Stavnsbåndet ophævet

I slutningen af 1700-tallet er der nye tider på vej for landbruget.

Stavnsbåndet blev ophævet ved lov, og de fleste landsbyer blev i de sidste 20 år i århundredet udskiftet. De gamle landsbyer (og med dem fællesskabet på godt og ondt) blev opløst. Gårdene blev flyttet ud på markerne. Dette er nok foregået over en årrække. Bønderne har hjulpet hinanden med at lave rimelige veje, samt med at brække gamle gårde ned, køre dem ud på marken og bygge dem op igen. Ofte er kun staldlængerne blevet flyttet ud og der er bygget et nyt stuehus.

Stuehusene, som blev tilbage i byen er blevet overtaget af andre. Ved at se på udskiftningskortet ses opbruddet tydeligt. Det er tegnet i 1782, men måske er selve udflytningen først foregået i 1796.

Af de mange gårde bliver følgende tilbage i byen: Matr. 1 Præstegården, 21a Bygaard, 22a Dyssegaard, 23 Toftegaard, 24a Holmsgaard, 25 Lynggaard (også kaldet Lyngsgaard), 16a Møllen (*), 2 Skoleembedet, 3 Kirken og 4 Kirkesangerembedet. (* Møllen får altså nu tillagt jord, som er taget fra en gård i byen. Den kan muligvis have været fæstet bort til mølleren i tiden lige før udskiftningen. Den oprindelige gård (16b)  har måske været en af ødegårdene.)

Der blev 15 gårde udflyttet og 4 gårde blev nedlagt, en praksis, der var almindelig. Herved skabtes jord til 22 husmænd. De fik hver 4-7 tdr. land. Desuden var der 10 jordløse husmænd i landsbyen. Denne opbrydning af en gennem mange århundreder tilvant livsform er ikke sket uden gråd og klage. For den tids bønder var det en frygtelig tanke at skulle ud at bo på de øde marker, der hidtil havde ligget ubebyggede. Herude var de uden for  det beskyttende fællesskab, herude lurede alle slags farer (tyveri, overtro m.m). Oven i dette kom de sikkert elendige veje fra gården til byen.

Præstegården ligger i 1782 ved siden af kirken, ligesom degneboligen. Præstegården blev flyttet lidt mod nord i 1917.

Oversigten i afsnittet fra 1700-tallet viser, hvem der er bruger af hvert lod efter udskiftningen i 1782.

Gårdene blev tillagt jord på ca. 50-70 tdl. (afhængig af jordens bonitet). En del af dette areal har på dette tidspunkt aldrig været under plov. Desuden arealer andre steder på ca. 14-15 tdl. (mest arealer til græsning). Præstegården fik en del mere jord end de øvrige gårde. Desuden havde gårdene Kongsmosen i fællesskab indtil den blev udskiftet i 1808.

Husmændene (den nye tids proletariat) fik nu jord, ca. 4-7 tdl. Det var jo meningen, at de skulle bruge det meste af deres tid og arbejdskraft ved at arbejde på gårdene.

Husmændene fik jorden længst væk fra byen og for mange af dem nok jord, som aldrig har været under plov, men kun været anvendt til græsning, idet det meste ligger meget lavt.

Kortet i Sorø-bogen bind II side 328 giver et godt overblik over ejendomsforholdene i sognet før 1840.

Helt fra 1293 har Stenmagle som nævnt været en del af Sorøgodset.

Men som gammel Sorøgods nævnes endvidere: Assentorp bys mose (Dette stykke Åmose ejes indtil vore dage af bønderne i Stenmagle by, og det har altså aldrig tilhørt Assentorp by. - Noget dog solgt fra i dette århundrede), Nyrup, Vilsted, Frederup, Saltofte og lidt af Stenlille jorder (fra byen mod sydvest).

Til Hellestrup hører en del af Saltoftes jord, Store Enemærke skov, Nordskoven, Oustrup, Stenlille by, Tjørntved og det meste af Vedde og Lårup. Det meste af Vandløse med Vandløse by og et område nærmest Nyrup bys marker tilhører godset Mørup (ligger mellem Sorø og Ringsted), mens resten tilhører Bonderup. Undtaget er en del småklatter, bl.a. Stenmagle Kirke og præstegården med jord, “Præstelyngen” (et tørveskær) samt skolejorden.

Som nævnt kom alt Hellestrupgodset under Akademiet fra 1749. I 1825 købtes Mørup gods og således kom Vandløse til at tilhøre Akademiet.

Assentorp er ikke en del af Sorøgodset. Det blev som nævnt solgt til Ledreborg i 1752. Byen kom under Bonderup 1777-78 (skødet dog gjort klar 1766 - hvorfor?)

