Sogne / Stenmagle Sogn / Oldtiden

Oldtiden

Sådan har der næppe set ud i Åmosen, men det er et oplæg til en snak om hvordan der kunne have været på en sommerboplads. Det er ihvertfald et flot og stemningsfyldt billede. 
 
Alan Tomlinson skriver febr. 2011: – Jeg husker billedet fra 2. klasse, Rødovre skole, 1955. Det var med til at åbne mine øjne for arkæologien. Billedet er fra en serie på seks anskuelsestavler til brug i historieundervisningen. Initiativet blev taget af kommunelærer T. Sillasen, som allierede sig med nogle af tidens kunstnere og fik bistand fra inspektør Hans Kjær, Nationalmuseet. Kun tavlen fra bronzealderen bærer årstal, 1907. De andre tavler må være nogenlunde samtidige. 


Klik på billedet for at se billeder i picasaweb fra Åmosen


... Isen, der trængte frem fra sydøst, har efterladt et tunneldalstræk, Suså-dalen, der kommer ind i Midtsjælland med alle tunneldalenes  typiske egenskaber: Kraftigt skrænt-relief og søbassiner, indsnævret af moræne-tærskler i Tystrup-Bavelse egnen. Dalen fortsætter som smeltevandsdal nordpå, forbi Lynge til lavningen med Sorø søerne og videre mod nord, hvor den følges først af Tude-å’s øvre løb, senere af Sandlyng å til Åmosen. Udløbet i havet har været ved Saltbæk vig.





Kortudsnittet herover er fra Caspar Wessels Sjællandskort fra 1768. Det var det første gennemarbejdede specialkort over Sjælland - udgivet af Janssonius i Amsterdam.

Stenalderbopladser i Aamosen

Therkel Mathiassen, 1943

 

(s.13) Aamose-området strækker sig fra egnen syd for Holbæk til Tissø, en strækning, der i lige linje er ca 25 km. Administrativt hører det allermeste under Holbæk amt, idet det ligger i Tostrup, Uggerløse, Undløse, Stenlille og Nidløse sogne af Merløse herred, Reerslev og Buerup sogne af Løve herred, Skamstrup sogn af Tudse herred og Holmstrup og Jordløse sogne af Skippinge herred; kun i sydøst når Sorø amt med Stenmagle sogn i Alsted herred frem til mosen....
I ældre tid var “Susen”, som dens gamle navn var, et bundløst morads, der ofte forvandledes til en sammenhængende sø; men i 1770 sænkedes vandstanden ved, at Bromølle Vandmølle blev nedlagt; store arealer kunne nu kultiveres til græsgange eller udnyttes til tørveskær...(s.14-15) ... Mosen er en kærmose, opstået ved tilgroning af en sø, og at den sædvanlige lagfølge, regnet fra oven, er tørv, gytje, oftest med mange snegleskaller, og sand. Flere steder har der ovenpå kærtørven dannet sig små højmoser, ved at tørvemos, sphagnum, har bredt sig og er vokset op til en flad pude, der, ved mosens kalkfattigdom, bliver bevokset med birk, enebær, revling og lyng. Af sådanne små højmoser har vi Ulkestrup Lyng, Storelyng, Lillelyng og Sandlyng, alle beliggende i mosens østlige del. ...
... lidt østligere er der fundet en sumpboplads ude i Verup mose; men i øvrigt findes her kun bopladser på de to temmeligt høje øer ude i mosen, Magleø og Lilleø.Øst for Bodal bliver terrænet mere ujævnt; Den ret højtliggende Sandlyng skov springer langt frem i mosen, og øst for denne skærer en dyb indskæring, Sandlyng, Garbølle og Oremose, sig langt op i landet; endnu østligere springer Maglebjerg som en stejl knude frem mod mosen. Større bopladser synes ikke at findes i dette terræn; mindre findes på et par grusholme i Maglelyng og på en gruset odde vest for Maglebjerg, og i Kongemosen har der være flere, nu tildels bortgravede bopladser.


(s.101) X. Magleø
Bopladsen på Magleø ved Bodal (Magleø ligger på matr. nr. 32 og 33 af Laarup, Stenlille sogn, og tilhører A/S Aamosen.) er den af egnens stenalderbopladser, der har været længst kendt. Efter at forvalter la Cour havde skænket kongen flere oldsager derfra, besøgte Worsaae 22. maj 1862 Magleø sammen med den ene af ejerne, justitsråd Schiøtt, og foretog en lille gravning på øens nordside, hvorfra der var bortgravet en del jord til kultivering af mosen; i en dybde af 1-1,5 alen fandtes et mørkt lag og små tragtformede fordybninger med spor af trækul, aske og potteskår, antagelig kogesteder; der fandtes også mange flintsager (Engelhardt 1868, s. 88. Bopladsen omtales kortfattet af Sophus Müller i Vor Oldtid s.22 og af Brøndsted i Danmarks Oldtid I s. 97).Nationalmuseet har fra dette besøg en ikke så lille samling oldsager, og mere fik det fra kong Frederik VII’s og Japetus Steenstrups samlinger.
Under undersøgelserne i Aamosen i 1940 foretoges 11.-12. juli en prøvegravning på det sted, hvor denne boplads formodedes at ligge, en lav odde, der strækker sig frem fra øens nordside, nu bevokset med tæt granskov. Fra odden gravedes en række prøvehuller ud i mosen mod nord, hvor der under tørvelaget viste sig at være rige kulturlag. ... I september 1941 ... gravedes en 80 m lang grøft ud i mosen.
Hvad der i høj grad vanskeliggjorde en systematisk gravning var granbevoksningen, og et antal nedlagte dræningsledninger havde yderligere forstyrret lagforholdene.
Magleø har et areal af ca. 5 ha og hæver sig med ret stejle skrænter op til en højde over havet på 33 m, 7 m over den omgivende moseflade. Nordsiden falder dog ret jævnt mod mosen, og her, i den vestlige del af øen, strækker der sig en ret lav odde frem; hele denne odde, i en udstrækning af ca. 50 m i øst-vest, ca. 40 m i nord-syd, er overstrøet med flintaffald ...
(s.106) ... Det er ældre jættestuetid med dens rige keramik. Magleø har således været beboet senere end de foran omtalte bopladser i Aamosen. Men at kulturen på Magleø endnu på dette tidspunkt har været en udpræget jæger- og fiskerkultur, viser de mesolitiske sagers store mængde i forhold til de fåtallige neolitiske sager. Endnu i ældre jættestuetid levede den gamle kultur således i Aamosen....
75 cm fra bopladsen er fundet nogle træstokke, med tilskæring, huller og endeknopper. Troels-Smith, der fandt stykkerne, har tydet dem som tværtræer til en kano eller skindbåd...


