1600-tallet og vangene

1600-tallet er præget af mange krige. Kalmarkrigen 1611-13, Trediveårskrigen, hvor Danmark deltog 1625-29, Torstensonfejden 1643-45, krig med Sverige 1657-58 og 58-60, Skånske krig 1675-79, Store Nordiske krig, hvori Danmark deltog 1711-20. Ikke alle krige berørte egnen her direkte, men bønderne måtte lide økonomiske afsavn hver gang.

Pestsygdomme slår ned rundt om i Danmark mange gange i århundredet, men især er der grund til at fremhæve pesten i 1654 med en dødelighed på 8 gange det normale.

Den højkonjunktur, som kom samtidig med Chr.IVs tronbestigelse fra 1596 med stigende priser, især på jord, blev senere afløst af en økonomisk krise i forbindelse med Trediveårskrigen, hvor handelen stagnerede og især godsejerne svækkedes.

Ydermere måtte bønderne i århundredets midte lægge ryg til en militær opbygning. Den store straf var således at blive gårdfæster med tilhørende byrder, og mange, især unge, forsøgte at flygte, og der var en stadig jagt på flygtende bønder. Vornedskabet blev ophævet i 1702 for at hjælpe bønderne, men året før havde Fr.IV indført landmilitsen, der skulle vise sig lige så fordærvende.

Det var fattige tider. Jorden blev dyrket i trevangsskift. Der var ca. 30 tdr. land til hver gård under “dyrkning”, (Præstegården dobbelt så stor som de øvrige gårde). Ofte var jorden så udpint, at den måtte ligge i 2-6 år og “hvile” før det kunne betale sig at så i den. Ofte var der således kun få tdl. under dyrkning pr. år.

De 3 vange i hver by havde navne:

Stenmagle: Møllevang, Brovang og Engevang.

Assentorp: Sønderbjergvang, Bjergvang og Mellemvang.

(Alle Assentorp bymænd lå i fællig med Stenmagle bymænd om jordstykker i Stenmagle vange. Et vidnesbyrd om det ældgamle forhold mellem moderby og nybyggerby).

Nyrup: Stejlevang, Mellemvang og Buskevang.

Vandløse: Skebjergs vang, Dyssevang og Lillevang.

Udstrup: Skovvang, Riisevang og Grøftevang.

Hver vang var inddelt i åse (den samling agre i hvilken hver bymand havde 1 ager). Der er 34 åse i hver vang. Gårdene havde altså 34 stykker jord i hver vang, ialt måske 102 stykker jord pr. gård.

Navngivningen af åsene viser en frodighed i fantasi og den fortæller om interessante lokalforhold.

Stenmagle Brovang:

Bysagre, Holmestykker, Ærteris, Hønnebæk, Hestehave, Egeholm, Ræveholm, Tidselvrå, Sandagre, Steenseholm, Snagevåd, Heslehøj, Langagre, Smalle hellebæksagre, Brede hellebæksagre, Småstykkerne, Skammels-enderne, Kierregårds Agre, Mølleberg-åsen, Lille Mølleberg, Stenstykkerne, Maglebjerg, Tårestykkerne, Kyringe Moseagre, Kællingehøj, Elmeagre, Bybjergsås, tjørneagre, Lundestykkerne, Nørreås og Kallehave.

Stenmagle Engevang:

Spieldene ås, Bysager, Wangebechs ås, Holtebanke ås, Små Hundskunds ager, Nørre Hundskunds Agre, Store Hundskunds Agre, En “Høed” ved den Norden Ende af Spielderne, Langager ås, Torpeagre, Bøye Stubs ås, Små Dysseagre, Større Dysseagre, Bøllemoseagre, Bøgevads ås, Spånsspields ås, Ørnekuls stykker, Satzebroholme, Storkelandsagre, Søeagre, Præsteholmen, Tofterne, Høvder, som ligger Noren for Tofterne, Mellemmose, Kildestykker, Skovkildestykker, Tuemose agre, Store Bested, Lille Bested, Små Biødsterne, Stiholm Biødsterne (Biøsterne), Rump  Vråagre, Royels Vrå (?) (Bryels Vrå), Brede Biødstederne, Store Tjørnebakke, ronstykkerne, Horte-Salle-Stykkerne, Krøbinge-Stykkerne, Krogelund, Brondet Ås og Huileboges Holm.

