Skolegang i 275 år

I Brandstrup i Tersløse Sogn havde Veddebørnene gået i skole i en årrække – de skulle bare op ad bakken.

Men i 1868, da landkommunen fødtes, åbnede man en skole i Rude-Eskilstrup (Veddevej 27), så kunne de to landsbyers børn gå der. Skolen lukkede den 1. januar 1962.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Munke Bjergby havde man forskole (1.12.1918 - 17.6.1977) på Kirkebakkevej 31 og hovedskole indtil 1960 på Kirkebakkevej 30 i ny bygning fra 1858 – den blev senere udvidet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Døjringe var der forskole på Døjringevej 37 fra d.1.9.1905 til d.17.6.1977. Fra 1917 var Ida Wael lærerinde på forskolen, hvor hun også boede.

Præsten og forfatteren Kaj Munk, født i Maribo d.13.01.1898 og henrettet af nazisterne ved Silkeborg d. 4.01.1944, kom ofte på besøg hos frøken Wael, som var hans kusine. I Kaj Munks erindringer fra 1942 trykt i bogen "Foråret så sagte kommer" fortæller han om Ida Wael, der besøgte ham i Vedersø Præstegård:

"Så var det dejligt, når kusine Ida kom på besøg. Snakken gik både dag og nat, og blev der ikke snakket, lød hendes sang over hele huset, den svævede ned ad trapperne, den hang i gardinerne, den trillede ned ad havegangen og fik, var det sommer, gøgen til at le."

Den dag i 1903, da Kaj Munks mor døde, kom han hen til sin onkel og faster, Ida Waels forældre, sadelmager Jacob Wael og Helga Wael, som også boede i Maribo med børnene Ellen, Ida, Carl og Hjalmar.

Ida, som var 11 år ældre end Kaj, læste historier højt for sin lille femårige fætter, som nu var forældreløs. Kajs far Carl Petersen var død i 1901, og mens hans mor Mathilde kæmpede imod sygdom, havde han tit været på besøg hos familien Wael, hvor hans forældres bryllupsfest var blevet holdt i 1896.

Kaj Munk blev adopteret af sin mors kusine Marie og hendes mand Peter Munk i Opager. Således fik han efternavnet Munk. Kaj Munk kom ofte hos familien Wael hele sin ungdom igennem.

Ida Wael var en usædvanlig afholdt og dygtig lærerinde, som var ansat på Døjringe Forskole indtil 1950, hvor 200 borgere holdt afskedsfest for hende i forsamlingshuset. Hun flyttede til Sorø og døde her i 1962.

 

 

 

 

 

 

Døjringe skole på Plantagevej 1 blev oprettet af Sorø Akademi allerede hundrede år før forskolens indvielse, altså i 1805. I 1905 benævntes den hovedskole. Hovedskolen lukkede i 1960.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I årene1786-1793 var der i Døjringe en ”biskole” v. husmand Lars Jensen. Gårdmand Jacob Olsen stillede hus til rådighed. Der undervistes i religionskundskab. Ellers gik børnene op til Munke Bjergby.

Helt tilbage i 1732 bestemte kongen, at der skulle oprettes skole i Munke Bjergby såvel som i andre byer under Sorø Skoles Gods.

Lærerlønnen var 24 rigsdaler, 1 mark af hver mand, der havde børn i skolen, frit brændsel af skolens skove - dvs. fra Sorø Skoles skove - samt græsning og foder til en ko og 4 får.

I en oversigt fra 1742 kan det læses, at der var skole i Munke Bjergby. Den var ejet af Sorø Kloster og af bindingsværk i mådelig stand. Skoleholderen var en ustuderet, men skikkelig fhv. landsoldat Ditlef Sick (1732-1778). Han døde 96 år gammel. Han har måske måttet bruge både hoved og hænder.

5 år efter kom Henrik Brixen, og han brugte i hvert fald begge dele især en vigtig del af hovedet, nemlig munden – ja, fuld var han ofte og en slagsbroder, der måtte afsættes i 1786 efter mange klager fra Bjergbys gårdmænd. Så gårdmændene, fæsterne, havde dog nogen indflydelse.

Mens præstegården på det gamle matrikelkort over Munke Bjergby By (ejerlav) opmålt år 1789 og tegnet år 1817 havde matrikel nr. 1, så havde skolelærerembedet matrikel nr. 2. Det lå vest for skolen - på det område, hvor villavejen med navnet Skolebakken nu ligger.

Der var "græsning og foder til en ko og fire får".

 

I 1960 var udviklingen i sognet kommet så vidt, at sognerådet under ledelse af sognerådsformand gårdejer Anton Nielsen (V) fra ”Marienlund” i Vedde kunne bygge en centralskole ude på marken midt i det hele. Så havde alle lige langt. Kommunesekretær 1957-65 Arne Feldberg havde store opgaver omkring byggeriet i samarbejde med sogne-rådet. De små skoler lukkedes efterfølgende.

På den gamle hovedskole vest for Munke Bjergby Kirke og Brugsen blev der indrettet en børnehave, som fik navnet Munkebakken.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Teksten fra dokumentet

Den 13. juni i året 1959 i kong Frederik den Niendes 13. regeringsår nedlagde sognerådsformanden i Munke-Bjergby kommune, gårdejer Anton Nielsen, Vedde, grundstenen til denne hovedskole.

