Vand, lys, erhverv og fritid i Vedde

 

Vedde Vandværk med vindmotor kom i 1907. Det blev placeret på bakken bag Gammelagergård. Det var et andelsselskab. Formålet var at skaffe vand til husholdning, vask og til vanding af kreaturer. Der var 32 stiftende medlemmer fra matriklerne 2, 3, 4, 5, 6, 9 og 10 i Vedde, og betalingen var fastsat bl.a. efter vandhaner.

Fortegnelsen over de første vandværksmedlemmer fortæller en del om hvilke erhverv, der var i Vedde i 1907.

Der var 6 gårdmænd, 1 gæstgiver (= hotelejer), 1 købmand, 1 rentier, 1 husejer, 1 barber, 1 slagter, 1 smed, 1 murer, 1 portør, 1 banearbejder, 1 møller, 1 uddeler, 1 mejerist, 1 tømrer, 1 elektriker, 1 bødker, 1 fotograf, 1 murermester, 1 malermester, 1 tømrermester. Andre brugere var andelsmejeriet, forsamlingshuset, gæstgiveriet og Møller P. Jensens enke, samt Fobian (bageriet) og fru Jensen.

Vandværket flyttedes senere til et areal bag forsamlingshuset og nær mejeriet.

 

Gadebelysning kom der i 1908 – det var brugte petroleumslamper fra Sorø købstad – man gav frivillige bidrag og samlede penge ved dilettantforestilling. Der kom senere elektrisk gadelys skænket af Ejnar Nielsen, Buldogdirektør på Nørrebro og søn af mejeribestyrer Nielsen.

 

Vedde blev kloakeret  i 1910 efter nivellering af ingeniør Carl Fox Maule, som var driftsleder på moseindustrien (tørveskæreriet) på godset Bodal ved Lårup i Stenlille Sogn. Godset Bodal, som var oprettet af den københavnske grosserer Johan David Stadfeldt Adolph i 1860´erne, ejedes fra 1905 af A/S "Åmosen".

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vedde Telefoncentral oprettedes i 1911 i et af byens ældste huse fra 1860. I 30 år passede Dorthea Nielsen centralen. 1. januar 1944 kom Richard Jensen til stedet og blev byens cykelsmed. ”Lad mig se Cyklen efter, saa faar den nye Kræfter” var et slogan i annoncer.

Richard var opvokset i Munke Bjergby, hvor hans far var smed. Her lavede han cykler i sin fritid og var ellers smededreng.

Richard Jensens kone Gudrun passede centralen, mens Richard reparerede folks cykler i næsten 40 år. Han afløste dog også sin kone ved omstillingsbordet. Dengang behøvede man blot at nævne abonnentens navn, så fik man hurtigt forbindelse.

Den 17. juni 1969 blev Vedde Central fuldautomatiseret.

 

 

 

 

 

 

Brugsen, to købmænd og slagteren fik selskab af radioforretning, osteforretning, kiosk, barber- og frisørsalon og damefrisør.

En meget flittig fotograf, Chr.Hansen, fotograferede mennesker og bygninger i Vedde og omegn – ja i hele sognet og i nabosognene. Mange fotografier taget af ham er i dag på det lokalhistoriske arkiv i Stenlille.

Hans datter Emmy havde Vedde Manufakturforretning med manufaktur, trikotage og hjemmefodtøj.

 

 

 

 

 

  

 

Sadelmager Gustav Christiansen lige øst for sogneskellet ved Farimag bør også nævnes. Han reklamerede således: ”Skal De ud at ride, se da Sadlen efter i Tide”. Hos sadelmageren var særlig travlt før høst. Da skulle sejlene til selvbinderne klargøres.

Gartneri med grøntsager og sommerblomster var der på Veddevej 58. Naboen på Veddevej 60 Julius Rasmussen – som ung afholdt musiker i forsamlingshusene – var rutebilejer i Vedde. Han havde vognmandsforretning og kørte bl.a. med grise. Han oprettede Vedde Turistfart. Han var meget vellidt og kom landet rundt med sine busser. I 1964 døde han 87 år gammel på De Gamles Hjem i Munke Bjergby.

Malermester Jensen havde nok at se til i Vedde og omegn.

Sammen med murermester Laurids Rasmussen, gift med Mathilde, havde tømrermester Søren Christiansen, gift med Ellen, ansvaret for mange nybyggerier både i Vedde og i alle nabobyerne. Laurids og Søren kom langt omkring og byggede bl.a. en ny hovedbygning på skolehjemmet Holsteinsminde (nu Hjortholm) ved Fuglebjerg i 1911.

