Skolerne i Stenmagle
af Holger Jørgensen, 2013
Kong Frederik IV’s lov fra 1721 om oprettelse af 240 skoler i rytterdistrikterne fik Sorø Akademi til at bygge en skole i hvert af sine sogne. I Stenmagle således en skole fra 1732.
Det var ikke skoler, som vi kender dem i dag. Forordningen noterer, at i en del af byerne findes bygninger, som kan anvendes. Ellers må der bygges en ny. De gamle huse lappede man lidt på, så de kunne bruges. Allerede i 1738 klagede man over, at klostret forsømte skolehusene.
Jeg forestiller mig, at den første skole i Stenmagle var af denne type.
Den første skole i Stenmagle
Skolehuset lå på Stenmaglevej, matr. nr. 2, nu i Toftegårds have og op til skellet til Holmsgårds have, således at skolelodden (jord, som skoleholderen delvis skulle leve af) lå i en strimmel mod nord. Skolelodden er altså en del af den planlagte udstykning af byen fra slutningen af 1700-tallet.
Skolehuset beskrives som et af klosterets huse i mådelig stand (1742). I vejledningen står, at skolen skal være så rummelig, at alle til skolen hørende børn kan være der. Ved et lavt ”tralværk” deles stuen i en del til drengene og en del til pigerne.
Der var mange ting, der skulle tages stilling til. Hvem skulle betale for bygningerne? Hvem skulle vedligeholde dem. Hvad skulle skoleholderen have i løn? Og meget andet.
Der skulle være stald for 2 køer og nogle får, lejlighed til foder og brænde og for børnenes
skyld noget højere til loftet end i bøndernes stuer. Til hver skolebygning skulle der lægges en tilstrækkelig kålhave. Det var nok ikke mange steder, hvor disse mål blev nået.
Om skoletiden
Fra påske til mikkelsdag holdtes skole kl. 7-11 om formiddagen og kl. 2-6 om eftermiddagen.
Om vinteren kl. 9-12 og kl. 1-4. Børn, der boede længere væk måtte gå hjem kl. 3. Hvordan mon forældrene har overholdt dette, hvor børn var en arbejdskraft fra 6-7 års alderen?
Det viste sig også hurtigt vanskeligt at få børnene i skole og forældrene modarbejdede sagen.
Skoleholderne, som senere kaldte skolemestre var oftest ikke-uddannede folk, men studenter eller forhenværende underofficerer (der forsvarligen kunne læse, skrive og regne).
I 1812 solgtes den gamle skolebygning til nedrivning – så den har været meget ringe, men blev dog benyttet i de følgende 80 år til bolig. Skolen skulle søges af børn fra Stenmagle, Nyrup, Vandløse og Assentorp. Det har nok knebet at få børnene til at gå den lange vej i dårligt vejr og med datidens fodtøj.
Den første skole var på 8 fag bindingsværk, hvoraf de 2 nok har været bolig for læreren og 2 til dyrene. Bygningen ses stadig afsat på kort mange år senere, så den er altså ikke revet ned, men benyttet til bolig. Skoleholderen boede også stadig i bygningen i en årrække. Degnen bor i Nyrup i 1812! Hvorfor mon han gjorde det?
Vi kender lærerne for de første 100 år
1732-udg.af 1749 Willads Olufsen
1750-1772 Peder Mørck – dårlig i tjenesten, drikker som en svamp. Dør i 1772. Provsten skrev i 1762: Stenlille og Stenmagle er et stort hedenskab.
1772-1774 Edvard Place – forfremmes til kirkesanger (i Stenmagle)
1774-1781 Simon Severin Heide, meget dygtig, forfremmes til degn i Skamstrup-Frydendal.
1781-1788 Christoffer Boegh. Visitats i 1781: Jeg fandt 27 børn, som kunne svare efter sin alder. Jeg forundres. Børnene sendes i skole.
1788-1810 Søren Jensen Møller – en ældre karl, der forsømte skolen. Amtmanden var på skolen 2 gange uden at finde en eneste elev.
1810-1829 Jonas Christian Brøns. Den første lærer i Stenmagle med lærereksamen (fra Johnstrup), han er også medhjælper for degnen. Degnen var fra 1810 både skoleholder og degn. Brøns flyttede i 1812 med skolen op ved kirkegården. Denne bygning havde indtil da været benyttet til bolig for degnen.
1829-1853 Rasmus Olsen.
Det var overalt et stort problem at forholdet mellem skoleholder og degn var ulidelig dårligt.
Præsten så ned på og ringeagtede degnen, og degnen ringeagtede skoleholderen. Det blev i løbet af nogle år lidt bedre, da degneembedet blev nedlagt. Degneembedet blev ved lov nedlagt ved ledighed efter 1794.
Skole nr. 2: Den gamle degnebolig.
Fra 1812 blev der så skole tæt op til kirkegårdsmuren i den tidligere degnebolig – degneembedet nedlagt ved ledighed efter 1794. Der skrives om skolen: Bygningen var meget gammel, idet den skriver sig fra ca. år 1500. Der var lavt til loftet, men lunt bag de tykke mure af munkesten, skrev en af lærerne senere i embedsbogen. I 1845 blev der bygget en ende til bygningen, hvor der var højere til loftet.
