Artikler / Vedde Forsamlingshus I
Artikel til lokalaviserne fra Lokalhistorisk Arkiv Stenlille – december 2014
 
 
Vedde Forsamlingshus
Første del

I 1904 fik Vedde et forsamlingshus – et velbesøgt samlingssted, som i 1927 måtte udvides. Adressen blev Veddevej 35. I 1990 lukkede huset. Centralskole og Stenlillehal havde for længst ”taget over”. I stedet indrettedes der privatbolig.
Der var tidligere et stort behov for forsamlingshuse i Munke Bjergby Sogn. Døjringe havde sit i årene 1896 til 1967, og i Munke Bjergby var der forsamlingshus fra 1904 til 1982.
De første danske forsamlingshuse oprettedes i 1870´erne. Ryslinge Forsamlingshus på Fyn var det allerførste; det er fra 1871 og stadigvæk i fuld drift. I 1920´erne var der over 1600 forsamlingshuse. I dag er der omkring 900 tilbage. I Sorø Kommune er der stadig fem i brug: Alsted, Lynge, Slaglille-Bjernede, Pedersborg og Stenmagle.

Fuld fart på
Da idéen om at lade opføre en forsamlingsbygning i Vedde først var født, gik det hurtigt med at få rejst huset. I september 1904 var de første forberedende møder, og allerede den 27. december samme år blev huset taget i brug med indvielsestale af pastor Oscar Æ.C.T. Friis, Munke Bjergby, og foredrag af lærer Lars Nielsen fra Sorø Højskole.
Den 3. januar 1905 holdt man den første juletræsfest for aktionærer og deres familier med efterfølgende dans til kl. 01.00, og den 16. september arrangeredes der et meget vellykket høstgilde.
Juletræsfest og høstfest med talere og musik skulle blive faste tilbagevendende populære begivenheder.

Travlt udvalg
Det var Henrik Jensen, Gammelagergård i Vedde, der tog initiativet, idet han ved et møde i Foredragsforeningen den 6. september 1904 foreslog de tilstedeværende, at man fik opført et forsamlingshus. Der var straks stor interesse, og et udvalg på 11 mænd fra Vedde, Rude Eskilstrup, Munke Bjergby, Atterup, Orebo, Brandstrup og Skuerup blev nedsat.
Allerede efter fire møder – heraf et for alle egnens beboere – og efter tegning af 25 kroners aktier, kunne man stifte aktieselskabet ”Forsamlingshuset Enigheden” på en generalforsamling på Vedde Andelsmejeri den 29. september. Der var da tegnet 126 aktier for 3175 kr., og det besluttedes at bygge lige syd for mejeriet på et jordstykke, som var ejet af Henrik Jensen, der fik 200 kr. for 700 kvadratalen (273 m2).
200 kr. svarede til Veddes stationsforstanders løn i to måneder.

”Enigheden”
Huset skulle hedde ”Enigheden”. Den første bestyrelse kom til at bestå af gårdejerne A. Nielsen, Rude Eskilstrup, Karl Jørgensen og Henrik Jensen, Vedde, og bolsmand Peter Hansen, Skuerup, samt lærer Karl K. Nørskov, Brandstrup. Henrik Jensen blev formand. Selskabets love på 16 paragraffer blev senere trykt på Sorø Bogtrykkeri og omdelt.
Husnavnet kunne nok antyde, at beboerne var enige om byggeriet. Og sådan var det også. Både missionsfolkene og grundtvigianerne i by og omegn var med og benyttede huset fremover.
Der kom selvfølgelig nu og da diskussioner om love og regler og brug af huset, men stort set gik det godt i de 85 år, hvor forsamlingshuset var for alle. At der kunne holdes søndagsskole i forsamlingshuset viser, at man kunne samarbejde. Søndagsskoler var jo ellers ofte i missionshusene.
De første love var noget stramme set med nutidens øjne. I § 1 læses: ”Selskabets formål er at give beboerne af Vedde og Omegn let og billig adgang til foredrag, oplæsning, forhandlingsmøder, gymnastik og sømmelige selskabelige sammenkomster til oplivelse og styrkelse af samfundsfølelsen”.
Og i § 14 slås det fast, at spirituøse drikke ikke må nydes i huset eller på grunden, offentlig dans må ikke afholdes, og berusede personer og andre der forårsager uorden, skal udvises.
§ 13 fortæller, at man så noget anderledes på foreningsdemokrati for 110 år siden, end man gør i 2014. Formanden var tillige kasserer; han var leder af forhandlingerne, skrev i forhandlingsprotokollen og førte regnskabet i en regnskabsbog.
Regnskabet skulle dog revideres inden generalforsamlingen i marts, og de første valgte revisorer blev
mejeribestyrer Niels Nielsen og stationsforstander J.C.B. Glud, begge Vedde.
Veddes travle murermester Laurids Rasmussen skulle udarbejde tegning og overslag. Senere blev han revisor og genvalgtes i en lang årrække til denne post.
 
