1800-tallet

Kro, bro og vejen mod nord fra Stenmagle

Den vej, der nu går mod nord over Holmsgårds jorde er ikke så gammel. Før 1782 rejste man fra Stenmagle ud ad nuværende Mejerivej mod Vandløse. Herfra drejede man så mod nord og kørte over Vadestedet tæt ved den nuværende bro.

Vejene dengang var i en stand som vi i dag slet ikke kan forestille os. Kristen Boers skriver i sin bog s. 104: ”…han takker sin Gud og skaber, at han er kommet igennem bakkedraget (ved Brorfelde) saa han igen kunde sætte sig paa at age”. I årene omkring 1820 begyndte man at indgrøfte og forbedre hovedvejene og der blev lavet en træbro over vadestedet. I 1848-49 blev træbroen erstattet af en stenbro, som blev udskiftet i 1889 og igen ombygget omkring 1975.

Ved udskiftningen i 1782 blev der indtegnet en vej mod nord over Holmsgårds jorde, men kun ud til de normeste jorde. De øvrige lodder havde adgang fra nuværende Ugerløsevej. Vejen må være ført igennem i forbindelse med et af brobyggerierne 1848 eller 1889, og nok det sidste.

Samme Kristen Boers skriver, at der var en kro i Stenmagle, men ikke hvor den lå. Den har eksisteret siden 1521, skriver han.

Hvordan er folket her i sognet iøvrigt. Henning Jensen, der var sognepræst i Stenmagle 1879-85 udtrykker det således på sine gamle dage: (Fra Holbæk amt. Historisk årbog bd. 13): Men det store flertal af stenmaglerne var gammeldags bønder af den ægte sjællandske type, skikkelige og fredsommelige, ganske vittige, og ikke utilbøjelige til på en godmodig måde at spille hinanden et puds, når lejlighed hertil haves. I kirkelig henseende hørte de ikke til nogen bestemt retning, men havde den almindelige sognekristendom, som hverken Indre Mission eller grundtvigianerne tillægger nogen værdi, men som der dog alligevel kan bygges en hel del på, når man forstår at sætte sig ind i sådanne folks følelser og hele tankegang.

Trap Danmark, anden udg. (udg. 1872-1896) skriver om Stenmagle sogn: Agerdyrkning samt skovarbejde i de omliggende skove og tørveproduktion er indbyggernes erhverv. Husfliden her hæver sig noget over det almindelige. Træsko, karter, vadmel og sække frembringes i ikke ringe mængde og afsættes på markederne i de omliggende købstæder.

En gennemgang af tilladelserne til at drive næring giver os et fingerpeg om nogle af disse forhold. Ganske vist var det ikke nødvendigt at søge næringsbrev til håndværk, hvis virksomheden kun opfattede mand, hustru og børn, men kun hvis den omfattede fremmed arbejdskraft. Der har altså været langt flere virksomheder end næringstilladelserne viser.

Bl.a. er følgende tilladelser givet:

1900  Andreas Peter Glad som sadelmager på matr. nr. 23b.

1896  Frantz Helmer Sørensen som skomager.

1886  N. Nielsen som detaillist og med salg af brændevin.

1884  Henning Jensen som tømrer.

1884  Jens Pedersen som tømrer.

1884  A.P. Møller som snedker.

1886  Peder Jensen som møller.

1886  Peer Hansen som møller.

Jacob Christensen som høker og med salg af brændevin (ophører vist 1863). Også uden for byen drives næring med tilladelse. Blandt betingelserne for at opnå dette er, at man kan skaffe en attest for god vandel og at man bor mindst 1 mil fra nærmeste købstand.

I Vandløse gives tilladelser til:

1885  Hans P. Jensen som marskandiser.

1883  Hans Peter Hansen som detailhandler (fra nr. 20b i Vandløse).

I Stenmagle Huse gives tilladelse til:

1883 Ole Hansen som tømrer fra nr. 9b.

1883 L.P. Hansen som høker fra nr. 31b (NB ved overgangen over åen til Ugerløse) - Der blev bygget en bro af sten i 1848/49 - ombygget 1889.

I Assentorp har der været forretning i matr. nr. 6c i hvertfald siden 1866 og fra nr. 4b til N. Eriksen som købmand i 1883.

1852  Johan (eller Johannes) Christensen (eller Christoffersen) som skomager i nr. 8.

1866  Fritz, Henrich Jørgensen som høker i matr. nr. 8.