I 1682 var der 7 bønder.

Matriklen fra 1688 oplyser, at Vedde kaldes Vadeby. Det er vanskeligt at finde frem til ejerforholdene, som også i tidligere tider skiftede. Jord er en værdi, og en gård er et sted, man kan anbringe sine penge. En gård kan give ejeren udbytte. Den sælges og købes.

 

I 1688-matriklen står der: Gård 1 under Henrik Bjelke, Tersløsegård, Gård 2 under Sekretær Schult, Hellestrupgård. Gård 3 var ryttergods. Gård 4 under Tersløse. Gård 5 var selvejer: tingskriver Hans Pedersen. Gård 6 rytterbonde - "Mørupbonden". Gård 7 ejedes af Erik Munch. En husmand ”svarer til Erik Munchs gård her i byen”.

Skoven hørte under Tersløse.

 

I 1672 blev det aftalt med kong Chr. V, at Mørup Gods i Fjenneslev sogn stillede to ryttere. Den ene rytterbonde er altså fra Gård 6 i Vedde.

Den anden rytterbonde er fra Rude-Eskilstrup, hvor der også var en Mørupbonde.

Disse to rytterbønder var fæstebønder under Mørup Gods. De skulle dog ikke personligt ride, men skulle betale udgifterne til to ryttere til Mørup-godsejeren, selveste statholderen i Norge, søn af Fr. III og halvbror til Chr. V, Ulrik Frederik Gyldenløve, som ejede Mørup 1672-1678 og Skjoldenæsholm 1683-1696. Sjællands næsthøjeste punkt (uden jordhøjen på toppen) Gyldenløves Høj er opkaldt efter denne Gyldenløve.

 

Gård 1 var under Henrik Bjelke (eller Bielke). Henrik Bielke (1615-1683) ejede Næsbyholm, Bavelse og Tersløsegård. Tersløsegård havde han fra 1668 til 1683. At det nævnes i 1688-matriklen, at Bielke ejer gård 1 i Vedde, selv om han døde i 1683, kan forklares derved, at det var Bielkes to svigersønner først Klingenberg og derefter Heespen, der fik Tersløse-gård efter ham. 

Det var Heespen, der i 1743 solgte Tersløsegård til Johannes Christensen, som to år efter solgte den til Ludvig Holberg.

Henrik Bielke var rigsadmiral og havde ført den danske flåde i svenskekrigene 1657-60.