Lokal opbakning
Der var god opbakning til projektet, og aktionærerne fordelte sig med halvdelen fra Vedde og halvdelen fra omegnen. Der var gårdejere, bolsmænd, husmand, tjenestekarl, landpostbude, møller, møllersvend, teglværksejer og mejeribestyrer, gæstgiver og handelsmand, en halv snes håndværksmestre, lærere og præst. Hele ni ansatte ved den nye Sorø-Vedde jernbane meldte sig som aktionærer.
Nogle tegnede én aktie, andre flere. Vedde og Omegns Afholdsforening tegnede 4 aktier. Proprietær Peter Lisborg fra Sandlynggård toppede med 8 aktier. Aktierne skulle betales over 20 år. Til det gode formål lånte selskabet 3500 kr. af møller N.P. Jensens enke Maren Christine; beløbet skulle tilbagebetales over 20 år.
Den 11. oktober afgjorde bestyrelsen, hvilke mestre, der fik arbejdet med bygningen, som skulle være 27 alen lang og 14 alen bred. Det blev tømrermester Søren Christiansen og murermester Laurids Rasmussen, Vedde. De kunne bygge for samlet 2905 kr. og være færdige senest den 15. december.
Tilbuddene fra J.A. Nielsen, Nidløse, og J.F. Hansen, Tersløse, lå højere.

Mange brugere
Forsamlingshuset blev bygget med en fløj øst-vest med østgavlen mod vejen. Huset havde stor og lille sal med kakkelovne, køkken med komfur og gang. Nu fik de skiftende bestyrelser travlt. Huset skulle vedligeholdes og forbedres, lån skulle optages, fx blev der i 1920 lånt 500 kr. til installering af elektrisk lys. For et år ad gangen aftalte man med en mand, at han mod betaling skulle passe huset i det daglige. Fra 1927 kom der en lejlighed til en værtsfamilie.
Det var en opgave at holde styr på aktionærerne og deres indbetalinger. Når en aktionær ønskede at overdrage en aktie til en person, skulle bestyrelsen godkende det. Og altid måtte man tænke på at få det hele til at ”løbe rundt”.
Kontrakter til faste lejere skulle skrives. Især Vedde Skytte – og Gymnastikforening med folkedanserne og Vedde Andelsmejeri var gode kunder, ligeledes Afholdsforeningen, Foredragsforeningen og Sangforeningen.
Fra 1909 kom der søndagsskole, og fra 1926-1933 lagde huset rum til en privatskole ved lærerinde I.H.K. Poulsen. Da skolen lukkede, blev skolestuen anvendt af Husflidsforeningen til midt i 1940´erne.
Rude Eskilstrup Skole lagde sine gymnastiktimer i huset; man havde ellers kun haft legepladsen. Vedde og Omegns Læseforening overdrog i 1910 sine bøger til huset, som kunne udleje dem. Der var klaverundervisning med afsluttende elevkoncerter. Fra 1935 kom Badmintonklubben til.
Bestyrelsen sørgede for, at der var fester ved jul og høst, og at der blev spillet dilettant. Man indbød til foredrag, koncerter og dans. Og der kom filmforevisning, andespil og fastelavnsfester.
Der blev også valglokale i huset. Det blev muligt at leje borde og bænke, og man udlejede lokaler til private fester, mindesammenkomster og til generalforsamlinger.
Mærkedage skulle markeres; 25 års jubilæet den 27. december 1929 blev således fejret med stor tilslutning.
Niels G. Sørensen
Lokalhistorisk Arkiv Stenlille
 
 
I 1900-tallet spilledes der i flere generationer dilettant i Vedde. Her ses et hold fra 1930´erne i Vedde Forsamlingshus. De har netop afsluttet forestillingen ”Hvem vandt”. Sminkøren i hvid kittel var malermester Frederiksen, Ugerløse. Han har klaret opgaven.
 
Klik på billedet for at se det i stor størrelse.
Lokalhistorisk Arkiv Stenlille | Hovedgaden 37, 4295 Stenlille