Når vi nu har opholdt os ved sten, så må vi også omtale det meget fine eksemplar af en vildtbanepæl, en tilhugget sten, som vi ser lige ved indkørslen til Munke Bjergby Præstegård.
Pælen kom frem i dagens lys, da præstegårdens gamle stråtækte længer blev nedrevet i 1961. Stenen fandtes i laden mod syd. På denne sten står indridset en rødmalet kongekrone, og under kronen er indhugget bogstaver - også optrukket med rødt:
F5
SA
WB
1762
N15
Det er altså en pæl, der markerer grænsen for kong Fr.V´s vildtbane eller jagtterræn i Sorø Amt og opsat 1762 – den har nummer 15.
Fr. V regerede 1746-1766. Han og tidligere konger havde store jagtområder på Sjælland, og for at ingen skulle tage hans vildt, var der opsat grænsepæle d.v.s. sten, som advarede. Der var hårde straffe for især vildttyveri (menigmands jagt på adelvildt = hjorte) og krybskytteri – man kunne få stukket øjnene ud eller blive hængt.
Fængsel på Bremerholm eller et ”lod” (et skud) i kroppen var også en mulighed.
10 af de sten, der afgrænsede Sorø Amts Vildtbane kendes.
I sognet står der endnu et fint eksemplar – ved ”Pælegården” øst for Munke Bjergby. Den har nummer 21.
Vildtbanepælen ved ”Pælegården”
Vildtbanepælen ved Munke Bjergby Præstegård
Nr. 18 og nr. 19 står ved Dambro over Sandlyng Å på hver sin side af den gamle landevej (amtsvej) fra Døjringe til Stenlille. De hælder lidt rigeligt mod åen, og maling er for længst borte. På hver side af nr. 18 ses en groft tilhugget stenpæl – bred forneden og uden inskriptioner. Sådanne stod mellem de fine pæle med krone.
Vildtet var forbeholdt kongen
Vildtet var forbeholdt kongen og hans hof. Det vides, at Chr. IV´s sønner fik leveret vildt fra Antvorskov, mens de var indskrevet på Sorø Akademi. Størsteparten gik dog til København.
Da Chr. IV´s far Fr. II levede, var han tit på Antvorskov og ofte på jagt. Han havde en jægergård i Rosted.
Harer, agerhøns, ænder, gæs, svaner, krondyr, dådyr og rådyr var jagtvildt.
Bønderne var ofte trætte af, at rævene tog lam og fjerkræ, men de skulle vare sig for at skyde på vildtbanen. Der var ansat skovridere og dyrevogtere til at holde opsyn og melde til konge eller lensmand.
Bønderne måtte ikke holde hund - dog en, hvis det ene forben var afhugget over knæet (1573). Dette forbud var indført for, at hundene ikke skulle jage og skambide vildtet.
I 1630 fik lensmanden på Antvorskov besked om at opsætte stager med kronen på, for at ansatte og bønder kunne se skellet.
Fr. II skabte for alvor de kongelige vildtbaner, og det var det gamle Antvorskov Klosters jord, der som kronens gods var en lækkerbisken.
I 1751 købte Fr. V Ødemarksgård i Bromme Sogn i Sorø Amt – her blev der også vildtbane.
1774 solgtes Antvorskov, og derefter gled vildtbanerne – også dem i Sorø Amt – efterhånden over i historien.