Ellen og Søren Christiansen havde foruden sønnen Ernst, der overtog tømrerforret-

ningen, tre døtre: Sigrid, Asta og Emmy. Familien boede på hjørnet af Vedde Byvej og Veddevej; bagved lå det store værksted.

Sigrids datter Kirsten Christensen har siden 1968 haft frisørsalon på Veddevej 45. Kirstens mange kunder bor både i og uden for sognet.

 

 

 

 

På Hovedgaden - nu Vedde Byvej 15 - var der øldepot. Depotbestyrer Frederiksen købte hvidtøl fra Sorø Bryggeri. Han kørte så rundt til kunderne med hestevogn og solgte hvidtøl på træankre, sodavand og bajersk øl på flasker.

Her boede senere vognmand Kaj Jørgensen, som havde fragtruten København/Vedde. Vognmand Kaj Jørgensens søn Eskild kørte også lastbilen, og en anden søn var Asger, der som voksen bekostede Stenlille Kommunes borgmesterkæde.

Asger blev udlært som tømrer hos Jens Harry Jensen i Stenlille og blev fabrikant og direktør i sit eget firma, der fremstillede skurvogne og AGJ-pavilloner, som de fleste har set på byggepladser, dyrskuer, markeder og festivaler. Ja, på Amalienborg Slot er de også set i forbindelse med renoveringen af Fr.VIII´ s palæ.

 

 

 

 

 

 

 

 

Da smed Niels Nielsen i 1930 lukkede den gamle smedje - nu Vedde Byvej 18 -  fulgte snart en ny, som lå på den modsatte side af vejen ved siden af vognmand Kaj Jørgensen.

Smeden her, fra 1945 Herman Madsen, fulgte med tiden og installerede centralvarme, lavede rør og sanitet og forhandlede Alfa-Laval Malkemaskiner og udlejede el-vaskemaskiner. Smedemester Madsen kunne det hele – sko heste og reparere landbrugsmaskiner. I 1958 byggede han et helt nyt værksted. Hans kone Elisabeth har mange mødt og talt med, da hun betjente de kunder, der købte BP-benzin.

 

I byen kom senere Kaj Meinertsens automekanikerværksted lige ved jernbaneoverskæ-ringen på Vedde Byvej. Kaj Meinertsen, søn af kommunens vejmand Knud Meinertsen, der med sin kone Hilda i en årrække var værtspar i Vedde Forsamlingshus, havde tidligere arbejdet på Birkegårdens Briketfabrik (nu NKT) ved Åmose Å nord for Assentorp.

 

På Vedde station var der fortsat billetsalg og postekspedition.

 

Som nabo mod nord anlagde Vedde Skytte- og Gymnastikforening en skydebane med hus, som stadig er i brug for Vedde Skytteforening.

Skytte - og gymnastikforeningen organiserede også ringridning og fastelavnsridning. Den gamle skik blev fulgt op indtil 1950´erne. De mange karle og gårdmandssønner trak i festtøjet og samledes i flok til hest og ofte også med hestevogne eller jumper. Hestene var fint pyntet. Så red man rundt fra gård til gård og sang på gårdspladsen:

 

 

På gårdene kom kvinderne ud med en lille en til at varme sig på og noget godt til hestene.

Også i byerne kunne der vanke noget, når man red fastelavn med sang og musik.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På Vedde Andelsmejeri, som var indviet i 1888, var der udsalg, hvor man fik smør, ost og fløde og mælk i små medbragte spande – senere på flasker. Man kunne der se, hvordan mejeribestyrer Søren Kristoffersens kone Marie satte metalkapslen på flasken. Her så man også sønnen Herri arbejde med osteproduktion i de store kar. Da Herri overtog faderens stilling som mejeribestyrer, byttede de to familier bolig. Herri m. familie flyttede hen på mejeriet., og forældrene  Marie og Søren flyttede til  huset på Vinkelvej.

 

 

 

 

 

Slagteren indrettede sig i murermester Laurids Rasmussens første bolig, der under vinduerne stadig er smukt dekoreret med malede planter. Den ligger på hjørnet af Vedde Byvej og Vinkelvej mod øst. Mathilde og Laurids Rasmussen flyttede med deres børn Ejnar, Gunnar og Inger over til deres nybyggede hus på det modsatte gadehjørne.

