Glimt af Kammergaves historie
Sognets største gård er Kammergave. Arealet lå og ligger både i Tersløse og Munke Bjergby Sogne. Størsteparten af gårdens areal stammer fra Tersløsegård. Oprindelig var Kammergave arvefæste under Sorø Akademi.
Siden 1796 har gården haft 23 ejere.
Karl Gjerløf Nielsen (1900-1967) er den ejer, der har haft gården længst. Han havde Kam-mergave i 37 år fra 1928 og istandsatte, byggede og forbedrede stuehus og avlsbyg-
ninger. I hans tid var der 175 tønder land, heraf 132 tdr. ager, 40 tdr. eng og 3 tdr. have og gårdsplads.
Det var en gave - en Kammergave !
Den første ejer var landinspektør Johannes Schytte, som havde Kammergave i to år. Schytte var præstesøn fra Tersløse, og han ledede udskiftningen af landsbyen Munke Bjergby i 1792. Schytte havde i 1789 fået gården matrikel nr. 14 af Munke Bjergby By i fæste under Sorø Akademi. Under indtryk af de nye landboreformer og fordi Tersløsegård - arven fra Holberg i 1754 - ingen ejer havde udover Akademiet selv, ønskede Akademiet, at der skulle dannes en ny og større arvefæstegård, dels af gården på matrikel 14 og dels af jord fra Tersløsegård.
Kongens Rentekammer - datidens finansministerium - besluttede da, at der skulle tages 90 tønder land af Tersløsegårds jorder og tillægges Schyttes Munke Bjergby- gård, som var en af de gårde, der blev flyttet ud fra landsbyen ved udskiftningen for at få al jorden samlet.
Schytte fik da en stor ny arvefæstegård uden betaling, men selvfølgelig mod at svare skatter og afgifter som andre.
Man kunne derfor sige, at det var en gave, som Rentekammeret havde skænket.
En Kammergave.
24 nye husmandsbrug på Kammergaves jord.
I 1923 måtte Kammergave afgive 259 tdr. land til de mange husmandsbrug, der nu ligger på stribe i Tersløse og Munke Bjergby Sogne. På den gode lermuld. 20 brug i Tersløse og 4 brug i Munke Bjergby på Kammergavevej. De 24 parceller blev fordelt mellem ansøgerne ved lodtrækning den 11. marts 1924. Størrelserne varierede fra 8½ til 11 tønder land.
Det blev et hårdt slid for de nye husmænd. Den tunge lerholdige jord krævede god trækkraft af to heste, når der skulle pløjes. Og ville man have to heste, måtte der ek-straindtægter til. Man kunne bl.a. køre mælketur til mejerierne eller køre brænde fra skoven. Under den tyske besættelse i 1940´erne og i årene lige efter fik mange husmænd arbejde i tørvemoserne, hvilket gav en tiltrængt ekstraskilling.
En række godser blev pligtige til at aflevere en del af deres jord til udstykning, da lens-afløsningsloven blev vedtaget i 1919. Loven betød bl.a., at len og stamhuse skulle overgå til fri ejendom.
Bregentved Gods ved Haslev skulle lade en af sine gårde i Alslev Sogn nær Stevns ud-stykke, og F.C.lensgreve Moltke klarede da den opgave således, at han købte 143 ha af Kammergaves daværende ejere og lod dette jordareal udstykke. Så var den klaret.
Dermed var Kammergave til gengæld blevet en hel del mindre.Til den kommende ejer var der nu 185 tønder land tilbage. Den nye ejer var Jens Frederik Jensen, nr. 18 i rækken, og han tog over i 1924, mens de mange nye husmænd og deres famlier kunne begynde det hårde arbejde.
Mange af de gamle husmandsbrug på Kammergave Mark er i de senere år blevet sat i stand og er nu gode familieboliger med plads til fx hestehold, men lønnen i kroner og øre skal hentes andre steder end på husmandsstedet.
(Landboforeningen Gefion)
Kammergave er i dag en økologisk landbrugsbedrift med navnet "Jordbrugsfonden Kammergave" med planteavl og kvægavl på 112 ha, heraf 45 ha eng. Der er 90 årskøer og opdræt. Mælken leveres til mejeriet Øllingegård i Skævinge.
På dyrskuet i Roskilde i 2007 og 2008 fik Kammergave v. Michael Hammen 23 points for RDM køer over 4 år.
Uddannet landmand, læge og psykoterapeut Michael Hammen købte Kammergave i 1981.
Gården ejes af fonden ”Den Selvejende institution Kammergave”.
På stedet er der et privat socialpædagogisk/terapeutisk botilbud for yngre voksne mennesker med Birgitte Raffing som leder og Michael Hammen som leder af det terapeutiske arbejde. Der er plads til 12 beboere i psykisk og social krise. Der er ansat en række pædagogiske medarbejdere. Botilbudet er under tilsyn af Sorø Kommune.
Beboerne kan vælge at hjælpe til i landbrug, gartneri, køkken og værksteder.
Stedet er stort set selvforsynende m.h.t. kød, frugt og grønsager.
