Vandløse Teglværk

I Sorø Kommune har der været en lang række teglværker. De efterlader sig spor i landskabet i form af store enten bevoksede eller vandfyldte lergrave, tørrelader og andre driftsbygninger eller blot rester af mursten og rør i jorden.

Orebo Teglværk fungerede længst og var blandt Danmarks allersidste teglværker i drift øst for Storebælt.

Det lukkede i maj 2005. Ved Vielsted lå Kyringe Teglværk. I Ruds - Vedby og Munke Bjergby fandtes store teglværker. I kommunens sydlige del lå Oldebjerg Teglværk på Topshøjvej og det mindre Lynge Teglværk 1 km øst for Lynge i Lynge Vænge ved Sønderskov. Andre små teglværker var Sandlyng ved Skuerup Skov og teglværket i Rude – Eskilstrup ude på Langevadgård.

I kommunens nordøstligste landsbyområde lå Vandløse Teglværk.

Tipvogne på Vanløsevej

Når man i dag kører fra Merløsevej mod nord ad Vanløsevej og gennem den gamle landsby med Bakkegård, Sandagergård og Troldhøjgård, der ikke blev flyttet ud ved udskiftningen i 1802, passeres en række mindre huse, før vejen svinger brat mod vest. Efter svinget kommer man til Fuglebjerggård. Her lå Vandløse Teglværk, og tværs over Vanløsevej trak motorlokomotivet fem tipvogne med hver 5 kubikmeter ler, som blev hentet på arealet mellem teglværksgården, Nyrød, Vandløsegård og den ny fiskesø på Bakkegårds jord .

Stor produktion i mange år

I 1904 købte Hans Chr. Remien Fuglebjerggård med teglværk (77 tønder land) af kammeråd J. C. Jensen, som havde haft gården i 32 år. Landbruget var bortforrpagtet, men Remien drev selv teglværket og tilmed en lille købmandsforretning på grunden. Der produceredes årligt 5-600.000 sten. Fuglebjerggård var opført i bindingsværk og tækket med strå. Den havde matrikelnumrene 13a og 13b af Vandløse.

I 1924 fik teglværket en stor ringovn med 16 kamre og moderne maskinanlæg. Der fremstilledes både hånd - og maskinstrøgne sten og drænrør af flere dimensioner. Teglstenene havde stemplet VANDLØSE. I 1930´erne var der i alt 9 tørrelader, og 30 mand var beskæftiget. Den årlige produktion var ca. 3 millioner sten.

4-5 millioner sten årligt

Teglværksejer C. Ottosen fortæller i 1965, at man udelukkende producerer gule håndstrøgne sten. 4-5 millioner om året. Når teglværksarbejder Hartvig Andersen med gravko har fyldt leret fra graven på tipvognene, kører han vogntoget trukket af lokomotivet med Ford maskineri fra 1932 til en lermølle, hvor savsmuld tilsættes. Herefter udpresses leret via en blødstenspresse. På en roterende skive kommer de murstens-store blokke ud og føres videre til et tørremagasin. Når vandet er nogenlunde fordampet, er de klar til brænding. Brænder Johannes Andersen passer ovnen med de 18 kamre. Hvert kammer kan have 9.000 sten. De brændes i 36 timer. Der anvendes kul. Temperaturen stiger gradvis til 11-1200 grader.

Teglværksbanen kom til Hedeland

I 1975 var teglstenseventyret i Vandløse forbi, og IBK (Industribaneklubben) købte hele teglværksbanen, optog den og flyttede den til Hedeland i Høje – Taastrup Kommune, hvor den nu indgår i Danmarks længste smalsporede Veteranbane, som turister kan benytte ved besøg på det rekreative areal syd for Hedehusene.

Kommunens første teglværk

Man kender navnene på 2200 danske teglværker. I dag er der omkring 30 teglværker  tilbage – nogle få på Fyn, flertallet ved Limfjorden og Flensborg Fjord.

Men hvor lå egentlig det første teglværk eller teglbrænderi i Sorø ”Kommune”?

Efter al sandsynlighed på Store Plads vest for Sorø Klosterkirke, for omkring 850 år siden!

Niels G. Sørensen,

Lokalhistorisk Arkiv Stenlille