Sogne / Munke Bjergby sogn / Jernbanerne

Jernbanerne

Ruds-Vedby Banen

1890 er året, da planerne om Ruds-Vedby Banen kom på bordet – den store initiativtager var godsforvalter Sophus Marius Berthelsen, Conradineslyst og Nørager. Også amtmand Bille, Holbæk, var en energisk medspiller i kampen om banen.
I 1901 var privatbanen en realitet, og i 1906 afsluttedes anlægsregnskabet. Det mindste beløb på 9.400 kr. betalte Munkebjergby - Bromme Kommune af de i alt 1.741.600 kr., hvoraf staten betalte halvdelen. Holbæk Amtsråd gav 270.700 kr. Sorø Amtsråd 35.600 kr. og Sorø Akademi 23.600 kr. Sorø Købstad flottede sig med et rundt O.
Hertil kom yderligere 12 kommuner – bl.a. Stenlille og Stenmagle med hver 71.200 kr. Holbæk og Slagelse købstæder ofrede hver 11.800 kr. Man lægger mærke til, at købstæderne ikke var særligt interesseret i dette væsen – kunderne kunne jo finde på at køre væk fra handelsbyerne. Flot var det, at Gyrstinge-Flinterup Kommune ”langt ude på landet” gav 29.600 kr.
Ruds-Vedby Banen var en arbejdstitel, og da banen sprang ud som Høng-Tølløse Jernbane (HTJ) i 1901, vågnede Vedde, og der kom gang i byggeriet af nye huse.
 
Sognet betjenes fortsat af banen, hvor de moderne tog kører på strækningen Tølløse-Slagelse. Navnet er nu Tølløsebanen, som er en del af Regionstog A/S, dannet den 1. januar 2009. Tølløsebanen befordrer årligt ½ million passagerer.
I Sorø Kommune har borgerne mulighed for at stige på toget i Nyrup, Stenlille, Vedde, Dianalund, Skellebjerg og Ruds Vedby.



Vedde Hotel og Vedde station i 1900-tallets første halvdel

Sorø-Vedde Banen

Da så Sorø-Vedde Banen åbnede et par år efter – i 1903 – nærmest eksploderede husbyggeriet i den lille by. En mængde nye butikker åbnede. Vedde var endestation med bygning til stationsforstanderen og billetsalg.
Overarkitekt Heinrich Wenck, der tegnede Hovedbanegården, tegnede Sorø-Vedde Banens bygninger. Med pakhus, ramper, svinefolde, remise til lokomotivet og en drejeskive på 11,5 m.



Lokomotivet "Harboør" trækker grusvogne ved anlæg af Sorø-Vedde Banen 
vest for Tuelsø i 1902

I Vedde kunne man købe meget, men hvis man alligevel manglede noget, tog man med damplokomotivet til købstaden i Sorø. Dertil kunne man rejse via stationerne i Munke Bjergby, Døjringe og videre udensogns til Pedersborg og til Sorø Bystation – som nu er den ældste del af Sorø Rådhus. Man kunne så komme videre til den nu fredede Sorø Station udenfor byen. Derfra kunne det gå med tog til København eller Korsør.
DSB-jernbanen til Sorø kørte med passagerer indtil 1933.
Så snart banen kom, blev der bedre postomdeling i hele området. I togene kom der pakvogn med postrum, hvor breve og pakker kunne behandles af pakmesteren. Der kom brevsamlingssteder og senere postekspeditioner på stationerne i Døjringe, Munke Bjergby og Vedde. Fra disse stationer udgik landpostbudene.
Fra den 1. juli 1907 skulle der dagligt omdeles post til alle danske husstande. Hvis postbudene ville cykle for at komme hurtigere hjem, så måtte de selv købe cyklen. Først i 1921 blev der stillet cykel til rådighed.



Landpostbudene er klar til afgang fra Vedde Station i 1907.
Landpostbudets uniform var fra 1893 mørkeblå, næsten sorte, og der hørte sølvtresset kasket til udstyret. Først i 1979 blev samtlige danske postbude iklædt den røde uniformsjakke.

600 på togrejse

På den første rejsedag på Vedde-banen, som man kaldte banen i Sorø, var der  frost og klar himmel. Den 1. februar 1903 var der særtog fra Sorø, og 600 havde meldt sig. De tog turen til Vedde, hvor nogle få nåede at få kaffe på det nye hotel overfor stationen. Der var jo næsten tumult, idet 200 fra Vedde også var til stede, og alle ville gerne ind i varmen. Vedde Hotel havde fået bevilling overført fra Stodderklemmen Kro, som lå i Munke Bjergby-Bromme Kommune.
Der var 15 vogne med, og to små lokomotiver trak. Det første var smykket med flag, bånd og granguirlander. Med besvær kunne lokomotiverne trække toget, for flere passagerer kom til undervejs.
Da toget returnerede til Sorø, gik alle med musikkorps i spidsen til Hotel Postgården, hvor der blev holdt taler ved fællesspisningen og danset bagefter.



De to fætre Jørgen og Niels på Vedde Station i 1945. De er klar til afgang med HTJ mod København efter ferie med bedsteforældrene i "Den gamle Smedje" i Vedde.
I baggrunden ses det mest anvendte godstogslokomotiv, DSB Litra G, 
som kørte på Sorø-Vedde Banen

Den 30. juni 1933 rullede DSB-toget for sidste gang ud med passagerer. 13 fra Vedde og i alt 40 var med, da toget smykket med guirlander og blomster ankom til Sorø.
Godstogene fortsatte til den 1. oktober 1951.
Stationen i Vedde blev fra 1933 bestyret af Høng-Tølløse Jernbane, der købte den og hele arealet af DSB for 25.000 kr. i 1958. Fra 1951 til 1982 varetog HTJ ekspeditionen. Kvindelige ekspeditricer betjente kunderne. Mange husker fru Brøndum og senere fru Frandsen. De boede på stationen med deres familier. 
Vedde Station solgtes til private i 1983. Den 1. august 1985 købte ægteparret Anna-Marie Sass & Ege Lau Frandsen Vedde Station med den store have. Lige siden har de værnet om ejendommen.
De andre stationer blev solgt. Kolonien Filadelfia købte Munke Bjergby Station, og her blev i nogle år plejehjem, senere privatbolig. På Døjringe Station er der fortsat en stor og rummelig privatbolig.
Lokalhistorisk Arkiv Stenlille | Hovedgaden 37, 4295 Stenlille