Ejnar blev udlært murer, og arbejdede hos murermester Langkjær i Sorø, blev selvstændig og flyttede til Sorø, hvor han byggede gode solide murermestervillaer, bl.a. på Molbechsvej og Hauchsvej, hvor han selv boede med sin kone Erna. Gunnar blev landretssagfører i København, mens Inger uddannede sig på Ankerhus og også flyttede til hovedstaden.

 

 

 

 

 

Den sidste slagtermester i Vedde var Helmer Andersen, som selv kørte landturene i sin lille Morris varevogn. Fru Inger Andersen og slagtersvenden Augustesen og dennes kone ekspederede i butikken. Augustesens boede på 1. sal over slagtermesterens bolig. Deres to sønner Johnny og Benny var med blandt pionererne, da Butikstorvet i Dianalund etableredes i midten af 1970´erne.

 

På hjørnet af Vedde Byvej og Sværdsholtevej som nabo til hotellet boede kontrolbestyrer Karl Thomsen og Valborg Thomsen. De bestyrede arbejdsløshedskassen for arbejds-mænd og kvinder, som mødte frem "til kontrol", når der ikke var job at få.

Fru Thomsen var en travl kvinde, som var med i bestyrelsen for Socialdemokratisk Forening og i næsten fyrre år i Munke Bjergby Menighedsråd. Hun klarede sig med sin cykel, når hun skulle rundt til alle møderne. Kørsel som reservepost blev der også tid til.

Hun var meget glad for arbejdet med præstegård og kirke. De senere år var hendes kolleger ikke bleg for at køre hende hjem i bil, når det var sent. Var det længere væk, så var toget jo lige ved siden af. Hendes mand var i sognerådet og "tog sig af det sociale". Han havde prøvet det hårde og sure slid med at hugge skærver, når der ikke var andet arbejde at få.

 

Da automobilerne dukkede op i større tal, måtte der energi til, og det endte med, at man kunne købe benzin fire steder i Vedde: ESSO (brugsen), BP (smeden), ORA (købmand) og SHELL (købmand). Her skal det huskes, at landevejen til Dianalund og videre helt ud til Sæby ved Tissø gik lige igennem byen. Man kunne køre fra Vedde med en rutebil, der tilhørte Herluf Madsen, som boede på Vedde Byvej i villa ”Iris” til det salte vand ved Bjerge Strand via Ruds Vedby og Gørlev, og fra Vedde var der fast busrute til Sorø-Alsted-Ringsted.

 

 

 

 

Møllevingerne på Vedde Mølle (en såkaldt hollænder), der som genbrug hentedes fra Gierslev ved Løve i 1925, da den gamle var brændt, kørte deres lystige gang. Her var i mange år ansat en møllersvend, som boede i et lille hus øst for brugsen.

 

 

 

 

På gårdene arbejdede karle og piger. Daglejere og familiemedlemmer trådte til, når høsten skulle i hus.

Grise – dansk landrace – gav flæskestegen. Fedesvinene skulle dog først omkring Sorøegnens Andels-Svineslagteri, som åbnede den 25. november 1909 ved Absalonsgade nær Sorø Bystation, hvortil togene fra Vedde kørte Slagteriet lukkede den 8. august 1976, hvorefter man kørte dyrene til Forenede Sjællandske Andelsslagterier (FSA) i Ringsted. Fra ornecentralen kom ornerne på besøg.

 

Høns – hvide italienere, plymouthrocks samt høns af new-hampshireracen leverede æg til Vedde Ægsalgskreds, som havde medlemmer i og udenfor sognet fra starten d. 17.3.1898. Man havde aftale med ægsamlere. Den længste på posten var Hans Frederiksen, Brandstrup. Han kørte rundt til fjerkræavlerne og modtog æg, som så blev solgt videre til Odense Ægforretning, Holbæk. ”Æggemanden” kom ud med æggekasserne på sin lille ladvogn magen til grisehandlerens fra ”Matador” og hentede æggene.

Den 17. marts 1948 holdt kredsen 50 års jubilæumsfest på Vedde Hotel. Kredsen ophørte omkring 1971.

 

 

 

 

Slagtekyllinger kom til Ringsted Fjerkræslagteri. Også dengang måtte dyrene ud i bil eller tog til den sidste rejse. Der var gæs og ænder. Man prøvede også at holde kalkuner. Og når hønseholdet gik godt, kom der flere – nogle holdt endogså høns på første sal, som det kunne ses på ”Marienlund” i Vedde.

