Sogne / Stenmagle Sogn / De enkelte huse / Stenmaglevej

Huse og gårde på Stenmaglevej i Stenmagle

Husene på Stenmaglevej i Stenmagle by

SYDSIDEN (ulige numre)

Stenmaglevej 3 – matr. 24g:  I denne bygning var der indtil ca. 1912 brugsforening, oprettet i 1890 (se Sorøvej 51). Brugsen blev købt af Alfred Jensen, der byggede forretning på hjørnet af Sorøvej og Stenmaglevej, og flyttede forretningen dertil – som købmandsforretning. Huset på Stenmaglevej 3 er senere ejet af slagter August Christensen, som boede i den ene ende og havde slagtehus i den anden ende. Han handlede fra vogn indtil ca. 1930. Til denne ejendom hørte i mange år jorden fra ”skolelodden” på den anden side af vejen – matr. 24s – som han havde købt af kommunen i 1923. Det var lidt over 7 tdl. Her havde han nogle skure stående ud til vejen. Jorden er senere solgt til Toftegård, trods en servitut fra 1923 om, at jorden ikke måtte lægges til et større landbrug.

 

Stenmaglevej 5 – Fattighus /nu bylaugshus, se under Sorøvej mellem nr. 51 og 55 samt særskilt afsnit - klik her.

 

Stenmaglevej 7 – matr. 49b: Huset bygget i 1945 af Harald Sørensen.


Stenmaglevej 9-11 – matr. 49a: Til dette hus, som tidligere havde 2 lejligheder, hørte et værksted, som i 1924 blev indrettet til beboelse. Det var indtil da ejet af tømrer og møllebygger Jørgensen, derefter i nogle år beboet af tømrer Frederik Jacobsen. Det gik så i arv til sønnen Henning Jørgensen, som var murer indtil i 1950’erne. Han døde i 1961, hvorefter det blev overtaget af datteren.

 

Stenmaglevej 13-15 – matr. 25z: Dobbelthus, som blev bygget i 1959 af kommunen som lærerboliger til den da nybyggede centralskole.

 

Stenmaglevej 17 – Fårefolden. Kommunal grund, der er afsat som tilkørselsvej til markområdet mellem Stenmaglevej og skolen, der i kommuneplaner er udlagt som nybygningsområde, bl.a. med halbyggeri til skolen. Benyttet i en årrække til får – deraf navnet – og nu senest af Stenmagle Bylaug til det årlige sankthansbålarrangement.

 

Stenmaglevej 19 – matr. 25m: Til denne ejendom var der indtil 1950’erne lidt landbrug. Jorden (solgt fra Sønderbjerggård, matr. 17), er senere solgt til statshusmandsbrugene ved Engkrogen. Ejendommen blev i 1918 købt af slagter Gryholt, der drev den som landbrug, og som samme år sammen med 3 andre bønder i Stenmagle købte 45 tdl. Mose af Stenmagle præstegård (en del af Kongemosen). Omkring 1925-35 solgte ejeren mælk fra vogn, fra Stenmagle Mejeri, til beboerne i Nyrup og Stenmagle. I 90’erne og frem til 2007 havde el-installatør Jesper Schrøder ejendommen. Denne virksomhed er 2007 flyttet til Engkrogen 10.

 


 

Stenmaglevej 21 – matr. 25c: Da Lynggården i 1904 blev flyttet op til Sorøvej 41, blev stuehuset og en længe langs vejen, med en port i, tilbage. Her boede fra 1904 jordemoder Marie Petersen og hendes søn samt et plejebarn. Det blev senere solgt til sadelmager Chr. Nielsen, som i 1930 købte købmandsforretningen på Sorøvej 82 (matr. 48a). Herefter boede der en skomager til 1934, da det blev købt af tømrer Jensen, som lavede værksted i den ene længe. Senere blev længen ombygget. Da tømrer Jensen døde i 1950’erne blev der kunsthåndværk i bygningen, og senere igen tømrervæksted. Stuehuset blev nedrevet i 1986 og et nyt opført i landsbystil. I dag er værkstedet nedlagt, og over dette samt i baghuset er der nu udlejet lejligheder.

 

Stenmaglevej 23 – matr. 53: Huset er meget gammelt. Det blev købt af smed Meyer i 1876. Det var indtil da kapellanbolig. Kapellan var oprindeligt betegnelsen for en præst, der havde ansvaret for et kapel, men brugtes frem til 1. maj 1981 også som et udtryk for en hjælpepræst, altså en der bistod en sognepræst i hans arbejde.  Huset er bygget af bindingsværk før 1732 (ses på udskiftningskortet). Det kom fra en nedrivning af et hus i København. Huset blev opført med loftet over bjælkelaget, da der skulle være højere til loftet i en kapellanbolig. Huset har i nyere tid været autoværksted.

 

Stenmaglevej 25 – matr. 25g: Huset bygget omkring 1911.

