Arkivet / Sorøegnens Landboforening / Generalforsamlinger 1957-1996
Maj 2014
 
Generalforsamlinger 1957-1996


Kommentar til generalforsamlingerne


Dagsordenerne til alle gemte ordinære generalforsamlinger er lagt ind  i dato orden fra mandag den 28 januar 1957 til torsdag den 14 marts 1996 hvor foreningen fusionerede og blev til Sorø- Slagelse landboforening.

Dagsordenerne fortæller ikke hvem der er valgt, men hvem der har siddet på de forskellige poster i det forløbne år. Formændene er i starten ikke nævnt kun står at de er på valg, det er de hvert år ifølge vedtægterne.

Eigil Petersen Lynge Eskildstrup var formand frem til onsdag den 27. januar 1971, hvor han ikke ønskede genvalg, og blev afløst af Helge Olsen, Fulby.

Helge Olsen var formand i 5 år frem til fredag den 27. februar 1976, hvor han ikke ønskede genvalg og blev afløst af Poul Hansen, St. Ebberup.

Poul Hansen var formand i 13 år frem til 28. februar 1989, hvor han ikke modtog genvalg og blev afløst af Vagn Jensen, Døjringe.

Vagn Jensen var formand i 3 år frem til 3. marts 1992, hvor han ikke modtog genvalg, og blev afløst af undertegnede Kurt Christiansen, Munke Bjergby,  som  var formand i 4 år frem til torsdag den 14. marts 1996, hvor Sorøegnens landboforening fusionerede med Slagelseegnens landboforening og blev til Sorø - Slagelse landboforening.

I bilagsmappen om generalforsamlingerne er udover de scannede bilag også, en beretning for året 1975 fra Helge Olsens formandstid, og alle øvrige beretninger frem til fusionen i 1996.

Endvidere er der gemt en del andet materiale såsom.         
Medlemsorienteringer.
Indbydelser til udflugter og høstfester.
A4 ark med driftsøkonomikontorets hoved og logo.
 

Kurt Christiansen
 
 
PS.     Ved at højreklikke på de enkelte sider og vælge "Åbn hyperlink" eller lignende, kan siden åbnes og læses eller printes i stort format.
Lokalhistorisk Arkiv Stenlille | Hovedgaden 37, 4295 Stenlille