Arbejdsheste skulle passes, men sidst i 1950´erne og i 1960´erne tog traktorer over. Mange fik til en start de nemme små grå Fergusoner konstrueret af ireren Harry Ferguson. Smedene fik ændret selvbinderne, så de kunne trækkes af traktorer i stedet for af tre heste, som snart blev arbejdsløse.

Markerne skulle dyrkes, og foder- og sukkerroer håndluges og renses. Sukkerroerne kom til Gørlev Sukkerfabrik om efteråret. Så fik vognmændene travlt. Sådan var det rundt i hele sognet.

 

 

 

 

Smedens esse var varm – ambolt og hammeren blev brugt – hestesko skulle på hovene, og om vinteren skulle skoene brådes (have sat jernpigge på hesteskoene), så hestene ikke gled på vejen. Karetmager Christensen – af alle kaldet hjulmanden – på ”Virkelyst” i Rude-Eskilstrup havde længe travlt med vognhjul.

Mælkejungerne på mejeriet blev der rumsteret rundt med på de mange mælkevogne, som kørte til ude fra sognet. En god ekstra skilling gav det til de mælkekuske, der som regel havde et husmandssted.

Andelsmejeriet i Vedde var i drift fra 1888 til 1957.

Derefter købte Irma mejeriet og etablerede kartoffelpakkeri fra 1958. 10 kvinder – ja i perioder op til 32 kvinder passede skrællemaskiner og pakkede kartofler og fabrikerede chips til Børge Olsens Irmabutikker. Forvalter og driftsleder Knud Olaf Larsen og hustru Ethel boede i lejligheden på 1. sal fra 1959 til 1972, hvor de flyttede til parcelhuset på Bakkevej 6 i Vedde.

Op til 1976 fik Høng-Tølløse Banen glæde af kartoflerne. De jyske og italienske kartofler kom i tonsvis i sække med toget til Vedde. Vognmand Svend Aage Rasmussen, en bror til rutebilejer Hans Rasmussen, kørte dem til ”mejeriet”.

Efter kartoffeleventyret indrettede og drev Irma en sodavandsfabrik på stedet. Den blev solgt i 1988.

Senere var der fremstilling af diverse væsker til automobiler, bl.a. frostvæsker.

 

 

 

 

Landmændene sendte fremover mælken til IRMA´s "Kongstedlund Mejeri" i Niløse eller til andelsmejerierne "Råbjerg" i Stenlille og "Højbro" i Pedersborg.

Køer af racerne rød dansk malkerace, dansk jersey og enkelte af sortbroget dansk malkerace leverede mælken. Man forkælede dem med ensileret roetop, lucerne, hø og roer og oliekager og melasse.

Løvgren på Vinkelvej havde kaniner i en stor rødmalet træstald med mange bure i flere etager og kørte om sommeren jordbær ud til kunderne på sin scooter. De kvindelige patienter med epilepsi i familiepleje hos Løvgren måtte slide med grøntsager og bær. Man så dem også køre med trillebør til møllen for at hente foder.

 

En anden beboer på Vinkelvej, Aksel E. Petersen, åbnede i 1968 et Uno-X oliedepot på murermester Laurids Rasmussens gamle matrikel.

Aksels far Lars Frederik Petersen (1894-1973) gift med Jensine (1894-1967) havde tidligere haft vognmandsforretning på vejen, der hvor ”de to vinkelben” mødes.

Hans ældste søn Aksel overtog firmaet i 1962 og flyttede - efter at have været vært i seks år i Vedde Forsamlingshus - i 1964 hen til murermester Rasmussens hus på hjørnet af Vinkelvej og Vedde Byvej. Aksel købte huset af Henrik Henriksen, der tidligere havde boet på Brinkstykkegård på Sværdsholtevej. Han havde købt huset, da murermesteren døde i 1961.

Aksel havde i begyndelsen almindelig vognmandsforretning med de tre vogne, som hans far havde haft og kørte med alt lige fra kreaturer til halmballer.

I 1968 overtog Aksel levering af Uno-X fyringsolie og petroleum på dunke fra Folmer Jensen på benzintanken ved Munke Bjergby Skole. Han købte også Folmers lastbil og anvendte denne i begyndelsen, men snart kom 2 FORD tankbiler til. Der blev gravet ud til 2 tanke, der hver rummede 50.000 liter olie og til en tank, der rummede 20.000 liter petroleum. Og et aftapningsanlæg installeredes.

