Sognekommunen

I 1841 udsendtes en anordning fra kong Chr. 8. om landkommunevæsenet. I hvert sognedistrikt oprettedes pr. 1.1.1842 et sogneforstanderskab med både fødte og valgte medlemmer. Fra samme dato oprettedes amtsråd med kongelig udnævnt formand: amtmanden. Basisområdet var kirkesognene.

I 1803 var der kommet lokale fattigkommissioner og i 1814 lokale skolekommissioner.

Sognekommunernes område svarede til fattigdistrikterne fra 1803.

 

I 1868 kom landkommunalloven, som indførte sognerådene. Disse fortsatte indtil 1970.

Hovedopgaverne var at forvalte det kommunale skole-, fattig- og vejvæsen. Flere opgaver som fx skatteligning og børneværnsarbejde kom til.

Fra 1904 skulle sognerådet sørge for, at offentlige veje blev ryddet for sne om vinteren. Der blev udpeget snefogeder, som havde ansvaret for at indkalde et hold mænd i et distrikt. Arbejdet var borgerligt ombud, og det bar lønnen i sig selv.

 

Det offentlige skulle også sørge for, at der var udpeget brandfogeder i distrikterne i sognet. Brandfogeden fik uniformskasket, horn og messingskilt og ledede slukningsarbejdet ved ildebrand.

Smedemester Herman Madsen, Vedde, var i en årrække efter 2. verdenskrig brandfoged. Han har arbejdet efter loven fra 1926, som udførligt gav regler for det arbejde, der var pålagt ham og sognets andre brandfogeder. Hver landsby havde sin foged, som var udpeget af amtmanden efter indstilling fra sognerådet.

 

Det var også en tid, hvor kommunens vejmand kom rundt og fik lukket hullerne på kommunevejene. Han fik senere råderet over vejtromle og tromlehus.

 

Sognefogeden, som havde fungeret før sognekommunen blev født, fortsatte arbejdet indtil kommunalreformen i 1970. Han var beskikket af amtmanden efter indstilling fra sognerådet og havde begrænset politimyndighed og en lang række opgaver og pligter, som til stadighed ændredes. Fra 1873 til 1924 førte han tyendeprotokol ved til - fraflytning, skrev i skudsmålsbog ved tyendets fraflytning, mødte frem ved ildebrand, foretog fra 1922 borgerlig vielse og var pantefoged. Det ældgamle hverv blev lovfæstet 1791 og afskaffedes helt i 1973. Der er dog stadig omkring 17 sognefogeder på danske småøer.

 

I 1842 var der 1021 sognekommuner. I 1960 var tallet steget til 1306; heraf kom 129 til ved Genforeningen med Sønderjylland i 1920. Stigningen skyldtes også kommunedelinger som fx Munke Bjergby-Bromme Kommunes deling i 1906.