Det nævnes flere gange, at det er uheldigt at bøndergods ligger mere end tre mil fra ladegården, da der bliver for lang vej til hoveriet. Da Assentorp blev solgt til Ledreborg i 1752, blev disse bønder fri for hoveri mod betaling. Stenlilles bønder skulle kun til Hellestup, mens Stenmaglebønderne skulle til Sorø. Indtil ca. 1808 tænker ingen på at det kunne være en fordel at afskaffe hoveriet, naturligvis mod en afgift.

Alt arbejde på hovedgården og tilhørende godser blev gjort af fæstebønderne: Såning, høst, tærskning, høhøst, jordbehandling og kørsel af korn til brugsstedet (salgsstedet kunne være København).

Det værste var nok det uregelmæssige hoveri: Kørsel efter bygningsmaterialer, efter sten, efter kalk fra Fakse, træ fra skovene, flytning for professorer fra f.eks. København eller Kalundborg. I 1760/61 var der 300 flyttelæs. De måtte desuden finde sig i “ulovligt hoveri”, f.eks. reparere overhovmesterens hus og passe hans have. Men efterhånden går overgrebet op for mange. Det hedder således, bind II side 243: “Ikke hoveri, hvor det er uden grænser og hvor bonden ikke ved sig fri nogen dag, men sættes fra det ene arbejde til det andet under straf og hårdeste medfart”.

En tendens til at nedlægge bøndergårde og lægge dem under hovedgårdene måtte standses ved lov. I 1780erne blev Tygestrup bys bøndergårde nedlagt, og jorden blev lagt under Hellestrup. I bygningerne indsattes ugedagsmænd eller gårdene blev nedlagt ved ledighed. Ved at gøre fæsterne til ugedagsmænd blev de fri for at betale skat til kongen (staten) og til præsten (de blev gjort tiendefri), men de blev til gengæld en slags tyende hos godset. Det krævede i begyndelsen 1 dag om ugen, senere 2 og nogle steder endog 3 dage (se histor. statist. unders. af landbef. i 17. årh. af J.A. Fredericia).

Efter loven om stavnsbåndets ophævelse i 1788, de mange landsbyers udskiftning i 80’erne og 90’erne, fulgte en stigende interesse fra godsejernes side for at forbedre økonomien for alle parter.

Som omtalt blev Stenmagle udskiftet i 1782, Oustrup i 1789, Assentorp i 1797, Vandløse i 1802 og Nyrup i 1808.

I 1798 (året efter udskiftningen i Assentorp) er en del af bønderne i Assentorp kommet i klemme, idet der ikke findes muligheder for at grave tørv for alle gårdene. Ved Bonderups hjælp tinglyste man så med alle 12 gårdmænds underskrifter en aftale om tørveskæring på andres jord, mod en godtgørelse. Der måtte skæres 4 læs tørv pr. matr.nr. 9 af matr. nr. 1, 6 og 7 - på matr.nr. 10 af nr. 2, 4 og 5 osv.

Efter en plan fra Sorøgodsets administrator, amtmand Poul Stemann (1799), blev det almindelige fæsteforhold for alle godsets bønder afløst af et arvefæsteforhold. Dette tidspunkt har siden vist sig at være særdeles velvalgt, da der i disse år (indtil landbrugskrisen satte ind i 1818) kom en stor opblomstring for landbruget.

I 1851 og igen i 1852 kom loven om arvefæstets overgang til selveje, og i de næste par år gik de fleste af bønderne over til selveje.

Som tidligere nævnt skiftede landsbyerne karakter i den første snes år efter udskiftningen for de større landsbyers vedkommende. Nyrup og Oustrup mærkede ikke så meget til forandringen, fordi 1 gård i Nyrup og et par i Oustrup efterhånden flyttede.

Anderledes voldsom kom det til at betyde for de 4 andre landsbyer, hvor de trefjerdele af gårdene efterhånden forsvandt, for nogles vedkommende dog ikke stuehuset, som kunne udnytes af jordløse husmænd.

I Stenmagle lå oprindelig 11 gårde langs bygadens nordside. 3 blev tilbage. På sydsiden af gaden blev 1 tilbage.

I Assentorp blev 4-5 gårde tilbage ud af 12, og i Vandløse 4 tilbage ud af 15.

På en måde har man nok i en hel generation savnet de nære naboer, men den meget tætte beliggenhed var også i mange situationer en stor risiko, f.eks. ved ildebrande og ved sygdom blandt dyr og mennesker. Først omkring 1850 begynder der på mange måder at ske ændringer, langsomt men sikkert. Landsbyerne fyldes af håndværkere og handlende. Næringstilladelser blev givet i stort tal. Først 100 år senere forsvinder de samme håndværkere igen. De bliver i løbet af 1950’erne og 60’erne erstattet af fabriksfremstillede varer, og de forretningsdrivende samler sig om en enkelt eller to butikker i hver landsby, og disse ser nu også i en række tilfælde ud til at være forsvundet.