Sønnen Jørn hjalp til med udkørsel af oliedunke og hentede også i perioder olie på Prøvestenen i København. Der blev ansat fast chauffør, og man havde i begyndelsen privatkunder på hele Midt- og Vestsjælland og i Odsherred.

Under oliekrisen i 1972 var der særlig travlt. Der kom nye tankvogne til. En af de brugte tankvogne kørte senere som vandtankvogn hos Sorø Brandvæsen.

Aksel måtte på grund af sygdom lukke firmaet i 1980. Det hele blev solgt til Shelldepotet i Ringsted. Shell sørgede for at opgrave de store tanke og overtog bilerne.

 

 

 

 

 

 

 

Aksel E. Petersens svigersøn Peter Jørgensen, gift med Jytte, købte Kærlingebrogård og fremstillede betonfliser i 1970´erne.

 

Erik Jensen etablerede sig som vognmand på Bakkevej. Han kørte bl.a. en af kommunens sneplove, som om vinteren blev monteret på lastbilen. Eriks far Holger Jensen havde haft vognmandsforretningen før.

 

På det nedlagte Vedde Hotel blev der arbejde for en halv snes mennesker på Dansk Cykelmateriel-Fabrik (v/fabrikant Frans Bergqvist) med produktion af bagagebærere og støtteben m.v. En stor fabrikshal blev bygget til det gamle hotel - ikke nogen fryd for øjet.

 

På Vedde stationsplads havde Tage Hansen fra Vinkelvej savskæreri, hvor man lavede raftehegn, høstativer, flagstænger m.m. Hans søn Ole byggede senere nyt parcelhus på det gamle jernbaneterræn og flyttede ned til det område, hvor DSB-ansatte havde haft haver. Her etablerede han sig som tømrermester (OH-haller).

 

Arbejde var der også på teglværket i Munke Bjergby. I 1946 købte de to sønner fra Pælegården Svend Aage og Erling Zinckernagel hver "en halvdel" af teglværket. Efter en brand i 1952 kom der et nyt teglværk med arbejde til 10 mænd. Det lukkede omkring 1956.

Nogle arbejdede udensogns på Orebo Teglværk ved Brandstrup, der blev det længst-levende teglværk på Sjælland. Det lukkede i 2005.

 

 

 

 

På Dugperlen i det nedlagte Døjringe Andelsmejeri lavede man trillebører og landbrugssprøjter.

I Munke Bjergby var der maskinstation på Bakkegården – og der var nok at se til for 5-6 mænd.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hans Rasmussen, Vedde Turistfart på Sværdsholtevej 4, begyndte busruten Vedde-Sorø-Ringsted den 1. marts 1954. Han overtog ruten og rutebilen fra Chr. Christensen, Vedde, som havde haft den siden den 1. januar 1946. Ruten var oprindelig Ringsted-Sorø over Sigersted-Alsted-Fjenneslev-Slaglille helt fra 1920, men den 1. juli 1933 var den blevet forlænget fra Sorø til Vedde via Døjringe-Munke Bjergby, da Sorø-Vedde Banen indstillede persontrafikken den 30. juni 1933.

Ruten indstilledes den 30. juni 1972. 

Hans Rasmussen fortsatte som vognmand og kørte både skolebusser og turistkørsel med bl.a. mange udflugter for firmaer, selskaber og foreninger.

Hans Rasmussen døde pludseligt bag rattet i sin bus i 1980, men Vedde Turistfart blev videreført af hustruen Lissi og sønnen Carsten, og her er fortsat mange arbejdspladser.

I en periode i 1990´erne kørtes 5 bybusruter i selve Sorø og 14 ruter for VT.

Man møder ofte de moderne Vedde-busser i ind- og udland. Selskabet kører bl.a. med de mange turister, der er på Sjælland i forbindelse med deres ferie på krydstogtskibe. Der køres også mange turister til skisportssteder mod nord og syd. Endvidere har Vedde Turist flexbusser kørende i Næstved

Vedde Turistfart har altid forstået at tilbyde den bedste service og de nyeste busser til kunderne. I nogle år havde man Setra-busser, men nu har man flere Scania-busser. I januar 2011 indkøbtes en Scania dobbeltdækker til 81 passagerer. Selskabet har 18 busser, hvoraf flere har garageplads i København, hvor de mange kunder skal tranporteres rundt – om sommeren typisk fra Langeliniekajen.