Landsbyen Vedde er omtalt i ret tidlig middelalder som Wæthwetæ.
I år 1400 synes Vedde at være under Sorø Kloster, men den har ikke været under Sorø Kloster på samme måde som de andre ejerlav stort set har, idet den har været under flere ejere i samme periode, bl.a. under Hellestrup i Flinterup Sogn.
Da man i 1800-tallet skulle "købe sig fri" - altså være selvejergårdmand eller selvejerhusmand – var det til Sorø Akademi, at først rigsdalerne og senere kronerne skulle betales.
Vedde længst mod nord i sognet har nu til dags flere hundrede indbyggere, men lige før udskiftningen i 1790 var der ikke mange. Det var en lille by ved et vadested – hvor der før havde været skov. 6-7 gårde og 6 huse. Samlet om gadekæret i det, der nu hedder Gammel Vedde.
Omgivet af Maglebjergsvangen (øst for Vedde), Mellemmarken (på langs gennem bymarken) og Kellinge-vaadsmarken (vest for Vedde) – alle delt i åse og agre.
Vaad er vad = vadested. Kellingevaads – agrene lå der, hvor den gamle vej fra Tjørntved og vestpå til Atterup gik over Vedde Markskel.
Øst for byen lå Ormdys. Sydøst for byen Kvellinge Sted, Fuglehøj, Knøsene og Ringelsbjerg.