Sogne / Munke Bjergby sogn / Liv i Munke Bjergby / Spejderhytten

Spejderhytten

På Veddevej 7 ligger KFUM-Spejderhytten nu ret tær ved grusgravens rand. Den er opført i 1961. Fra tipsmidlerne fik man 1260 kr. Murstenene gav Munke Bjergby Teglværk. Frivillige ydede en stor indsats. Huset udvidedes i 1966. I 2002 blev der bygget et materialehus med toiletter. De gule mursten blev købt billigt på Orebo Teglværk. Spar Trelleborg og Sct. Georgs Gilderne i Sorø gav bidrag. Aktive frivillige var igen igang, og er det fortsat.
I 2010 og 2011 er der foretaget renovering - murværket er gået efter og nye døre og vinduer er sat i. Grunden udenom er ordnet mod vest mod grusgraven, således at man nu har udsigt over den store sø, der er opstået, efter at grus og sten i enorme mængder er fjernet fra nabogrunden.
Her har mange børn og unge nydt dejlige timer og lært spejderlivet at kende. Herfra er grupper af KFUM- og også KFUK-spejdere draget til sommerlejre, korpslejre og landslejre. Dygtige aktive ledere har gjort en beundringsværdig indsats. Amtsvejmand Hans Janum, kommunesekretær Arne Feldberg, KFUM-sekretær Ole Steenwinkel (Rude-Eskilstrup gl. skole), håndværksmestre og mange forældre ydede et stort frivilligt arbejde til gavn for børn og unge på dette sted.
Lokalhistorisk Arkiv Stenlille | Hovedgaden 37, 4295 Stenlille