Det følgende materiale er primært fra Holger Jørgensen og Karl Nielsen. Holger Jørgensen har været overlærer og Karl Nielsen pedel på Stenmagle skole. Preben Lemann har indtastet materialet, scannet illustrationer og fotos og tilføjet nyere oplysninger, idet det oprindelige materiale er skrevet i 1980'erne. Efterfølgende har Hans E. Pedersen fra Assentorp leveret materiale også. Arkivet siger tak til alle "leverandører" og opfordrer alle, der måtte have relevant og nyt materiale, til at henvende sig til arkivet. Tak på forhånd.
Naviger rundt i afsnittet ved hjælp af pindene til venstre.
Stenmagle (*1231
Stensløs, o.1370 Stenløsæ maglæ; u. 1796)
Assentorp (*1213
Ascendorp, *1291 Ascerthorp, udtales Asserup; u. 1797) Vandløse (*1100t.
Wendløsæ, 1320 Vanløsæ; u. 1802) Nyrup
(*1198 Nytorp, u. 1796) Ostrup (1611
Owedstrup; u. 1796). En del af Kyringe
(1329 Kykringæ; u. 1797) (resten i St. Tåstrup sogn, Holbæk amt) -
Sorøvej set mod nord fra krydset Mejerivej/Stenmaglevej. Det var en skøn allé med træer på begge sider, også når man kom fra Stenlille. Vi ser Ertmans hus (på hjørnet af Sorøvej og Mejerivej). Den lille dreng på kælken i højre side er købmand Frede Sørensen. Billedets alder er ukendt, men vi er i 1920'erne. De sidste vejtræer blev fældet omkring 1959. Billedet til højre er fra 2007.
Stenmagle ligger i en egn, hvor der langt tilbage i
historien har været bebyggelse. Egnen har bopladser fra bl.a. Maglemosekulturen
(8000-5000 f.kr.) og fra Ertebøllekulturen (indtil 2000 f.kr.).
Stenmagle by ligger lidt højere end det omgivende land
(f.eks. Vanløse, Maglelyng, Assentorp og Garbølle), som alle i perioder tildels
lå under vand.
I Stenmagle er især fundet dele fra yngre stenalder (f.eks. ved
udgravning til Rønnevej 5), mens f.eks. fund i Engkrogen er fra ældre
stenalder.
Fra vikingetiden (800-1000 e.kr.) er der fundet en
sølvarmring ved Stenmagle Møllegård. ligeledes er der fundet hovedet af en
jernøkse fra denne tid nord for Stenmagle på Holmsgårds jord. Alle eksempler
viser, at byen er placeret på gammel historisk grund.
Det er vanskeligt nøjagtig at sige, hvor gammel byen er, men
den har engang været en samling huse omkring en større gård - Stenmagle Gård.
Historisk tidsskrift 8. række I (side 262) skriver således:
“Et par mil nord for Sorø ligger kirkebyen Stenløse-magle eller, som den nu
kaldes, Stenmagle (1489). Landsbyen var i sin tid sammen med den nu forsvundne
ladegård Øxneskov bleven skænket Sorø kloster af Esbern Snares søn Johannes
... Under Øxneskov hørte hele Stenmagle
by og desuden de nærliggende landsbyer Nyrup og Assendrup, hvis indbyggere alle
var klosterets vorned fæstere. Er det
mon resterne af denne gård, der ses på skitsen af byen optegnet 1782?
Tilsvarende har der ligget en større gård i Vandløse. Den
nævnes en del gange i 1300-tallet, første gang i 1320 og senest i 1411, her
sammen med navnet: Niels Jensen af Vanløse. I Holte, mellem Stenmagle og
Assentorp, har der ligget en større gård som nævnes så sent som i 1755.
Der har med rimelighed været samlet bebyggelse fra
jernalderens begyndelse ca. 400 f.kr. - Agerbruget kom til Danmark i overgangen
mellem ældre og yngre stenalder. Bopladserne fra den yngre stenalder ligger
oftest på sandet eller muldet (let) jord. Disse løse jorder var lettere at
bearbejde med datidens landbrugsredskaber.
Mange byer får deres alder dateret ved hjælp af navnet. Vi
ved, at Assentorp og Nyrup er datterbyer fra Stenmagle (altså nybyggerbyer)
opstået på grund af for stor befolkning i Stenmagle i forhold til jordarealet.
Nyrup ender på -rup, der er det samme som -drup, - trup og torp. Endelsen
henviser til at det er en datterby (udflytterby) modsat adelbyen. Den kaldes i
1198 for Nytorp. Assentorp kaldes i 1213 for Ascendorp. Den er nok ældre end
Nyrup. Stenmagle har så eksisteret i mange århundreder før denne tid. Den har
været adelbyen, modsat de tilhørende småbyer. (Et citat fra: Sorø, klostret,
skolen, akademiet gennem tiderne, ligesom en del af de følgende citater).
