblæst mange bøndergårde, dels taget overdelen af andre”, skriver Severinsen i Amtsårbogen bd. 25. I midten af århundredet rammer kvægsyge - især 1746 - flere gange Sjælland meget hårdt. Ikke alene mister bønderne deres kvæg, og akademiets gods må indsætte nye kreaturer.

I 1746 foretager historikeren Jakob Langebæk en rejse gennem Sjælland. På hele strækningen fra Roskilde til Gimlinge i sommertiden ser han ikke “et fæs høved” på markerne før han kommer til Gimlinge, hvor der går nogle kalve og køer. Der er ingen oplysninger fra Stenmagle. Som eksempel kan nævnes Testrup by, hvor der kun er 9 “kvæghøveder” tilbage, at ud af Gisselfelds gods med 200 bøndergårde er kun 10 i tilfredsstillende stand, mens 52 er “tildels forfaldne” og 80 har slette bygninger. En holstener ved navn Hennings deltager i sommeren 1770 i en landmåling ved i Vedbynørre skildrer bøndernes elendighed der fører til fuldstændig ligegyldighed. Han skriver at “de døde kadavere ligger i stalde og på marker, en smittet landsby kan på grund af den pestagtige tilstand lugtes på 1000 skridts afstand”. Et enkelt lyspunkt kan dog nævnes. I 1743  bestemmer ejeren af Hellestrup (hvorunder Stenlille hører) at bønderne til Hellestrup og Niløse skal være fri for al afgift, undtagen hoveri, hvert 7. år.

På en måde var 1700-tallet godt for landbefolkningen, som bar landets økonomi. Fra 1720 til 1801 var Danmark forskånet for at være indblandet i krige, som så hårdt tærede på bøndernes økonomi.

Godt nok blev bønderne fri for vornedskabet i 1702 men de havde i stedet fået landmilitsen i 1701. Denne form for en slags hjemmeværn blev et nyt slag i ansigtet på bønderne. Et vist antal karle inden for hvert gods blev udtaget til denne milits. Det var ofte karle, som var blevet uvenner med fogeden og som så måtte ind i militsen. Her var de bundet, i begyndelsen i 6 år og senere i 8 år. I disse år kunne de ikke gifte sig og ikke blive fæstere. Mange forsøgte at rømme. Fra 1733 fik de så stavnsbåndet - ingen mellem det 14. og det 36. år måtte forlade deres gods - det gods, hvorunder de var født.

Situationen er iøvrigt den, at befolkningstallet stiger meget i årene 1700-1770. Da gårdtallet er næsten konstant må forøgelsen falde på husmænd og “andre”. For Stenmagle sogn ser det således ud:

Ægtepar år 1700: 65 gårdmænd, 31 husmænd og 2 “andre”.

Ægtepar år 1771: 66 gårdmænd, 64 husmænd og 4 “andre”.

I 1769 er folketallet i Stenmagle sogn 669. Der er altså ca. 400 ugifte fordelt på børn, unge og enlige gamle.

Endvidere hjemsøges egnen af andre ulykker. Bind I s. 121 skrives således: Hertil kunne endelig slå sig andre frygtelige ulykker, som da der i 1750 i Stenmagle, Alsted og Døjring brændte ikke mindre end 18 gårde og 21 huse foruden adskillige gårde rundt om i andre byer.

Grev Reuss prøver at foreslå kongen, at akademiet får noget jord fra Antvorskov Ryttergods for at få flere indtæget. Han får nej, men efter flere forslag ender det med en større handel mellem krigskancelliet som ejer Hellestrup med tilhørende gæld på 11.000 Rdl. og akademiet. Områder ved Stenmagle berøres også i denne handel. Det hedder side 123 i Sorøbogen: Det saaledes erhvervede gods omfattede ialt omtrent 439 tønder hartkorn, nemlig foruden Hellestrup Hovedgaard på 35 tønder og tienderne til Flinterup, Gyrstinge og Munkebjergby kirker, der beløb sig til ialt 75 tønder, en del spredt bøndergods beliggende i Kirke-Flinterup og Tygestrup i Flinterup sogn, Nidløse, hvor den store Nidløse Ladegaard laa, og Kongsted i Nidløse sogn, Kyringe i Tostrup sogn.

