Sognets største landsby, kirkebyen Munke Bjergby blev udskiftet i 1792.
Som i Rude-Eskilstrup var det landinspektør Johannes Schytte, der ledede udskiftningen.
Schytte, præstesøn fra Tersløse, var selv fæster under Sorø Akademi, idet han havde fæstet gården, der blev til Kammergave, på matrikel nr. 14 af Munke Bjergby By og sogn i 1789.
1304 er navnet Munkæbieærby.
Før udskiftningen var byen en såkaldt langby. 11 gårde lå på sydsiden af gaden – heraf de fire tæt med fælles sammenbyggede længer. På nordsiden lå 5 gårde mere spredte.
Der var i alt 16 gårde med præstegården.
Mod nordvest lå Solbjergs Agre. Nord for byen Ravnskær. Nordvest herfor lå Aspes Enge, Ravnebjergs Agre og Faurbjerg.
Ved Atterup skel lå Harres Agre og Lille Tanges Agre. Omkring Eskilstrup Sø lå Mustes Eng, Tverenge og Nørremose.
Mod Rude-Eskilstrup lå Skadetjørns Agre og Toss Agre og Tårestens Agre.
Vest for Bjergby Sø lå Syvselle Eng, Griskilde, Korsholm, Stubs Agre og Præstebro Eng.
Øst for søen lå Stolpeland Stykker, Busagre, Hestevands Agre, Store Ålekilder og Søtofte Krog.
Sydøst for vejen til Holbæk lå Leerbredder, Dybendal, Store Buske og Kigelanger.
Byen er fra vikingetiden og hed oprindelig Bjergby. Fra tiden er også Næsby, Broby, Ubby, Vejleby og Sandby.
I 1586 var her 15 gårde, i 1688 16 gårde og i 1697 15 gårde (deraf 3 øde) og 5 huse.
På et kort fra 1789 – lavet til udskiftningen – over Munke Bjergbys marker ses, at der under Baroniet Holberg tilhørende Sorø Akademi var 16 gårde og 10 huse samt 3 marker/lodder til kirkesanger, skolelærer og til kirken.
Gård 1 var præstegården.
Alle marker har ejernavn, og det ses, at flere gårde har jord to steder, hvilket betyder, at ingen ville/skulle finde sig i at blive spist af med den ringeste jord – selvom man altså så måtte have marker mere end et sted.
Senere har de fleste gårdejere frasolgt det ene lod. Derved kom der en række nye brug – på nye parceller ejet af parcellister. Nogle kaldte sig bolsmænd. (Et bol er en meget gammel måleenhed for jord tilbage fra 1085).
