Artikler / Tangegaard
Artikel til ugepressen fra Lokalhistorisk Arkiv Stenlille – juni 2017

 
Tangegård
– en proprietærgård i Munke Bjergby Sogn

På Atterupvej i Munke Bjergby Sogn ligger Tangegård i Munke Bjergby ejerlavs nordvestlige del grænsende mod Tersløse Sogn. Gården var oprindelig en arvefæstegård, som Sorø Akademi solgte til Christoffer Christensen i 1805.
Øst for gården ligger et større moseareal, og mellem gården og mosen blev der i 1903 anlagt jernbane fra Vedde til Sorø. Banen gik tæt forbi bygningerne. I 1951 nedlagdes banen, og gården fik banearealet tilbage.
Under Anden Verdenskrig blev der i mosen produceret tørv og formbrændsel, og på markerne blev der af det engelske flyvevåben nedkastet våben beregnet til modstandskampen i Danmark.

Tre hovedgrupper
I mange år har man i landbruget delt jordbrugere op i tre grupper: husmænd, gårdmænd (gårdejere) og godsejere. Man har også talt om boelsmænd, parcellister og proprietærer.
Tilsvarende har man haft betegnelser på landbrugsejendommene som husmandssteder, gårde og godser. Husmandsstederne var først på 3-5 tønder land, senere op til 15 tønder land.
Boelsmænd ejede småbrug, hvor arealstørrelsen lå mellem husmændenes ejendomme og bondegårdene.
Ejere af småbrug, der blev udstykket fra bondegårdene, betegnedes som parcellister.
I 1700-tallet anvendte man ordet proprietær i betydningen godsejer, men efterhånden blev en proprietær en ikke-adelig ejer af en større gård.
Ordet proprietær kommer fra fransk propriétaire: ejer, grundejer.

Proprietærgården
I 1800-tallet og op i 1900-tallet talte man om proprietærer, som ejede et areal på 120-200 tønder land – altså mere jord, end der hørte til en almindelig gård og mindre end et godsareal. Betegnelsen gik af mode i sidste halvdel af 1900-tallet.
Proprietærgårdene blev i 1800-tallets sidste halvdel moderniseret med et stort grundmuret stuehus, der ikke var sammenbygget med gårdens længer; bindingsværk og stråtag forsvandt. Der måtte gerne være en stor gårdsplads med et smukt træ eller en græsplæne med flagstang i midten. Haven skulle anlægges som en mindre park, og op til gården skabte man en allé. Den velstående proprietær deltog som regel ikke i mark- og staldarbejdet.

Røde køer
I 1907 blev Tangegård betegnet som en proprietærgård med 118 tønder land, heraf ager på 98, eng på 15 og mose på 5 tønder land. Matrikelnummeret var 7a, 1b og 1c.
Der var 30 køer af rød dansk malkerace, dertil ungkvæg og kalve og 3 tyre, 7 heste og et får. Kvægbesætningen vedligeholdtes dels ved indkøb og dels ved eget tillæg. Mælken leveredes til Vedde Andelsmejeri, som var blevet etableret i 1888.
Til at passe bedriften var der ansat 1 fodermester, 1 forkarl, 3 karle og 2 piger.
Tangegårds hovedbygning var opført i 1874 af grundmur med skifertag bygget i et stokværk med gennemgående frontspidser (frontispicer). Avlslængerne var bygget dels af grundmur og dels af bindingsværk og tækket med strå.

Friis Madsen køber Tangegård
I 1908 købte Niels Nielsen fra Holtug på Stevns gården af Martin Svendsen, som havde overtaget den i 1905 efter svigerforældrene, Flemming, der havde været ejere siden 1859. Allerede året efter solgte Niels Nielsen gården til forvalter Bent Mousten.
Gården blev ofte handlet i tiden derefter; af ejere kan nævnes direktør Carl Borchsenius og proprietær Svend Edvard Kierkegaard.
I maj 1959 købte Herman Friis Madsen, der kom fra Kværkeby, Tangegård af proprietær Bent B. Bentzen, som havde haft gården siden 1940. Gården var nu noget større, nemlig på ca. 144 tønder land, heri medregnet et areal på 10 tønder land i Åmosen: matrikel 6 l Skellingsted by i Skamstrup Sogn. Der var 36 malkekøer og svinehold på 6 søer med 30 grise og 4 søer uden grise samt 75 fedesvin. Af heste var der nu kun to hopper, men til gengæld havde man investeret i en Major Diesel traktor.

Ny ejer i 1995
I 1994 satte Friis Madsen ejendommen til salg, og året efter overtog Peter Muszinski en velholdt og veldrevet Tangegård med 3 længer med overvejende grundmur og tegltag samt tilbygning af lade og svinestald. Fra landevejen førte en allé af bornholmske rønnetræer hen til ejendommen.
Muszinski ejer fortsat den gamle proprietærgård, hvoraf stuehuset, svinestalden fra 1964 og en lade fra 1996 er tilbage. Jordstykket består af matriklerne 7a omkring gården, mosearealerne 6g og 40l øst og sydøst for gården samt 1b og 1c syd for gården.

Niels G. Sørensen,
Lokalhistorisk Arkiv Stenlille
 
Tangegårds stuehus med have set fra syd i 1911.
Tangegaard, Sylvest luftfoto fra 1936-38. Bemærk banen i forgrunden.
Tangegaard, Sylvest luftfoto fra 1950. Banen ses i forgrunden.
Lokalhistorisk Arkiv Stenlille | Hovedgaden 37, 4295 Stenlille