(s.132) ... Endnu østligere er der i Aamosens forlængelse omkring Uggerløse Bro, i den del, der hører under Stenmagle, fundet to lystertænder af mulleruptype, en af rørknogle og en af ribben.
Endelig er der så langt østpå som i den forgrening af mosen, der strækker sig ned mod Vandløse, fundet en småtandet lystertand, som finderen var så fornuftig at indsende til Nationalmuseet sammen med det stykke tørv, hvori den blev fundet; dette bevirkede, at Troels-Smith ved pollenanalyse kunne tidsbestemme den til Ældre Maglemosetid.

(s.153) B. Magleø... Efteråret 1941 ... en 80 m lang prøvegrøft .. (ikke yderligere i forhold til tidligere!)

(s.196) Magleø (dyrelivet)
Efter arkæologisk opgivelse tilhører de nederste lag på denne boplads sen mulleruptid; derover mesolitisk kultur i ældre jættestuetid; men disse to perioder kan ikke helt adskilles.
I alt findes følgende dyrearter repræsenteret: Bæver, Odder, Vildsvin, Raadyr, Kronhjort, Elsdyr og Urokse.




Sådan ser tavlen ud, der står ved vandrestien i Åmosen.


Maglemosekulturen kendes især fra den del af Åmosen, der ligger i Stenmagle sogn; der findes her flere bopladser og fiskepladser fra denne gl. indlandskultur. ...

Stenmagleæsken fra Garbølle mose
af Karl Nielsen
Juni 1947 blev der gravet tørv i Garbølle mose nær Stenmagle. Pludselig stødte man på en lille æske af træ. Dyrlæge O. Sehram i Stenlille blev tilkaldt. Han var nemlig amatørarkæolog i sin fritid. Finderen oplyste, at der var nogle runelignende tegn på æsken. Dyrlægen ringede til P.V. Glob, og de kørte derud. Det viste sig at være en trææske med skydelåg. Den mindede om et penalhus af træ, som man brugte i min barndom. Til P.V. Globs forbløffelse og glæde var det ægte runer, der var indridset på siden af æsken.
Da indskriften var tydet, stod der »Hargråd lavede æsken«. Der var intet i den, og hvad den har været brugt til er uvist, men den gav forskerne vigtige oplysninger om sproget i århundrederne efter Kristi fødsel, idet æskens alder placeres mellem 200 og 550 efter Kr. fødsel.
Garbølle mose ligger nær Campingpladsen. Der ligger en gård, der hedder Garbøllegården. Begge dele ligger bag Højbodal. Runespecialisten Anders Bæksted blev aldeles lamslået, da han læste runeskriften på æsken. Der var en forbindelse til den berømte indskrift på det lille guldhorn.

Se gyldendals leksikon her


Fra Trap V (1954)


Fredede oldtidsminder:
Under Stenmagle 3 langdysser og en høj, der antagelig indeholder et stenkammer; de 2 af langdysserne, hvoraf den ene er 75 m lang, ligger tæt sammen i en have ved landevejen nær Stenlille. (Ved Galtebjerg ved krydset Sorøvej-Merløsevej).
Under Nyrup runddyssen Sortedys med 2 kamre, en langdysse og et anseligt dyssekammer.
Under Ostrup 2 langdysser og et forstyret dyssekammer.
Under Kyringe en langdysse med dæksten og en høj.

Sløjfet:
2 langdysser, 15 andre dysser og stengrave, en høj.

Ved Fuglebjerggård i Vandløse og i Engkrogen er fundet oldsager, der tyder på tilstedeværelse af bopladser, samtidige med Bromme (allerødtid).

Den til sognet hørende del af Åmosen (jf. ovf. s. 415) er meget rig på oldsager; her findes adskillige bopladser fra maglemosekulturen (Maglelyng, Kongemosen), ertebøllekulturen og yngre stenalder (Kongemose, fra begyndelsen af perioden); flere steder er fundet mange bensager, navnlig lystertænder af ben fra maglemosekulturen, rimeligvis fiskepladser, således i Assentorp og Sandlyng moser; der er også fundet mange enkelte sager, således lerkar fra yngre stenalder. Et mærkeligt fund, fra Garbølle mose, er en trææske med runeindskrift. Også den øvrige del af sognet er rig på oldtidsfund, navnlig er der mange bopladser fra yngre stenalder, således på toppen af de sandede bakker, der ligger nord og syd for Assentorp. Ved Stenmagle Møllegård er fundt en sølvarmring fra vikingetiden.


Lokalhistorisk Arkiv Stenlille | Hovedgaden 37, 4295 Stenlille