Sogne / Munke Bjergby sogn / Vedde udskiftet 1790 / I tidens løb

I tidens løb

Ser man på de store gårde her og i hele sognet, så er de store gårde dem, der ikke har fået frasolgt arealer til veje, jernbaner eller parcelhuskvarterer i årenes løb som f.eks.
Veddegård, hvor der er svineproduktion.
Ofte fik de gårde, der skulle placeres længst væk fra landsbyen, tillagt et større areal.
I de senere år er de gamle gårde ved køb lagt sammen, så de igen er store, men ejes af færre landmænd.
I dag er markerne til gård 1, 2 og 6 samt hus 7 og noget af gård 5´s oprindelige areal under en ejer: Hans Henrik Hovmand, som siden 1976 har haft svineproduktion på Vængegård.
 
Gård 3 er nu lagt sammen med det meste af gård 5 og ejes af Helle og Torben Fisker. Torben er født og opvokset på Gammelagergård, som hans forældre Gudrun og Knud Fisker og før dem hans bedsteforældre Anna og Christian Fisker ejede.

I tidens løb er der sket mange ændringer. Nye veje er anlagt. Der er bygget nye beboelseshuse med butikker, stuehuse, staldbygninger, lader, erhvervsbygninger og senere parcelhuse på meget af den gamle landbrugsjord. Her kan nævnes Bakkevej og Bakketorvet på et jordareal fra gård nr. 2.
Lokalhistorisk Arkiv Stenlille | Hovedgaden 37, 4295 Stenlille