Ved en visitats i 1813 hedder det: Brøns er en duelig lærer. I 1815 påtaler sognepræsten de dårlige forhold med 1 lærer til 120 børn. Han ønsker skole i Vandløse for børn fra Nyrup og Vandløse. Denne skole indvies dog først i 1832.
En visitats noterer i 1837. Skolehuset meget godt, læreren meget duelig. 119 børn. I 1845: Skolehuset er under udvidelse. Der er 133 børn.
Læreren hare ved udsvævelse (druk) foranlediget af et slet forhold til sin kone, så han må holde medhjælper. I Vandløse skole er der 68 børn.
Flere skolehuse.
Forholdene bedres for børnene efterhånden:
Der bygges en skole Vandløse i 1832, hvortil der allerede ved udskiftningen var udlagt jord. Den blev i bindingsværk og med stråtag, som skik og brug var. Den holdt til 1911, hvor der skråt overfor byggedes en ny skolebygning med forskole og hovedskole. Denne nedlagdes, da centralskolen i Stenmagle toges i brug i 1958.
Assentorp fik en skole i 1868 og en forskole i 1895. Disse skolehuse holdt også indtil byggeriet af centralskolen i 1958.
Skolerne i Vandløse, Assentorp og Stenmagle var alle 4-klassede: 2 klasser i forskolen og 2 klasser i hovedskolen.
Skolebygningen i Stenmagle blev solgt til privat brug. Den blev desværre revet ned 1955.
Skole nr. 3 Stenmagle Forskole.
I 1911 kom der en ekstra skole i Stenmagle, idet der ligesom i mange andre landsbyer byggedes en forskole til de yngste børn. Her holdtes skole til 1958 for 1.-3. kl. indtil man tog centralskolen i brug i 1958.
Eleverne bar hver en bunke materialer, og så var den nye skole taget i brug. Under flytningen forsvandt spanskrøret på forunderlig vis, hvilket skabte en del uro.
Samtidig nedlagdes skolen i Vandløse fra 1911 med sine to lærerembeder, forskolen og hovedskolen i Assentorp.
Lærere i denne periode:
1853-1883 Christian Bredal. Dygtig lærer. Døde i embedet. Begravet på Stenmagle kirkegård.
1883-1890 Carl Christian Sørensen Povelsen.
1891-1917 Hans Peter Hansen Askegaard. Død i embedet. Begravet på Stenmagle kirkegård.
1918-1948 Søren Sørensen Høegh. Fulgte med til den nye skole i 1923.
1948-1971 Aage Jensen. Dygtig underviser. Blev førstelærer og senere inspektør ved den nye skole.
Skole nr. 4: Nyt skolebyggeri 1923.
Tiden efter 2. verdenskrig er kaotisk for skolerne. Det er håbløst at skaffe vikarer – de blev af mange afskygninger – og der var slet ikke tale om uddannede lærere. De eksisterende lærerboliger fra 1800-tallet var ikke til at prale med, især de elendige sanitære forhold.
I 1952 så man på tegninger til en ny skole. Materialebevilling til den blev bevilget sidst i 1956. Skolen blev klar 5. september 1958. Den nye skole kom til at koste ½ mill., hvorfor nogle borgere kaldte byggeriet ”helt vildt”.
Skole nr. 5. Stenmagle Centralskole.
En efter tiden moderne skole med gymnastiksal, skolekøkken, træsløjd (og senere også metalsløjd) og fysiklokale.
Da sognet i 1958 fik en centralskole fortsatte man med at benytte skolebygningen fra 1923 til undervisning indtil den blev overtaget af skolefritidsordningen.
Der var nu kun 1 skole i sognet med 260 børn fordelt i 10 klasser, samt 8 lærere.
Blandt lærerne huskes Aage Jensen (førstelærer), Iversen, Damgaard, Jørgensen, frk. Andersen og fru Andersen, samt et par vikarer.
Fra skoleåret 1959/60 gik man over til august-skoleår.
Fra 1961 indførtes 8. kl. og 10. kl. fra 1968. Dette varer dog kun til 1974, hvorefter elevtallet daler voldsomt, hvor skolen går fra at være to-sporet til at være 1-sporet. Fra 1969 indføres lørdagsfri og fra 1973 kommer der en børnehaveklasse.
I 2012 nedlægges hele skolen og eleverne flyttes til Stenlille. Der var således skole i Stenmagle fra 1732-2012.
Skoleledere ved Centralskolen:
1972 - 1982 Lars Peter Christiansen
1982 - 1983 Ernst Harder
1983 - 1986 Bent Christian Mikkelsen
1986 - 1992 Knud Andersen
1992 - 1998 Lis Gunnarson
1998 - 2002 Peter Svarre
2002 - 2008 Bo Kyhn Rasmussen
1. jan. 2009 - 31.7 2011 Søren Rytter Johansen