Sogne / Munke Bjergby sogn / Døjringe udskiftet 1793 / Førhen den næststørste landsby

Førhen den næststørste landsby

I 1586 var der 12 gårde. I 1682 var der ligeledes 12 gårde - heraf fire øde og en under Munke Bjergby Kirke.

Landsbyens tre vange var i 1682: Kedehøj- eller Toufidsvangen, Skovledsvangen, Kællingevaadsvangen.
Nordvest for byen lå Naadekilde Agre, Kedehøjs Agre.
Sydvest for byen lå Roedholm, Ormose, Tranekjær.
Øst for byen nær vejen til Fulby lå Kellingebjerg og Løvehøj.
Helt mod øst ved byskellet lå Skovlyngen.
Ved Hellestrup skel lå Stolbergs Agre og Enge, Gaaselyngsmose og Digsteens Eng.

I 1697 var der stadig 12 gårde - heraf en øde og 2 huse.

På et kort fra 1789 hedder vangene: Poelsbo-Vangen, Store Skov Vang og Brovang.

En hovedgård har der været i Døjringe – denne nævnes som tilhørende adelsmanden Petrus Niclæssen 1329-47.
 
Døjringe kom tidligt under Sorø Kloster. Antallet af gårde og huse stammer fra lister, der er lavet ud fra oplysninger fra Sorø Akademi: Skolegodset.
Det var sådan, at Klosteret samlede sig jordegods ved at love begravelse i kirken, holde sjælemesser og bede for giveren. Klosteret fik til gengæld såkaldte sjælegaver.
Lokalhistorisk Arkiv Stenlille | Hovedgaden 37, 4295 Stenlille