Sogne / Stenmagle Sogn / Fattighuset i Stenmagle

Fattighuset i Stenmagle

Stenmaglevej 5 - matr. 48b:  Huset ligger ved amtsvejen - nu regionsvej - men med indkørsel fra Stenmaglevej. Den oprindelige vej fra syd gennem byen gik her! Ejendommen blev af Sorø Akademi solgt til Anders Hansen i 1854, og kort efter (måske dog først 1863/65) blev den købt af Stenmagle sogneråd til fattighus og indrettet med 2 køkkener og 4 lejligheder. Et lille stykke jord, matr. 1b, ialt 25 kvm, ud mod Sorøvej, blev købt af sognerådet og lagt til huset i 1883. Fattighuset var i brug til engang i 1950'erne, hvorefter det blev anvendt til tromlehus og redskabsrum for kommunen. Fra ca. 2002 fik Stenmagle Bylaug brugsret over halvdelen af huset, og fra 2005 har bylauget fået råderet over hele huset på ubestemt tid. Huset bliver nu igen holdt vedlige af bylauget, så vi for eftertiden stadig vil kunne se det gamle fattighus!

Der var fattighuse i både Stenmagle og Assentorp, og sognerådets protokol skelner ikke mellem de 2 huse. Måske er det fattighuset i Assentorp, der nævnes allerede i 1854, således at det er fattighuset i Stenmagle, der først blev købt i 1863 eller 1865. Det er nok fattighuset i Assentorp, der er ældst. I 1925 har embedslægen ved sit årlige besøg i fattighusene den kommentar, at fattighuset i Assentorp har "nogle oldnordiske ildsteder". I 1925 forsøger sognerådet at sælge fattighuset, og det må være fattighuset i Assentorp der tænkes på.
Der er tilsyneladende hårdt brug for fattighusene. I 1854 nævner fattigprotokollen, at der er 11 fattige af 1. klasse, 8 fattige af 2. klasse og 8 fattige af 3. klasse.

Lidt om Fattighuset og fattighjælpen i Stenmagle omkring 1. Verdenskrig.

 

Notater fra Holger Jørgensen.

 

Ved gennemlæsning af sognerådets protokol, får man et indtryk af en kummerlig tid.

 

Der er påfaldende megen tale om fattigdom. Omkring 1915 er den årlige understøttelse til de gamle ca. 240 kr. – dog kun efter ansøgning. I løbet af det næste 10-år stiger det til ca. 350 kr. (ligesom sognerådsformandens løn stiger fra 500 til 1000 kr. årligt.

Kommunen lejer tørveskær, så der kan skaffes brændsel til ubemidlede. Mange ældre samt skolerne har brug for brændsel.

 

Kommunen køber tørv i 1916 fra A/S Aamosen for 3 kr. pr. 1000 stk. – når kommunen selv skærer tørvene og fjerner dem. Tørvene må måle 2x5x9 tommer. Der optages 9 mio. tørv herfra på 1 eller 2 år. Der skal mange tørv til. F.eks. søger jordemoderen i 1916 i Stenmagle om brændselshjælp til et plejebarn, hun har boende og får 2 læs.

 

Kommunen får tilsagn om køb af overskudsflæsk fra Ringsted slagteri i flere år omkring 1. Verdenskrig. Således købes i 1918 5000 kg flæsk, der nedsaltes. Pris 3687 kr 17 øre. Flæsket bruges ved den årlige uddeling til de fattige. Ligeledes må kommunen sørge for kartofler og i 1918 købes der 200 tdr. til uddeling. Der er også beklædningshjælp i 1918. 30 kr. for mand og hustru og 10 kr. for hvert barn.

 

Lægen kommer hvert år på besøg i fattighusene og fremsender klager over manglerne til sognerådet. Det kunne være mangler ved ruderne eller en vandpumpe, som ikke kan trække vandet op osv.

 

Sognerådets møder holdes i disse år i købmandsenke fru Mouritsens lokaler i Stenmagle. Fra 1919 holdes de i Nyrup forsamlingshus.

 

Fattighuset (matr. nr. 48b)var ejet af Sorø Akademi og blev solgt til Stenmagle kommune til fattighus for 4 familier i 1854. Ved at se i Folketællingslisterne kan man se, at der var hårdt brug for huset. Det var indrettet til 4 familier og med to ildsteder/kogesteder. Listerne viser, at der ofte var 6-8 personer i hver af de 4 familier. Hvordan mon det har været at bo der.

 
Brandsprøjten havde til huse i et sprøjtehus på matr. nr. 1b, et stykke jord på 25m2. Det er vistnok revet i 1883 og jorden lagt til fattighuset.
Lokalhistorisk Arkiv Stenlille | Hovedgaden 37, 4295 Stenlille