Markvandringer fra 1954 til 1987 i Sorøegnens Landboforening
Ønsket om at gemme bilagene fra markvandringerne tilbage fra 1954 er opstået efter at planteavlskonsulent Leif Ejlebjerg Jensen, som havde opbevaret dem fra han blev ansat i Sorøegnens Landboforening, havde forespurgt hvad det skulle ske med dem, da han stoppede som planteavlskonsulent i landboforeningen Gefion, for at gå på pension.
Der var enighed om at de var bevaringsværdige, de var et stykke landbrugshistorie, kulturhistorie og egnshistorie, som fortalte om den enkelte ejendom og dens driftform og markstørrelse på det tidspunkt, hvor markvandringen fandt sted. De fortalte også om udviklingen i landbruget i en periode hvor mekaniseringen var begyndt, men hvor man stadig brugte heste i landbruget, og hvor der både var grise og køer på de fleste ejendomme.
De fortalte om tiden frem til hvor vi blev medlem af EF som senere blev til EU, med de muligheder og begrænsninger som det gav, først i form af øget produktion, senere med øget fokus på miljø.
Bilagene, som ses i højre side, er fra perioden fra 1954 til 1987, samt to bilag fra 1998 fra Sorø–Slagelse landboforening.
Ib Trojaborg var planteavlskonsulent frem til 1977, hvor han blev afløst af planteavlskonsulent Leif Ejlebjerg Jensen.
I 1996 blev Sorøegnens Landboforening sammensluttet med Slagelseegnens Landboforening til Sorø - Slagelse Landboforening som senere sammen med Vestsjællands og Skælskør landboforeninger blev til Landbo Sjælland, som nu er sammensluttet med Landbo Centrum og Næstvedegnens Landboforening til landboforeningen Gefion.
Bilagene er alle blevet scannet og lagt ind, så de kan læses elektronisk, hvorefter jeg har forsøgt at sætte adresser på, så man kan se hvor gårdene ligger. Da mange bilag var fra før der var gade eller vej numre, og da der i mange tilfælde kun var nævnt ejer og gårdnavn, har det været nødvendigt at spørge mig frem, for at finde de rette adresser.
Jeg vil derfor rette en stor tak til alle, som beredvilligt har hjulpet mig med at finde frem til adresserne, når jeg har forespurgt, uden den hjælp havde det været en stor opgave.
Ved at nærlæse bilagene til markvandringerne kan man se udviklingen i landbruget på Sorøegnen.
På begge ejendomme hvor der i 1954 var markvandringer var der arbejdsheste, og der var både køer og grise hvilket der var på de fleste gårde på den tid. Markerne blev dyrket i mange sædskifter, den første gård som var på 47,5 trd.ld. havde 9 sædskifter.
Allerede midt i halvtredserne var der begyndende specialisering bort fra driften med heste, køer og svin
I 1956 hvor det også var 2 markvandringer stod der ikke noget om heste, men der var både køer og svin, og husdyrgødningen var ajle og fast gødning, ”møj” som det kaldtes.
Kvælstofgødningen var mest kalksalpeter. foruden svovlsur ammoniak til kartofler og chilesalpeter til roer.
I 1957 nævntes fast sædskifte med 6 trd.ld. i hver, og kvælstofgødningen var kalksalpeter, og der blev brugt 150- 200 kg superfosfat og op til 150 kg. kali pr. trd.ld.
Den 14 juli 1958 besøgtes for første gang en ejendom uden køer og svin .Den var på 34 tdl. men her var der 1600 stk. fjerkræ, og der blev drevet maskinstation. Maskinparken bestod af traktor mejetærsker, sprøjte og roeoptager m.m.
I 1959 nævntes borsalpeter til roerne ved såning og kalksalpeter efter udtynding. Den anden ejendom som blev besøgt dette år havde en malkekobesætning på 31 jerseykøer og en Jerseytyr som hed Sputnik II.
Kurt Christiansen
PS. Ved at højreklikke på de enkelte sider og vælge "Åbn hyperlink" eller lignende, kan siden åbnes og læses eller printes i stort format.