Nu var det jo Grev Reuss’ mening, at et Salg af gods, han havde gjort Indstilling om, skulde finde sted samtidigt. Men forinden fik han en kongelig ordre til at gøre indberetning om, hvorvidt der maatte være mere gods, som med fordel kunde sælges, og omgaaende fremkom den ivrige overhovmester med et nyt forslag, der gik ud paa at afhænde Godset i Assentorp By i Stenmagle Sogn, som laa i udkanten af Sorø amt, og desuden var i en slet tilstand; Han havde et tilbud paa 27.000 Rdl. på haanden fra Grev Holstein paa Ledreborg. Det var således ikke alene Hellestrup gods, men tillige en del landsbyer og gårde, der skiftede ejer. Handelen går i orden i 1749 og Stenmagle og Assentorp kommer nu til at tilhøre to forskellige godser.

Skødet på Assentorp by blev underskrevet den 23. august 1752.

I handelen er der 12 gårdmænd og 6 husmænd og skødet noterer, hvor stor hver gård er, og hvor meget der betales i landgilde, og at der nu skal betales hoveripenge, 4 rdl. for hver. Husmændene heller ikke her har hoveripligt, men skal betale landgilde. Gårdene har endvidere adkomst til græsning i “Konge- eller Maglemose, der ellers allerede henhører til Stenmagle bys matrikulerede jorder”. De beholder denne ret mod afgift indtil “de nuværende beboere efterhånden afgår”. Samtidig bortfalder afgiften.

I forbindelse med salget af Assentorp by til højgrevelig Exelence hr. Geheimeraad og oversekretær greve Holstein var der et problem, da der ikke fandtes et skel i Kongemosen. Der havde ikke været et skel i mands minde. 8 gårdmænd fra Assentorp, “som alle under lovens ed forklarede og tilstod, at de havde nedsat de udi den i dag for denem oplæste massive trænde skelpæle, på de steder som dem ved forliget og markskellet imellem Assentorps bys grund ... samme pæle var ikke brændt, men under dem blev lagt kul og kampestenen ved siden af de tvende og under den 3., som står omtrent ved Longen, blev lagt kul og flintestene,”.

Teksten findes i en brevveksling mellem byfogeden i Sorø og ridefoged Brixengs fuldmægtig på Sorø akademi efter krav fra Ledreborg gods.

I mange århundreder har de sjællandske og Lolland-Falsterske landsbyer et vist fællespræg.

Gårdene er samlet i en ring eller i en dobbeltrække. Inden for gårdene var forten, ofte med et gadekær i midten. Bag gårdene var der i de senere århundreder ofte en slags kålgårde. Arealet mellem gårdene var et fællesareal beregnet til trafik, og om sommeren overnattede køerne ofte her. Fællesarealet gik helt ind til murene og gårdene lå oftest tæt sammen. Uden for gårdene lå de tre vange. I 1782 beskrives Stenmagle som en rektangulær vejforteby af falstersk type med øst-vest orientering. Byen ligger på fladt terræn ca. 10 m over Åmose å. Bygaden er 650 gl. sjællandske alen lang. Kirken og degneboligen ligger sydøst for byen. I jordebog over Sorø akademis gods (bind I s. 638) fremgår det at i 1586 har Stenmagle 28 gårde.

I 1697 har Stenmagle 28 gårde, heraf 6 øde og 5 huse, heraf 1 øde. At smeden driver 1/2 ødegård, degnen 1/2 ødegård og en husmand 1/2 ødegård. I 1782 må der have (jf. udskriftningskortet) været 26 gårde (4 nedlægges).

Om Stenmagle mølle skrives 1586: Den består af 2 længer og 1 hestemølle, 1 vindmølle helt brøstfældig, ingen avl.

Landsbysamfundenes struktur kan også ses gennem nedenstående:

                                            gårde                        huse m/jord                huse u/jord

Stenmagle            1586         28                                 0                                   0

                                1682        29                                 0                                   10

                                1697        28 (6 øde)                    0                                   5 (1 øde)

                                1782        26                                 ?                                    ?

efter                        1782         22                                 22                                 10

Nyrup                    1586        5                                    0                                   0

                                1697      12 gårde = fejl i registreringen

                                1782        5                                                                         4

efter                       1808         5                                    5                                   4

Assentorp             1586         12                                 0                                   0

                                1697         12                                 0                                   3