Vildtbanepæle - vildtbanesten
Af Niels G. Sørensen
En udførlig beskrivelse af vildtbanepælene eller vildbanestenene på de tidligere kongelige vildtbaner i Antvorskov og Sorø er udgivet af pens. skovfoged Jens Ole Christiansen, Nørre Snede, i 2004. Fra dette hæfte har jeg hentet en stor del af oplysningerne i det følgende.
Efter reformationen i 1536 tilfaldt klosterjorden kronen, dvs. kongen. Fr. 2. oprettede på en del af disse jorder jagtområder, hvor vildtet var fredet. Da det var forbudt almindelige mennesker at drive jagt på kongens arealer, måtte man markere jagtområdernes grænser. Det blev gjort med 2 meter høje træpæle af egetræ eller fyrretræ. Pælene var ca. 26 cm tykke og stod med 1½ - 2 km afstand, ofte på højtliggende steder, så de var lette at se.
Det vides, at der var vildtbaner på Fyn, Lolland-Falster og Bornholm. Desuden i Nordsjælland, Odsherred, Vordingborg, Skanderborg, Dronningborg ved Randers, Koldinghus, Haderslev, Angel og Slesvig samt Antvorskov og Sorø. Især hjortevildt var man interesseret i, og kødet blev nedsaltet og anvendt i kongens husholdning. Lokale måtte se til, at ulve og ræve angreb husdyr, og at hjortene åd af bondens afgrøder på mark og i have. Man måtte ikke indhegne sin have med spidse stager, da hjortevildtet kunne tage skade. Hunde skulle ”lemmes”, dvs. et af forbenene skulle afhugges ved knæet, så hundene ikke jagede vildtet. Menigmand blev straffet strengt, hvis han drev jagt på vildtbanerne.
De store træpæle brød folk sig selvfølgelig ikke om, og mange blev fjernet. Andre pæle gik til med tiden. I begyndelsen af 1700-tallet var der næsten ikke flere tilbage. Det blev så besluttet at opstille pæle af sten. Det var især under Chr. 6. og Fr. 5., at stenpælene opstilledes. Der er stadig mange vildtbanesten tilbage. Højden er oftest 1,5 m – 2,5 m. Nogle står ude i landskabet, andre ved huse og gårde. Alle er fredede.
Stenhuggere udførte inskriptioner. Stenene i Antvorskov og Sorø Vildtbaner er hugget af Niels Mikkelsen i Horsens. Som regel er der øverst en krone; derunder kongens monogram og vildtbanens navn. Så følger W B, som står for vildtbane og årstallet for opsætningen. Nederst står som regel stenens nummer i rækken. Eksempelvis står der på den 2 meter høje pæl fra Sorø Vildtbane ved Pælegården i Munke Bjergby Sogn under kronen:
F5 SA WB 1762 N 21. Altså er pælen eller stenen sat op i kong Frederik den 5.´s regeringstid ved Sorø Amts Vildtbane i 1762, og den er sten nummer 21. Stenene vender forsiden ind mod vildtbanen, og de udhugge-de felter har nok været malet i en cinnoberrød farve for at modvirke mosdannelse.
Stenene er forskellige. I Odsherred er de tykke og lave – omkring en meter. En sten i Antvorskov Vildtbane er 3 meter. Den står i Lovsøparken i Korsør by og er sikkert flyttet dertil. Stenene går omkring en meter i jorden. Så stenen i Korsør er meget stor. Stenene i Antvorskov Vildtbane har ikke ens tekst. Nogle sten har fx indhugget AA WB (Antvorskov Amt Wildtbane), andre bærer teksten ANDTVORSKOV A W B. På nogle sten læses ANDTVORS AMTS W B.
Antvorskov Vildtbane opstod på jord fra Antvorskov Kloster, hvor Fr. 2. boede og gik på jagt i årene 1580 – 1588 og gjorde klosteret til et slot. Stenpælene blev opsat i 1761 og 1762. Vildtbanen strakte sig fra Store Bælt og omtrent til Sorø. I nord-syd gående retning fra Dianalund til Fuglebjerg. Der kendes 35 sten, og de fleste kan ses i området. Dog er to sten - nr. 16 og 19 - udstillet på Jagt – og Skovbrugsmuseet i Hørsholm, og sten nr. 12 står på Holsteinborg. Et fint eksemplar er sten nr. 26, som står ved Rødpælegård i Haverup umiddelbart nord for den gamle landevej mod Slagelse. Overfor – på sydsiden af landevejen i Grydebjerg Skovs nordvestlige hjørne står også en sten. Den tilhører Sorø Vildtbane og har nummer 25.
SORØ VILDTBANE
Alle stenene i Sorø Vildtbane er opsat i 1762 i kong Fr. 5´s regeringstid (1746 – 1766). Det er usikkert, om Antvorskov og Sorø har været én vildtbane. S A kan jo både betyde Sorø Amt og Sorø Akademi. I sidste tilfælde markeres det jagtdistrikt, hvor akademiet havde sine jorder. Distriktet går fra Tersløsegård over Munke Bjergby, Ugerløse, Vielsted, Gyrstinge, Sigersted, Alsted, Frederikskilde, Topshøj, Haverup, Bromme til Ødemarksgård. Det er dog sandsynligt, at S A står for Sorø Amt og her tænkes på amtet, som det så ud i 1798.
Der ses i alt 17 vildtbanesten i området. Dog er Nr. 4 fra Gyrstinge flyttet mange gange og ses på Ingemannsvej 61 i Slagelse. Den sten med det højeste nummer, som kan ses i dag, er sten nr. 33, som står ved Oldengården, Sigersted, og vender forsiden ind mod banen. Dette tyder på, at den står på sit oprindelige sted. Den står inde i et slåenhegn på sogneskellet mellem Sigersted og Fjenneslev sogne.
I den nuværende Sorø Kommune står der i alt 12 vildtbanesten, hvoraf stenene nr. 25 ved Haverup, nr. 28 ved Alsted Mølle, nr. 21 ved Pælegård, Munke Bjergby Sogn, og nr. 15 ved Munke Bjergby præstegård samt nr. 16 ved indkørslen til Tersløsegård er velholdte og ret nemt kan beses.
Mellem stenene med inskriptioner har der stået såkaldte mellemsten, som fx stenene ved Dambro, hvor der også er to vildtbanesten i ringe stand, og vest for Alsted Mølle ved privatvejen til Frederikshaab gl. Klædefabrik.
PÅ SKOVTUR
Et smukt eksemplar opmalet med rød farve er der i Topshøj Skov, Lynge Sogn. Denne sten har nr. 23. Den kan findes i det nordvestlige hjørne af skoven, et par meter fra skelgrøften og ca. 100 meter fra nordskellet. Den har front mod nord og menes at stå på sit oprindelige sted. At se denne sten kræver blot en lille skovtur. Om sten nr. 23 og især om sten nr. 30 i samme skov kan interesserede læse i ”Jul i Sorø” fra 2007, hvor Helge Torm, Sorø, har skrevet artiklen ”Vildtbanepælene i og ved Topshøj Skov”.
