Godset Bodal ved Lårup i Stenlille Sogn ligger på kanten af Åmosen. Fra Bodals jorder er der hentet tonsvis af tørv, og arkæologer har på godsets areal fundet utallige sjældne genstande fra Danmarks oldtid.
Men hvem lod Bodals store hovedbygning og de rummelige avlsbygninger opføre?
I 1867 købte grosserer Johan David Stadfeldt Adolph (1813-1891) et areal af Frederik Rasmussen. Et par år senere købte han endnu et areal af Niels Peter Petersen. Arealerne havde indtil 1854 tilhørt Sorø Akademi. De lå i Lårup ejerlav og fik matrikelnummer 1a. Bodal opstod således af to bøndergårde, og det var altså grosserer Adolph, der investerede en del af sin formue.
Navnet Bodal var ikke nyt. Mellem Lårup og Verup lå tidligere en lille landsby, som på et kort fra 1791 benævnes Bodahl bye.
Fra Slotsholmen til Gentofte
Grosserer Adolph havde tjent mange penge ved handel og skibsfart. Han videreførte sin far Frantz Thestrup Adolphs københavnske firma, der handlede med kolonialvarer og tømmer. Familien boede i "Adolphs Palæ" på Slotsholmsgade ud til havnen.
J. D. S. Adolph arvede ejendommen, som blev hovedkvarter for virksomheden, men nedrevet 1868. I 1853 flyttede familien til Kløckers Gård ved Gentofte Sø. Det var et godt sted, fordi han fra et tårn kunne se sine skibe, når de på Øresund kom hjem fra langfart. Handelen med bl.a. cikorie og sild øgede formuen. Landstedet i Gentofte blev senere omdøbt til "Villa Salem". I dag ligger plejehjemmet Salem på stedet. Tæt ved ligger Adolphsvej, som er opkaldt efter grossereren, der blev ridder af Dannebrog og formand for Grosserer-Societetet med ansvar for Børsen.
Jægermesteren på Bodal
Grossererens yngste søn, jægermester Octavius Emil Adolph (1856-1929) fik i 1882 skøde på ejendommen Bodal. Her opførtes i 1881-83 den anselige hovedbygning af grundmur og med skifertag. Den indeholdt en herskabelig lejlighed på hele 24 værelser. Avlsbygningerne var også rummelige og solide, stilfuldt opført og tækkede med tagpap, spån og skifer. Nord for hovedbygningen lå den smukke have, hvorfra man kunne se langt ud i Åmosen.
På dette sted blev der så i en årrække drevet landbrug. Forvalter og andre ansatte passede det på bedste måde. O. E. Adolph og hans skotskfødte hustru Margaret boede på godset indtil 1904. Ægteparret fik 3 børn, Cecilie, Edgar og Asger. Familien befandt sig tilsyneladende godt på stedet, hvor de bl.a. dyrkede ridning.
Fra Åmosen til Amalienborg
De to sønner ønskede dog ikke at fortsætte livet ved mosen. Begge gjorde tjeneste i Livgarden.
Den yngste, Asger Oswald Adolph (1889-1966) blev oberstløjtnant og kammerherre. Hans søn Allan Johan Adolph (f. 1918) blev ligeledes oberstløjtnant i Livgarden, og dennes tvillingebror Jørgen Asger Adolph gjorde også militær karriere og var bl.a. adjudant hos kong Fr. IX i fire år.
I 1905 overtog aktieselskabet "Åmosen" Bodal med i alt 565 tønder land og etablerede tørveskæreri med en årlig produktion på 10 millioner tørv, der kørtes til DSB-stationen i Vedde ad en smalsporet bane.
I tidens løb har Bodal haft flere ejere. Under 2. Verdenskrig forpagtede Carlsberg m.fl. godset og hentede tørv hjem til bryggeriet i Valby og andre store firmaer. Et velbeskrevet "eventyr".
Til Bodal hører der i dag omkring 960 tønder land fordelt på 5 ejerlav.
Niels G. Sørensen, Lokalhistorisk Arkiv Stenlille