Møllevangen:

(Sydligst i bymarken) Langagre, Sandagre, Gallebjerg, Fens Mose, tornagre, Lærkebjerg, Tåhøj, Havrekær, Tyvsprød, Krogsprød, Holte Banke og Brodris, Dahes (måske Dals) Agre, Korsagre osv.

Nord for Assentorp bymark lå “Store Lyngskifter” og “Maglemose”. Til disse grænsede Kongemosen. Denne var fra gammel tid Stenmagle bys jorder, og vedblev at være det, også efter udskiftningen

I slutningen af 1600-tallet får godset øjnene op for, at man har været for strikse med tildelingen af tømmer til genopbygningen af de mange forfaldne gårde. Der blev hele tiden stillet krav om genopbygning, men der blev ikke stillet tømmer fra skoven til rådighed. Fra århundredets slutning gennemgås landsbyernes bygninger og der frigives tømmer i skovene. Men i skovene ser det heller ikke for godt ud. De er med tiden blevet plyndret for egnet tømmer, uden at der er plantet nyt. Side 199 hedder det bl.a.: “Nyrup Lillevang er et indelukke på Nyrup mark liggende mellem Nyrup og Vielsted, grænser på Kyringe grund ... Er en liden ung bøgeskov med underskov af hassel og surskov (Skovfoged Jesper Andersen, Stenmagle).

Er ellers nogle skovskifter imellem Nyrop og Wandløse, som ligger i fled med ryttergods, er ej heller synderlig skov på. Er ikun 4 gamle egestumper.”

I 1610/11 nævnes kulmilestedet i Mellemvang i Stenmagle. Der menes måske Assentorp. Der har altså været brændt trækul til godset her.

Om husmændene, som var de meget små i datidens landsbysamfund ved vi ikke meget, men spredte eksempler fortæller, at det var en ussel tilværelse, de levede. Kun en fordel havde de - de var fri for landgilde, men de måtte betale stedsmål for deres hus. Oftest boede de i små huse bygget på toften, den fælles gadejord, og de var bygget af husmændene selv i deres “fritid”. De kunne dog også være flyttet ind i en af længerne i en ødegård, som på den måde blev holdt vedlige. Her på gadejorden lå også smedien. Det store folketab som fandt sted i årene fra ca. 1650 og fremefter har også ramt husmændene. Statistikken viser, at der er en voldsom nedgang i antallet af husmænd. En del af dem er ganske enkelt blevet tvunget til at blive gårdmænd for at gårdenes jorder kunne dyrkes, så der kunne svares skat af dem.

I 1565 oprettedes Sorø klosters birk som en selvstændig skattekreds og gennem birkerettens optegnelser får vi indtryk af en lang række små og større overtrædelser. For slagsmål og andre uordener falder der bøder, og der findes i landsbyerne flere eksempler på smugkro. I 1614/15 måtte således Oluf smed betale 1 Rdl. i bøde for at have “solgt mjød i pottetal” (s.188).

Også andre forseelser pådømmes: 1634/35 gav alle Stenmagle bymænd 1 okse i anledning af en trætte, de havde med Nyrup mænd “for deres fæ, de drev i deres vang, førend de fik høstet” (s.191).

Bønderne og husmændene havde ingen rettigheder. Alle skovene og moserne tilhørte godset og man skulle have tilladelse til at tage af tingene der. I 1604/05 “måtte Hans Olsen i Kirke Flinterup bøde 4 Rdl., fordi han havde hugget gærdsel (ris og stokke til at flette risgærder af eller til reparation af huset) til upligt i Fælled”, og i 1614/15 måtte “Mads Pedersen i Stenmagle bøde 1 td. havre for en kurvemager, som han havde huset, som skar vidjer i mosen uden minde”.