For Stenmagles vedkommende viser bybilledet stort set ingen udvikling ved matrikelkortet fra 1874. Vejføringen er ikke ændret. Skolen ligger uændret på sin plads. Langs vejen fra byen til kirken ligger dog nu en række huse. Først matrikelkortet fra 1918 viser tydelige ændringer i byen. Vejen fra Stenlille mod nord fører nu øst om byen og drejer ikke mere ned i byen. Det ser ud til, at det er planen at føre vejen lige ud gennem den oprindelige markvej til Kildemosen med retning mod åen. Over åen blev der bygget en stenbro i 1848/49, ombygget i 1889. Matrikelkort viser at først i 1937 er “den nye vej mod nord” blevet tinglyst. Ældre mennesker i byen fortæller imidlertid, at den har været benyttet som vej så langt tilbage, som de kan huske, dvs. før ca. 1910. Ligeledes er der på kortet sket en udretning af vejføringen i byens østside.

Herved er der blevet et par “hjørner” på vestsiden af vejen “tilovers” fra matr.nr. 1. På den ene af disse parceller lå sprøjtehuset. Kortet fra 1918 viser også at den gamle skole på bygaden er revet ned, og at bygadens nordside nu er fyldt op med udparcellerede grunde. Mange af dem blev bebygget i de første 20 år af dette århundrede.

I 1800-tallet går vækkelserne med baptismen og indre mission ikke upåagtet hen over egnen. Indre mission især i Stenmagle og baptismen især i Vandløse-Nyrup. Midtsjællands baptistmenighed blev stiftet i 1857 og Kirkelig forening for Indre Mission blev stiftet i 1861 (i Stenlille skolegård). baptisterne bygger et kapel i 1853 og en kirke i 1909. Missionshuset i Stenmagle blev bygget i 1913 (i Skuerup allerede 1894). De unge (især fra bønderfamilier) tager på højskole. Der bygges andelsmejeri ved Stenmagle i 1889 og i disse år oprettes brugsforeninger i både Nyrup og Stenmagle. I 1920 får byen elektricitet, og der blev lagt strøm ind i en halv snes huse fra starten, i kirken fra 1926/27. I årene efter århundredskiftet får flere gårde, bl.a. Toftegård, petroleumsmotor til at trække maskiner. Iøvrigt har man levet af at arbejde for hinanden. Men byen og dens funktion har været meget anderledes end nu.

I årene omkring udskiftningen beskriver Begtrup i “Agerdyrkningens tilstand i Danmark” bl.a. at en bondegård har 6-12 heste (afhængigt af hoveri og af afstanden til egen jord), 1-10 køer og stude (alm. 5), 6-16 får og 2-3 voksne svin.

Den udvikling, der er sket siden udskiftningen i Stenmagle sogn kan vi få et indtryk af gennem læsningen af sognepræst P. Duus, Vemmelev, som giver en samlet beskrivelse af daværende Sorø amt, udgivet med kildeoplysninger fra 1838.

Ialt er der 454 tdr. hartkorn, heraf 10 tdr. priviligeret og 2 tdr. skovskyld. Resten fordeler sig således:

Præstegården                          9 tdr.                             6 skp.                           2 fdkr.       - alb.

Selvejergods                            71 -                               6 -                                 2 -              - -

Arvefæstegods                        41 -                               4 -                                 - -               - -

Hoverifrit fæstegods              331 -                             -                                    3 -              1,5 -

De fleste er altså endnu fæstebønder, men dog fri for hoveri.

I sognet er der (foruden præstegården og skolen):

12 selvejergårde

2 selvejerhuse med jordlod

1 arvefæstehus med jordlod

2 arvefæstehuse uden jordlod

46 hoverifrie fæstegårde

13 fæsteboelsteder

51 fæstehuse med jordlod13 fæstehuse uden jordlod

Det oplyses, at de moderne agerredskaber kun er lidt kendt. Der er ingen egentlig driftsplan.

Udsæd og fold oplyses således:

                                                  udsæt                           fold

hvede                                       4                                    6

rug                                             497                               6

byg                                            489                               7

havre                                        427                               6

boghvede                                 10                                 8

bælgsæd                                   410                               6

kartofler                                   491                               8

sået                        87 lispund kløverfrø

rapssæd                 i 2 tdr. land

avlet                       4,5 td. frø

avlet                       3 lispund humle

husdyr:                  heste         480                               (heraf 100 plage og føl)

                                kvæg         1250                             (heraf 22 tyre og stude og 300 unghøveder)

                                får             1991