Artikler / Jan 2018: Marienlunden, Vedde

Jan 2018: Marienlunden, Vedde

 
”Marienlund”, Tjørntvedvej 45, ligger på matrikel 5 a i Vedde i Munke Bjergby Sogn. Den er en af de 6 gamle gårde i Vedde. Gårdene lå oprindelig sammen med 6 huse i den lille landsby, som nu benævnes Gl. Vedde, nord for det nuværende Vedde.
 
Da Vedde i 1790 blev udskiftet, blev tre gårde flyttet ud. Det var foruden gård nr. 5, der lå tæt ved Fynstoftegård (6a): Gammelagergård (3 a) og Langerødgård (4 a), senere kaldet Veddegård.
 
Den første bonde på den gård, der senere fik navnet ”Marienlund”, var Hans Olsen, der fik gård nr. 5 kaldet Syllingelodden. Den er placeret i ejerlavets sydøstlige hjørne mod Stenlille Sogn og mod Lilleskovgård i Rude Eskilstrup ejerlav.


Drukneulykken i 1827
 
I 1799 finder vi Niels Pedersen gift med Maren Hansdatter på gården. Af kirkebogen fremgår det, at en ulykkelig begivenhed fandt sted den 23. maj 1827. Bonden og hans to sønner druknede i en vanding.
Yngste søn Peder Nielsen på 18 år gik ud for at bade og fik krampe. Da broderen Hans Nielsen på 28 år ville redde Peder, fik han også krampe. Faderen Niels ville hjælpe begge sine sønner, men alle tre druknede. Niels Pedersen var da 64 år. Han efterlod sig datteren Dorthe Nielsdatter.

 
Jens Jensen og Jens Larsen
 
Boelsmandsøn og ungkarl Jens Jensen fra Undløse blev i 1836 gift med Dorthe Nielsdatter i Munke Bjergby Kirke og fik fra Sorø Akademi skøde på gården i 1854.
 
I 1870 tog deres ældste søn Hans Jensen over. Hans kone hed Ane Marie Nielsen. Hun kom fra Saltofte i Stenlille Sogn. De fik børnene Wilhelm Peter, f. 1872 og Hansine Kirstine, f. 1875.
 
Ane Marie blev enke i 1875. Hun giftede sig igen i 1877 med Jens Larsen fra Fynstoftegård (6 a) i Vedde. De fik kun 3 år sammen, da hun døde i 1880.
 
Gårdmand Jens Larsen giftede sig igen i 1884. Den nye gårdmandskone var Anne Marie Larsen, født Hansen, fra Gyrstinge. Ægteparret fik i 1887 datteren Laura Marie Larsen.

 
Anton Nielsen fra Gimlinge
 
I 1914 døde Jens Larsen, og hans enke Anne Marie Larsen havde nu gården, som hed ”Marienlund”.
 
Måske er gårdens navn til minde om den Ane Marie, der døde i 1880. Endelsen lund kan hentyde til den lille fredsskov, der stadig er på arealet.
 
Anton Frederik Nielsen fra Gimlinge kom til ”Marienlund” i 1915. Han tog på Tune Landboskole i vinteren 1916-17 og var gårdbestyrer hos Anne Marie Larsen, da han i 1918 blev gift med datteren Laura. Ægteparret fik to døtre Agnes Marie, f. 1919 og Jenny Margrethe, f. 1921.
 
Anton Nielsen fik skøde på ”Marienlund” i 1923. Hans svigermor Anne Marie døde i 1930.

 
Agnes tager over
 
I 1963 døde Laura Nielsen, som i mange år havde været plaget af leddegigt. Den 1. januar 1973 overtog datteren Agnes Nielsen ”Marienlund”. Hendes far Anton Nielsen døde i 1975, og Agnes, der var ugift, drev gården videre med hjælp fra maskinstation. Da Agnes Nielsen døde i 1993, blev gården solgt.
 
Den nye ejer blev gårdejer Torben Fisker fra nabogården Gammelagergård, og da jorden blev sammenlagt med Torbens egen gård (3 a), fik arealet nyt nr. 3 ad.
 