 

Stenmaglevej 27 – matr. 25k og halvdelen af 25p: Grunden blev udstykket 8. Dec. 1913 og huset bygget i 1914. Fra denne bygning var der fra omkring 1917-18 slagteriudsalg fra vogn (fra Holbæk slagteri) samt gartneri. På grunden lå et gammelt hus, som indtil 1913 var ejet af Lynggården.

 

Stenmaglevej 29 – matr. 25aa, halvdelen af 25p og 25s: Huset bygget af Harry Christensen i 1965.

 

Stenmaglevej 31(matr. 16i) og 33 (matr. 16c): Disse to huse er meget gamle. Huset på 16c stammer måske fra den gård, der senere blev flyttet ud som Møllegården (Sorøvej 25). Stuehuset er renoveret. Det blev udstykket i 1894. Her boede ca. 1925 træskomand Niels Jensen. Han lavede også tøjrepæle af bøgetræ. Senere boede her fodermester Peter Højrup. 1938-1946 var det ejet af fodermester på Lynggården Valdemar Jørgensen. Ved 16c er der et tilstødende industriareal, bygget opr. med autolakeri og nu 2008 Totempo.

 

 

 

 

 

HUSENE PÅ NORDSIDEN (lige numre)

 

Matr. 24a – Skoleholderens hus. Størrelsen af huset var i 1812 ”8 fags bindingsværk”. Til skolen hørte næsten fra starten i 1732, børnene fra 66 gårde og lige så mange huse. Denne skolebygning midt i den gamle by, er nok indrettet i en eksisterende bygning, måske stuehuset til en ødegård. I 1739 betegnes den af provsten som værende i ringe stand. Måske er der på et tidspunkt bygget en ende til. Der har været tale om det, men det er vist aldrig blevet til noget. I 1812 flyttede skolen op i degneboligen ved kirken (matr. 4b), fordi degneembedet blev nedlagt og skolelæreren, som han nu hedder, blev kirkesanger. Den gamle skolebygning, uden jordlodden (matr. 2), blev solgt til læreren, der gik på pension. Skolen i Stenmagle blev aflastet, da der i Vandløse blev bygget en skole i 1832.

 


 

Matr. 55 – del af Toftegårds have:  Her boede i 1920’erne en sadelmager, derefter skomager Ferdinand Christiansen indtil 1950’erne. Huset lå oprindelig på gadejord, og blev først udmatrikuleret i 1901 og solgt af Stenmagle sogneråd. Det blev nedrevet i 1961, og grunden er nu en del af Toftegårds have.

 


 

Stenmaglevej 4 – matr. 23a, 50 og 51 - Toftegård: Dette er en af de få gårde, som blev tilbage efter udskiftningen i 1782.

Af de nuværende bygninger er den ældste stald fra 1906 og stuehuset fra 1907 på den tidligere gårds plads.

Den oprindelige gård har nu nok ligget mellem matr. 50 og 55 efter tegningerne fra udskiftningskortet at dømme.

Matr. 50: Mellem gavlen på det nuværende stuehus og vejen lå oprindelig et hus (matr. 50). Dette blev i 1854 af Sorø Akademi solgt til Johs. Peter Rønne. Han var fæster i huset fra 1831-1854. Han døede 1863 og fra 1864 fik enken Caroline Rønne og hendes datter penge fra fattigkassen i de første år. I 1877 testamenteredes huset til datteren Sofie Hedevig Rønne. Hun var gift med husmand i Stenmagle Ole Christiansen f. 16/9 1823 Haraldsted sogn og død i Sorø 19/9 1881 - begravet i Stenmagle 27/9 1881. Sofie var krøbling og ernærede sig ved at holde pogeskole, således at børnene, når de kom i skole, kunne læse og skrive. Jens Chr. Rønne arver huset i 1906 og sælger det samme år til Toftegård, som river det ned.

Matr. 51: Mellem huset på Stenmaglevej 6b og Toftegård, lå oprindeligt en parcel – matr. 51 – som af Sorø Akademi blev solgt til Jens Hansen i 1854. Han sælger til Toftegård i 1874 og huset forsvinder. På pladsen ligger nu Toftegårds lade.

 


 

Matr. 52 blev afhændet af Sorø Akademi i 1854 ligesom de øvrige gårde og huse i byen – og til 1 ejer. Den er senere delt i flere parceller. Hele matriklen er en gårdtomt fra en udflyttet gård.

Stenmaglevej 6 – matr. 52a: Hele matr. 52 blev afhændet af Sorø Akademi i 1854 ligesom de øvrige gårde og huse i byen – og til 1 ejer. Den er senere delt i flere parceller. Hele matriklen er en gårdtomt fra en udflyttet gård. Huset, der nu har matr. 52a, er bygget på gadejord og er gammelt. Alene i dette århundrede har der boet en tømrer, så en tømrer og grisehandler og derefter igen en grisehandler. Huset blev ved en handel i 1980 udmatrikuleret som nr. 52a.