Der er en ejendommelighed for navngivningen på Midtsjælland,
idet mange byer har en kløvning, f.eks. magle/lille, hvor -endelsen -magle
betyder stor, modsat -lille. Her er tydeligt i århundreder før kristendommens
indførelse sket en udflytning på grund af pladsmangel, men ingen ved hvornår.
Det er nok ikke forkert at gætte på, at byen oprindeligt har
heddet Stenløsæ - senere, og nok i vikingetidens begyndelse, er byen blevet
overbefolket og nogle er flyttet sydpå til bakken der, og så er navnene
Stenmagle og Stenlille fremkommet, -magle som den store by og -lille som
udflytterbyen.
Almindeligt har det også været, at der er opstået en slags
“krig” mellem de to byer, og der findes da også kun et eneste eksempel på, at
sådan to byer er kommmet til at ligge i samme sogn.
Stenmagle kirke fortæller også om byens alder. Den er bygget
i 1100-tallet, og som typisk for denne tid, er det en romansk kirke, bygget af
rå og kløvet kamp. Da kirken blev bygget, må der enten have været en
betydningsfuld person på Stenmagle-gård, eller der har været en større
bebyggelse.
I 1370 kaldes Stenmagle for Stenløsæ maglæ (løsæ = eng, overdrev og
maglæ = stor eller mange). Her var altså byen med de mange store sten og de
store engarealer. Stednavnebøger fortæller, at byer, der ender på -løse, er byer,
som stammer fra omkring 400 f.Kr. og at -løse oftest knytter sig til
naturforhold - i dette tilfælde eng. I 1585 kaldes den Stensømagle og lidt
senere Stensiemagle og Stensemagle.
Trap III(udgivet 1921)
Sognets
samlede fladeindhold udgør ca. 6024 tdr. land. Indbyggerantallet (1920) er 1840. (I 1950 er tallet 1794 / red.) I året 1778
fandtes der i Stenmagle by 30 gårde og 21 huse, i Assentorp by 12 gårde og 7
huse, i Nyrup by 5 gårde, 1 Boelsmandssted og 5 huse, i Vandløse by 13 gårde og
10 huse, i Oustrup by 6 gårde og 4 huse.
I
Stenmagle findes kirke og præstegaard, missionshus, hovedskole, forskole, mølle, missionshus og andelsmejeri.
I
Assentorp skole, forskole og købmandshandel.
I
Vandløse skole, forskole og teglværk,
I
Nyrup baptistkirke, afholdshotel, vandværk og jernbanestation.
Trap, Danmark,
5. udg. (udgivet 1954) Bind III, 3, Sorø amt. (s.745-747)
Stenmagle sogn
(Stenmagle kommune) omgives af Kirke Flinterup sogn, samt Holbæk amt
(Stenlille, Undløse, Ugerløse og St. Tåstrup sogne i Merløse herred).
Langs
sogneskellet mod nord og øst løber Åmose å, langs vestgrænsen Sandlyng
å. I syd når sognet omtrent til Gyrstinge sø, og her ligger i
fortsættelse af sødalen (se Gyrstinge sogn) en slynget ås med flere isolerede
smårygge (Åsbanke 43 m).
I øvrigt er sognets sydlige halvdel et temmelig
uregelmæssigt bakkeland, der fremtræder dels med en småkuperet overflade og
dels som enkeltbakker på en mere jævn flade; højeste punkt Stenbjerg (62
m) i Nordskov. Enkeltbakkerne
genfindes i forstørret og renere form ved Assentorp, hvor de rager over 15 m op
over en udjævnet flade, der fortsætter sig jævnt over i Åmosen. De højeste
fladbakker er Maglebjerg (44 m), Kastmosebjerg (45 m) og Sønderbjerg
(48 m).
Flere af bakkerne har stejle sider, der bærer præg af afgnavning af en
vandstrøm, der i slutningen af istiden har spulet hen over den jævne flade i
retning af Åmose. De til Åmose å
grænsende dele af sognet ligger delvis hen som moser (Flagsmose, Maglelyng,
Garbølle mose og Kongemose), hvori store tørvegrave breder sig, mens andre
partier ved afdræning og udgrøftning er omdannet til ager (f.eks. Eskemose).
Den nordlige del
af sognet har en jordbund af sandet eller stenet moræne og smeltevandssand,
mens der syd for jernbanen findes moræneler. Grænsen mellem de to
jordbundstyper har karakter af en israndslinie.
Til sognet hører en del af
Nordskov samt bevoksninger på Maglelyng.
Sognet gennemskæres af landevejene
Holbæk-Sorø og Stenlille-St.Merløse samt jernbanen Høng-Tølløse med station i
Nyrup.