Gårdens bygninger med have og et mindre jordstykke beholdt det gamle nr. 5 a, da det solgtes fra. Denne matrikel ejes i dag af Lisbeth og Hans Ingersen.

 
Mindesten for mølleren
 
”Marienlund” var på 60 tønder land med lidt mose og eng og en mindre fredsskov.
 
I skoven sattes i 1930´erne en mindesten for møllerfamilien Niels Peter Jensen og hans kone Stine. De drev Vedde Mølle og gården i årene 1870-1894. Niels Peter Jensen, som også var kendt for sine små digte, var en bror til Hans Jensen på ”Marienlund”. Det var møllerens fire børn, der satte mindestenen.
 
Fra gårdens oprindelige areal blev der i 1800-tallet solgt parceller til 2 nye gårde. Mod nord Møllevang (5 b) og gården overfor med møllen (5 d), begge på Vedde Byvej. Mølle og Møllegård blev fjernet i 2016 efter brand i 2010, og matriklen ejes i dag af Torben Fisker.

 
I 1900-tallet
 
Stalde og stuehus på ”Marienlund” var efter udskiftningen bygget med bindingsværk med stråtag.
 
I 1904 blev der bygget nyt tidssvarende stuehus. I 1926 opførtes nye længer med stalde til heste og køer samt garage, malkerum, roerum og lade. Den tredje længe mod øst med svinestald, huggehus, karlekammer, brændelsrum og vaskehus fra omkring 1850 blev liggende. Ved indkørslen lå et svinehus fra 1896, og der var hønsehus mod øst.
 
Gården blev drevet med forskellige afgrøder som græs, byg, hvede, raps, foder- og sukkerroer og kløver.
 
Der var en besætning af rød dansk malkerace på en snes køer og lige så mange ungkreaturer. På et tilkøbt areal i Rude Eskilstrup Mose var der græsning for ungkreaturer.
 
Mælken behandledes på Vedde Andelsmejeri. Der blev opdrættet svin til slagtning på Sorøegnens Andelsslagteri. Der var hønsehold, og i en periode var der kalkuner til slagtning.
 
Til markarbejdet havde man op til 7 heste, som i 1950´erne blev afløst af traktorer, senest de små grå Fergusoner.
 
I 1970´erne blev den nye landevej fra Stenlille til Dianalund anlagt. ”Marienlund” måtte afstå et areal til vejen. Hvor man før skulle ”ned” til gården ad en lille vej forbi møllen, kom man nu direkte ind fra den nye Tjørntvedvej.

 
Gårdejer og sognerådsformand
 
Anton Nielsen var fra 1938 til 1962 formand for Munke Bjergby Sogneråd. I hans ”regeringstid” blev Munke Bjergby Centralskole opført.
 
Anton havde et par karle til at udføre arbejdet på gården. Den ene passede malkekøerne og havde titel af fodermester. Der kom også hjælp udefra – det kunne være i høsten og i roetiden.
Anton Nielsen var i 1924-26 bestyrelsesmedlem i Vedde Brugsforening, som var det sted, hvor man handlede. Kornet blev malet på Vedde Mølle, og i byens smedje blev heste skoet og maskiner repareret.

 
Tørv, gran og pil
 
Som mange andre gårdejere etablerede Anton Nielsen tørveproduktion i 1940´erne. Det foregik i Åmosen i Sandlyng Mose i Stenlille Sogn.
 
I 1941 købte Anton Nielsen sammen med 3 andre gårdejere 13 hektar ved Dybendal. Arealet tilplantedes med grantræer, og der voksede et sommerhusområde op.
 
Selve Dybendal blev overgivet til kommunens borgere i 1950 som festplads.
 
I de senere år tog Anton Nielsen en ny opgave på sig, idet han besøgte syge mennesker og med en pilekvist fandt frem til vandårerne under deres boliger. Hvis sengen var placeret over et vandkryds, anbefalede han at flytte sengen. Betalingen var i øvrigt blot, at han skulle have besked om, hvorvidt sengeflytningen havde hjulpet.
 
Niels G. Sørensen, Lokalhistorisk Arkiv Stenlille
Lokalhistorisk Arkiv Stenlille | Hovedgaden 37, 4295 Stenlille