Munke Bjergby Sogn har ikke egentlige skove – men nogle små lunde, remiser, mange træer og en del krat.
Lidt skovbevoksning er der på det 53 meter høje Brantebjerg ved sogneskellet mod Bromme Sogn syd for Munke Bjergby.
Ved Lillevang nær Døjringe by og ved Dybendal er der mange steder tæt bevoksning og marker, der er udyrkede – mellem disse dukker aktive grusgrave op.
Tidligere var der skove i sognet – Akademigodsets bønder havde græsningsret til hvert skovstykke – kaldet en tokke. Brænde måtte de kun tage efter anvisning.
Men glemmes skal det ikke, at der i nutiden er så rigeligt med dejlige skove lige udenfor sognet – ja, man kan endog to steder fra sogneskellet vade lige ind i skoven.
Nordpå ind i Skuerup Skov, der ligesom Sandlyng Skov lidt længere mod nord ejes af Den Suhrske Stiftelse.
Glahnsminde
Sydpå ind i Bromme Plantage, anlagt omkring år 1800, hvor man følger Dybendalvej og drejer mod syd ad en lille markvej og derefter befinder sig i et herligt naturområde, som det kunne have set ud for flere hundrede år siden. Man går her over Tudeå ved Tiendevad og er så i Bromme Skov ved Glahnsminde ejet af Stiftelsen Sorø Akademi. Skovboligen hedder Tiendevadshuset.
De gamle fæstebønder tog denne vej over åen for at aflevere tiendekorn på klosteret i Sorø. Vejen er på de gamle kort.
"Glahnsminde", som læses på nye kort, kan muligvis have fået navn efter arkitekt Henrik Christopher Glahn, (1850-1931), Nykøbing F., der menes at have tegnet skovboligen for Sorø Akademi omkring 1880.
Flere personer fra slægten Glahn har imidlertid tilknytning til Sorø og Sorø Akademi, så det er lidt usikkert, hvilken Glahn, man mindes. Det kunne også være lektor, bibliotekar på Sorø Akademi Alfred Glahn (1865-1934), eller Henrik Christopher Glahn (1810-1891), der var sognepræst ved Sorø Kirke 1861-1883.
Da sagen er noget vanskelig, kunne man fristes til at forenkle den og mindes hele slægten Glahn. I dette tilfælde mindes man så også Stephen Egede Glahn, sognepræst i Munke Bjergby 1979-2005.