Kommunen er i skolemæssig henseende opdelt i følgende skoledistrikter: Munke-Bjergby skoledistrikt med en to-klasset hovedskole og en to-klasset forskole. Døjringe skoledistrikt med en to-klasset hovedskole og en to-klasset forskole og Rude Eskildstrup skoledistrikt med een to-klasset skole. Disse skoler søges for tiden af 160 elever. Desuden undervises 20 elever i udensogns eksamensskoler.

Indbyggertallet er for tiden 1352.

Kommunens skolevæsen vil fra 1. april 1960 være ordnet således: En forskole i hvert af de tre skoledistrikter og en hovedskole for hele kommunen.

Undervisningen i denne skole kan afsluttes med udgangen af det syvende skoleår. De børn, der ønsker det, kan fortsætte læsningen i en tre-årig realafdeling i Stenlille kommunale skole.

Denne omlægning af skolevæsenet er foranlediget ved lov nr. 163 af 7. juni 1958, som væsentlig øger de undervisningsmæssige krav til skolevæsenet.

Sognerådet består for tiden af følgende:
Formand Gårdejer Anton Nielsen, Vedde
Næstformand Gårdejer Vilhelm Jensen, Døjringe
Arbejdsmand Alfred Christensen, Vedde
Gårdejer Herman Hansen, Østermarken
Statshusmand Jens Jacobsen, Kammergave Mark
Amtsvejmand Hans Janum, Munke-Bjergby
Gårdejer Hans Toftegård Jensen, Munke-Bjergby

Formand for skolekommissionen er sognepræst Johannes Busch, Munke-Bjergby.

Skolen lægges, hvor veje fra sognets tre skoledistrikter mødes, og hvortil børnene i distrikternes yderpunkter har lige store afstande.

I dette samlingssted for børn fra alle hjem i kommunen skal der - under hensyntagen til det enkelte barns udvikling, evner og anlæg - gives en undervisning, der dygtiggør det til dets fremtidsgerning, og en opdragelse, som med syn for nye verdensperspektiver udvikler medmenneskelige egenskaber, der har sin rod i vort folks bedste traditioner og sin grundvold i den kristne tro og bekendelse.

Der blev bygget lærer- og pedelboliger ved centralskolen. Også voksenbibliotek kom der med 4000 bind – amtets største landbibliotek – og aftenhøjskole, aftenskoleundervisning og ungdomsklub. Der var gode forhold ude og inde for gymnastik-, fodbold-, håndbold- og badminton-folkene. En scene til skolekomedie og dilettant manglede ikke.

Senere opførtes en tilbygning mod vest til nyt lærerværelse, børnehaveklasser og orientering-fysiklokale.

 

 

 

 

Valgmøderne kunne nu foregå på Centralskolen, og på valgdagene var der afstem-

ningssted. De tre gamle forsamlingshuse i Døjringe (1896-1967), Munke Bjergby (1904-1982) og Vedde (1904-1990) blev så ikke brugt så meget mere, og de blev efter en årrække lukket og solgt.

Kunstneren, serigraf Henning Nielsen indrettede sig med bolig og atelier i Døjringe Forsamlingshus. Vedde Forsamlingshus blev privatbolig, og Munke Bjergby Forsamlingshus blev revet ned.

Mange sognebørn har i tidens løb haft gode timer i forsamlingshusene. Gymnastikforeninger, husflidsforening, foredragsforeninger og folkedansere holdt til der.

 

 

 

 

 

 

I Vedde Forsamlingshus var der bestyrelsesmøder, private fester, mindesammenkomster m. kaffe, politiske møder og generalforsamlinger for alle foreningerne, bl.a. Brugsforenin-gen, Vedde Skytte- og Gymnastikforening, Sang- og Musikforeningen og Vandværket.

 

Juletræsfester med træet helt op til loftet, julemand med sæk og store træsko og godteposer til alle børnene gav fuldt hus; efter at træet var trukket ud af bagdøren, blev der spillet op til dans. Mænd med nogle år på bagen kunne få sig et slag kort inde i privaten. Til fastelavn blev katten slået af tønden. Der var dilettantforestillinger lige til de sidste år og høstfester.

 

 

 

 

 

Senere indrettedes der en skolefritidsordning i førstelærerboligen på Munke Bjergby Centralskole. Den blev kaldt ”Grotten”. Der kom EDB-lokale. En børnehave blev der plads til, da ”Munkebakken” på den gamle skole flyttedes dertil oppe fra ”Bjerget”.

2007 blev det sidste folkeskoleår i sognet. De 30 elever, der var tilbage, efter at man kun kunne gå på skolen til og med 3. klasse, blev i august 2007 frivilligt fra forældreside fordelt til andre skoler – de fleste til Stenlille Skole, hvor man i mange år sædvanligvis kom hen efter lærdomsindtagelsen i Munke Bjergby, hvis man da ikke fortsatte på ”Privaten”, dvs. Sorø Private Realskole (nu Sorø Privatskole). Der valgte en del at gå – så var man nærmere gymnasiet på Sorø Akademi i den smukke akademihave ved den dejlige Sorø Sø.

 

I sognet var der skole i 275 år.

 

På den tidligere folkeskole, som stadig ejes af kommunen, findes nu Naturbørnehuset

Fuglereden, en kommunal daginstitution med 80 børn i alderen 2-6 år.

Den gamle centralskole benyttes desuden af Munke Bjergby Borgerforening, der har fået stillet et lokale til rådighed. Der er rum til musikskoleundervisning, to legestuegrupper, mødregruppe, LOF, volleyball m.v.

 

I Flakkebjerg Skolemuseum, som er en afdeling af Sydvestsjællands Museum, kan man se en forskole, som eksisterede i årene 1904-1962. Forskolen fremtræder som i 1915.