 

Stenmaglevej 6b – matr. 52d: Her er der i 1987 bygget et hus. På pladsen lå omkring århundredskiftet et hus, hvori boede ca. 1910 ”Store Ane”. Mellem huset og Toftegård har tidligere ligget et hus på matr. 51 – se under Stenmaglevej 4 Toftegård.

 

Stenmaglevej 8 – matr. 52c: Grunden blev udstykket 24.6.1886 og blev da beboet af en skrædder. Fra 1920’erne til 1970’erne boede her sygekassekasserer og måleraflæser Viggo Christiansen, bror til Ferdinand i matr. 55 mellem Toftegård og Holmsgård. Huset brændte i midten af 1980’erne og er genopbygget.

 

Stenmaglevej 10 – matr. 52b: Huset blev bygget af en skomager, Hans Hansen, eller af en endnu ældre skomager. Det blev udstykket 3.12.1885 og måske bygget/handlet i 1887. Fra 1924 til omkring 1973 er det det meste af tiden fodermesterhus til Dyssegården, Stenmaglevej 12. Når der ikke var en gift fodermester, blev det lejet ud. Fra 1973 var der tømrervæksted.

 

Stenmaglevej 12 – matr. 22a: Dyssegården er en af de få gårde, der blev tilbage ved udskiftningen. Staldbygningerne er fra ca. 1850 og nyere. Stuehuset er fra omkring 1900.

 

Stenmaglevej 14 – matr. 21f: Denne grund har langt tilbage i tiden tilhørt håndværkere. Huset er i nyere tid kaldt ”Brøndgraverens hus” efter Per Andersen og sønnen Henrik Andersen, som i en stor del af århundredet drev en alsidig trævirksomhed – brøndgraver, postborer (vandpost af granstammer), tømrer, savskærer m.v. Grunden blev udstykket i 1896, men måske lå der et hus, delvis på gadejord, før denne tid.

 

Matr. 56 – Stenmagle gadekær: Dette var oprindelig meget større, fyldte langt bagud væk fra vejen. Der var tale om at fylde gadekæret op, i 1927, men det blev ikke til noget. Da Stenmagle by blev kloakeret omkring 1948 satte man en cementkant omkring de 3 sider, der ligger nærmest vejen. Ved kloakeringen forsvandt vandet imidlertid. Man støbte så en fjerde side på og gravede bunden dybere. Der blev støbt længere ned og det opgravede blev smidt i den afskårne del. Midt i 90’erne blev de sørgelige rester helt opgivet og alle spor af gadekæret er i dag helt væk.

 

Stenmaglevej 16 – matr. 54: Huset bygget 1910-12. Her boede i mange år en børstenbinder. Fra 1935-76 boede Bygårds malkekone her. Om sommeren malkede hun i marken (med hånden). Da hun ikke selv kunne bære jungerne, havde hun i mange år en islænder for en lille lav vogn til at køre jungerne på.

 


 

Stenmaglevej 18 – matr. 21h: Oprindeligt fodermesterhus til Bygård. Frasolgt 1960. Brændt omkring 1980 og genopbygget. Omkring 1925 boede her møllersvend ved Stenmagle mølle, ”Møller-Frederik”. Hans kone var malkekone.

 


 

Stenmaglevej 20 – matr. 21a – Bygård: En af gårdene, som blev liggende efter udskiftningen. Bygningerne var fra 1860 og i smukt bindingsværk. Ejendommen frikøbt fra Sorø Akademi i 1854. Gården var i 4 generationer ejet af familien Rasmussen. Det meste af jorden blev frasolgt til andre gårde, mens et stykke blev reserveret til industriareal. Gården blev før 1980 købt af kommunen, der solgte den til virksomheden Chris Jensen i 1980. Bygningerne blev da revet ned og erstattet af moderne industribygninger i 1981.

Chris Jensen fremstiller elementer i rustfrit stål.

Virksomheden er grundlagt 2. maj 1973 af Chris Jensen i kælderen på hjemmeadressen i Nyrup. I 1975 erhvervede Chris Jensen sig Nyrup Gl. Hotel, og så i 1981 blev et nyt og moderne industrikompleks med lager og administration bygget i Stenmagle. I 1987 kom så en afdeling i Kalundborg til.

 

Bygaard 1934

 

 

 

Billederne herunder er taget af Chris Jensen i 1981, før opførelsen af ny industribygning.

Bygaard1

Bygaard2

Bygaard3

Bygaard4

og som Chris Jensen A/S ser ud fra luften her i det nye årtusinde. 

luftfoto

 

Umiddelbart vest for Chris Jensen, og udenfor for byzonen, har DBI plastics bygget ny produktion og lager.

DBI plastics

 

Stenmagle Industrikvarter
 

Lokalhistorisk Arkiv Stenlille | Hovedgaden 37, 4295 Stenlille