Kontor hjemme
I en lang årrække havde sognerådsformanden kontor hjemme, som regel på en gård, og medlemmerne udførte det ulønnede arbejde, der skulle gøres. I 1950´erne måtte der en bygning til, og man købte et hus i Munke Bjergby på Kirkebakkevej 15 som bolig for kommunesekretær Erik Sørensen – senere Arne Feldberg – her var der så kontor. Et par timer om ugen kom sognerådsformanden til stede.
Munke Bjergby Sogneråd 1952. Formand Anton Nielsen, Vedde, siddende midtfor.
Øverste række nr. 2 fra venstre: kommunesekretær Arne Feldberg.
Sognerådsmøderne holdt man i et særligt lokale på De Gamles Hjem nede på Bromme-Tersløse landevejen. Her havde fattiggården før været. Munke Bjergby-Bromme Kommunes Sogneråd underskrev 19.8.1890 instruks til opsynsmanden og hans hustru om arbejdet på fattiggården. Tyve mennesker, såkaldte lemmer, blev her berøvet stort set al personlig frihed. Sådan var forholdene i Danmark op til 1933.
De Gamles Hjem syd for Munke Bjergby – den tidligere fattiggård.
Et par gange om året mødtes sognets brandfogeder og sognerådsformanden med brandsprøjten fra Sorø og en politiembedsmand, som havde taget turen til gadekæret i Rude-Eskilstrup.
I 1930´erne havde man haft aftale med Zonen om en brandsprøjte fra Ugerløse, hvor den var stationeret. Den dækkede 14 sogne.
Da Sorø Brandvæsen blev etableret den 1. april 1942, kom Munke Bjergby Kommune med blandt de 9 landkommuner, som Sorø dækkede i tilfælde af ildløs.
Dækningen fra Sorø fortsatte efter 1970, da Stenlille Kommune fik aftale med Sorø Brand-væsen.
Affaldet placerede man på en losseplads i en grusgrav ved Munke Bjergby, hvis det da ikke blev væltet ned ved en af moserne eller smidt i en mergelgrav.
I 1970 lagde Munke Bjergby sig sammen med de tre sognekommuner Stenmagle, Stenlille og Kirke-Flinterup, og administrationen flyttede til Hovedgaden i Stenlille, hvor den gamle mellem- og realskole fra 1904 blev rådhus og fik en moderne tilbygning i et plan i 1980.
Den gamle Mellem- og Realskole i Stenlille opført 1904
Bygningen indgik i det senere Stenlille Rådhus.
Stenlille Kommunes byvåben
De tre hvidkløverblade symboliserer de første agerdyrkere i Åmosen. Risten indgår i byvåbnet, fordi Stenlille Kirke er indviet til den katolske helgen Sct. Laurentius, som døde som martyr stegt på en rist i Rom år 258. I kirken er en 102 cm høj træfigur af Sct. Laurentius, hvor han holder en rist i højre hånd.
